Day by day

Den dag nærmer sig ubønhørligt, hvor denne pen ikke længere vil bevæge sig, og jeg ønsker derfor, til gavn for dem der kommer efter mig, at efterlade et helligt og højtideligt vidnesbyrd om, at jeg ved – lige så sikkert, som jeg ved, at jeg ikke er den pen, der skriver disse linjer – at der i sandhed i alles hjerter findes et væsen, mild, vis, beskyttende og guddommelig, som folk kalder Sjælen, som jeg kalder Overselvet; derfor kan det opdages af alle … fordi nærværet af menneskets egen inderste guddommelighed sikrer, at det uundgåeligt vil søge og finde det.
14.22.3.2, Uddrag10 okt 2010Der findes en livskraft, som vi får vores talenter og intelligens fra. Den er skjult og uhåndgribelig. Ingen har set den, men hver og en, som tænker tilstrækkelig dybt, kan fornemme dens stadige, beskyttende nærvær. Det er Overselvet.
14.22.3.17511 okt 2010Er denne milde tilstand noget fra det forgangne, som vi har mistet, eller hører det til en fremtid, som vi nærmer os? Hverken det ene eller det andet er sandt. Denne tilstand har altid befundet sig inde i os, gør det nu, og vil altid gøre det. Den vil være hos os i al evighed, ganske enkelt fordi det er vores virkelige identitet.
14.22.3.2312 okt 2010Fra dette dybe og uudgrundelige indre center henter han kraft til modigt at udholde lidelse, visdom til at håndtere opståede situationer uden anger, og indsigt til at se stort og småt i tilværelsen i det rette perspektiv.
14.22.3.12513 okt 2010Overselvet er ikke et mål, der skal opnås, men en virkeliggørelse af det, som allerede er. Det er ikke kun forbeholdt de få, men er i alle bevidste væseners besiddelse, og det er umisteligt. Der kræves ingen anstrengelse for at få fat på Overselvet, men der er behov for enhver bestræbelse for at fjerne de mange hindringer, som står i vejen for dets genkendelse. Vi kan ikke bemægtige os Overselvet; det bemægtiger sig os. Derfor er det sidste stadium af denne søgen ubesværet. Vi bliver ført, som børn ved hånden, ind i det strålende nærvær. Vores plagsomme anstrengelser slutter brat. Vores læber bevæger sig ikke, og vi mangler ord.
14.22.3.914 okt 2010Sandheden er, at dette andet selv – eller snarere følelsen af dets nærvær – har været udelukket i så lang tid, at vi er bragt til at betragte det som ikke-eksisterende og forlydener om faktiske oplevelser af det som sansebedrag. Det er grunden til, at religion, mysticisme og filosofi må kæmpe så hård en kamp i dag, en kamp mod menneskets uundgåelige skepsis.
14.22.3.3715 okt 2010... Overselvet er altid til stede som menneskets inderste, sandeste selv. Det har ingen begyndelse og ingen slutning. Dets bevidsthed skal ikke udvikles som noget nyt. Men den enkeltes opmærksomhed på det begynder i tiden og må udvikles som en ny færdighed. Overselvets evige tilstedeværelse betyder, at alle vil kunne få fat på det her og nu. Det er ikke nødvendigt at rejse noget steds hen eller til nogen som helst eller at vente år efter år for at opnå det. Således kan enhver, som lytter omhyggeligt og seriøst til denne redegørelse, når som helst, pludseligt og ubesværet nå til det første stadium af indsigt, et nedslag af lys, som fremkalder et glimt af virkeligheden. I kraft af det glimt løftes den enkelte til en ny værens-dimension. Det svære ligger i at fastholde den nye oplevelse, da gamle vaner med fejlagtig tænkning hurtigt vil hævde og overbevise personen om at skubbe oplevelsen i baggrunden. Derfor er det nødvendigt igen og igen at se ind i sig selv, med refleksion og dybtgående meditation, for at svække disse vaner og opbygge den indre styrke, der kan stabilisere ens højere livssyn mod aggressiv indtrængen fra egen fortid.
14.22.3.4, Uddrag16 okt 2010I disse øjeblikke med glimt finder vi det højst reelle nærvær af Overselvet. De fremkalder glæde i os, en elskelighed, som opløser sindets negative sider og fremmer de positive. Det er dyrebare øjeblikke; de kan ikke overvurderes. Og selv om de fortager sig, vil det altid være muligt at bevare en vis kontakt med dem gennem deres aftryk i hukommelsen.
