Day by day

Meditation opnår, når den lykkes, to hovedformål: den vender bevidstheden indad, frigør den fra den fysiske indespærring, og den løfter bevidstheden til en himmelsk tilstand af forening med Overselvet.
4.4.1.3121 jan 2024Praktiseret spirituel filosofi er kunsten at leve så livets højere formål opnås.
13.20.1.3292 jan 2024I vores bedste øjeblikke opdager vi, at vi i virkeligheden ikke er alene, for i de øjeblikke møder vi vores bedste selv, vores guide og trøster.
14.22.7.1513 jan 2024Hvis noget vågner i ham, et ægte behov for at udfolde mere af hans spirituelle natur, så er meditation en af de bedste veje at begynde med.
4.4.1.224 jan 2024Jo mere intellektuel en person er, jo mere har han brug for at bringe et element af tro og bøn ind i studier og praksis.
3.2.5.1845 jan 2024Vi har aldrig lært at holde vores sind stille, som vi undertiden holder vores kroppe stille. Det er langt sværere, men også mere givende...
4.4.1.47, Uddrag6 jan 2024Nåde er den velgørende udstrømning fra Overselvet, den venlige strøm fra det, altid til stede i os …
12.18.5.4, Uddrag7 jan 2024Ingen steder i den fysiske natur ser vi et sådant spring over en afgrund, overalt passerer alt gradvist og lidt efter lidt fra en tilstand til den næste. Hvorfor skulle overgangen fra ego til Overselv modsige denne universelle kendsgerning?
15.23.2.988 jan 2024Kun når han kender sit ego, som det er kendt i Overselvet, kan et menneske virkelig siges at kende sig selv.
14.22.6.2899 jan 2024Den Korte Vej fokuserer tanken på Virkeligheden, og glemmer bevidst alt og alle i illusionernes verden.
15.23.1.11610 jan 2024Ikke alle personer opnår denne ønskværdige tilstand ved hjælp af formaliserede meditationsmetoder og regelmæssig udførelse af sådanne. Nogle opnår den ved at møde de hændelser, situationer, indtryk og følelser, som dagligdagen præsenterer dem for, på et højere niveau.
16.25.2.7011 jan 2024Den rent intellektuelle tilgang til Overselvet kan aldrig erstatte den psykologiske oplevelse af det. Denne sidste er og skal være fremherskende.
4.4.1.1512 jan 2024Han kan da, fordi han ved, hvad han taler om, i sandhed sige: ”Der lever et guddommeligt nærvær i mig!” Selvom dette har bragt ham videre end den almindelige gode person eller den almindelige fromme menneske, er det slet ikke nok. Han er nødt til at gå længere, så han kan nå det sted, hvor han, lydig, renset, bevidst om Verdens-Ideen, kan tilføje: ”Dette nærvær virker nu i mig.” Dermed falder ego’ets tyranni bort.
14.22.8.10413 jan 2024Hvis han insisterer på at holde fast i ego’et, forbliver det umuligt for ham at kende sandheden, nærme sig Gud eller opleve virkelighedens tidløshed. Kun en ydre indgriben kan så hjælpe ham, kun Nåden, direkte eller gennem en menneskelig kanal.
12.18.5.12714 jan 2024Den Korte Vej gør det muligt for et helt almindeligt menneske – uforberedt, utrænet som han måtte være – at opnå spirituel fyldestgørelse.
15.23.1.17615 jan 2024Kendskab til det himmelske Overselv kan ikke opnås ved at studere, forbedre eller udvikle det formørkede og illusoriske ego. Den eneste måde, hvorpå det kan opnås, er ved direkte oplevelse. Dette aksiom er grundlaget for Den Korte Vej.
15.23.2.12216 jan 2024Opdagelsen af tidløshed, af dens konkrete virkelighed, er både noget at undre sig over og en glædelig oplevelse.
14.22.6.18917 jan 2024Først må sindet bearbejdes, så dets vedvarende uro ophører; derefter er det muligt at opnå identifikation med Overselvet.
4.4.1.14618 jan 2024Spiritualitet har brug for tid til at udvikle sig; gnisten skal næres; men dette behøver ikke at være en undskyldning for at overgive sig helt til Den Lange Vejs begrænsninger.
15.23.2.13419 jan 2024Der er en unik lykke i denne nyfundne frihed i det andet selv, en sublim fred i dette ophør af gamle begrænsninger.
14.22.6.21820 jan 2024Så hårde er de lektier, som jordelivet tvinger os til at lære, så hårde dets lidelser, at det kun er rimeligt at sige, at den lyksalighed, vi møder efter at have forladt det, eller selv nu i mystiske tilstande, ikke på nogen måde er mindre.
6.9.1.7721 jan 2024… Vi kan passende sammenligne Overselvet med et kemisk, katalytisk middel, som uden selv at blive ændret aktiverer andre stoffer gennem sin tilstedeværelse …
16.28.2.81, Uddrag22 jan 2024Den hyppigste måde, den mest almindelige måde, hvorpå nåde kan tiltrækkes blev angivet af karteusermunken Guiges for mere end otte hundrede år siden: ”Det ville være en sjælden undtagelse at opnå [tilstanden] kontemplation uden bøn... Bøn kalder på Guds nåde.”
12.18.5.17623 jan 2024Kontemplationens fred falder, når den opnås, over os som aftenens stilhed. Hjernens travle aktivitet stopper, verdens hektiske pres på nerverne ophører.
15.23.7.10924 jan 2024Bøn er en hjælp, men der er også brug for en metode, der ikke blot går dybere ind i det menneskelige hjerte, men også hjælper med at dæmpe ego’et. Dette kan opnås gennem en kontemplationspraksis.
4.4.1.2625 jan 2024Træk dig tilbage i den indre Stilhed: hvad bedre kan et menneske gøre? For den vil pege på målet, give retning og støtte til at finde det.
4.4.1.3426 jan 2024Det er hverken muligt for et menneske selv at afslutte arbejdet med personligheden eller fremkalde den spirituelle oplysning, der kan følge: Det er Overselvet, som gør dette ved sin påvirkning indefra. Den aktiverende kraft er nåde.
12.18.5.11027 jan 2024… At Overselvet giver sig selv helt og varigt til et menneske er en sjælden og vidunderlig begivenhed. Oftest sker det kun en kort tid. Dette tjener til at intensivere og forøge hans kærlighed og længsel, og giver ham smukke minder, som kan støtte og fastholde ham i troen på den spirituelle søgen i de udmattende, langvarige år med kamp og mørke ...
14.22.8.107, Uddrag28 jan 2024Den hellige treenighed er sandhed, godhed og skønhed. For de er de vigtigste udtryk for den guddommelige sjæl i mennesket.
16.28.1.5629 jan 2024Et menneske kan bevidsthedsmæssigt synke så dybt indad, fastholdt i den vidunderlige Stilhed, at han en tid er ude af stand til at bevæge sig.
15.24.4.18230 jan 2024Når spirituel oplysning kommer efter spirituel filosofisk forberedelse, er oplevelsen pludselig, direkte, uventet og spontan.
16.25.2.6431 jan 2024
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se