14.22.4.9317 okt 2010Hvad er det for tegn, som fortæller os, at der her er tale om et autentisk glimt af virkeligheden? For det første er det og vil altid være knyttet til nuet. Der er hverken fremtid eller fortid i det. For det andet vil den rene spirituelle oplevelse komme uden stærke sindsbevægelser, den beskrives uden overdrivelse og behøver ingen ydre autoritet til at verificere ægtheden.
14.22.7.19918 okt 2010Selv de mennesker, der hævder eller beklager sig over aldrig at have haft et eneste glimt gennem hele deres liv, vil få det til sidst, fordi det er en guddommelig forordnet del af dødsprocessen.
14.22.4.5019 okt 2010Vi famler os frem gennem livet og laver den ene fejl efter den anden, fordi vi ikke har tid til at lytte til Overselvets stemme – intuitionen.
14.22.1.12520 okt 2010Selv de mennesker, der hævder eller beklager sig over aldrig at have haft et eneste glimt gennem hele deres liv, vil få det til sidst, fordi det er en guddommelig forordnet del af dødsprocessen.
14.22.1.18921 okt 2010Ego-bevidstheden er skabt ud af menneskets egen handlen og tænken og gennemgår en langsom forandring og vækst. Overselvet er Guds billede, fuldkomment, færdigt og uforanderligt. Det, vi må gøre for at fuldkommengøre os selv, er, at lade det ene skinne gennem det andet.
6.8.1.722 okt 2010Tankerne og følelserne, der strømmer gennem vores bevidsthed som en flod, danner vores overfladiske selv. Men nedenunder findes et dybere selv, som udspringer af den guddommelige virkelighed, og som derved udgør vores sande selv.
14.22.3.32923 okt 2010Du har en krop, men det virkelige du er ikke fysisk. Du har et intellekt, men det det virkelige du er ikke intellektuelt. Du har følelser, men det virkelige du er ikke emotionelt. Hvad er du da? Du er Overselvets uendelige bevidsthed.
6.8.1.6124 okt 2010Der findes ikke noget virkeligt ego, men kun en hurtig rækkefølge af tanker, som udgør ”jeg”-processen. Der findes ingen særskilt enhed, der former den personlige bevidsthed, men kun en række indtryk, ideer, billeder, som roterer om et fælles center. Sidstnævnte er fuldstændig tomt; følelsen af, at der eksisterer noget der, stammer fra et helt andet plan – Overselvets.
6.8.2.3125 okt 2010Egoet låner sin virkelighed, sin sanseevne, hele sin formåen til at være opmærksom fra sin tilknytning til Overselvet.
6.8.1.2826 okt 2010Det er både rigtigt og forkert, at vi ikke kan tage egoet med os ind i tilstanden af mystisk oplysthed. Egoet er, når alt kommer til alt, kun et spejlbillede - yderst begrænset og ofte forvrænget – af Det Højere Selv … men stadig er det et spejlbillede. Hvis vi kunne bringe det i overensstemmelse med og lade det underordne sig Det Højere Selv, ville det ikke være nogen hindring for det oplyste liv. Egoet kan dog ikke ødelægges, så længe vi behøver dets tjenester i den fysiske tilstand; men det kan tøjles og blive en tjener i stedet for at få lov til at være herre. Når vi indser det, vil vi bedre kunne værdsætte det filosofiske ideal af et fuldt udviklet, tæmmet og i høj grad afrundet ego som kanal for inspiration og vejledning fra Det Højere Selv. Et forarmet ego vil naturligvis være en mere begrænset kanal for Det Højere Selvs udtryk end et ego, som er mere udviklet. Den virkelige fjende, som skal overvindes, er ikke egoet som sådan, men dets virke af egoisme.
6.8.1.20627 okt 2010Bli ved å tenke over forskjellen mellom det personlige egoet og det upersonlige høyere selvet til du blir dypt fortrolig med dem.
6.8.1.3128 okt 2010Når kontakten med Overselvet er etableret, vil dets kraft arbejde for dig: du vil ikke længere gå ensom gennem tilværelsens kampe.
14.22.3.9829 okt 2010I takt med, at følsomheden for Overselvets nærvær udvikles, forstår vi, at vi kun behøver at vende os henimod det for at modtage guddommelig styrke og næring.
14.22.3.10230 okt 2010Fordi vi har tilgang til denne indre kilde, vil vi måske leve et ensomt liv, men ikke uden kærlighed. Glæden og varmen ved kildens stadige nærvær vil altid være der.
14.22.3.12931 okt 2010
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se