Day by day

Menneskeheden vil inden for en vis tid – ikke i vor tid – ydmygt overgive sig til ledere, rådgivet af sande vismænd, som den engang gjorde i forhistorisk tid, og antage højere styreformer inspireret af livets sande fakta. Spirituelle filosoffer vil da ikke blot være deres tids vidner, men også dens igangsættere. Først da vil menneskeheden omsider forebygge ydre krig, selvom dens egen moralske natur stadig har brug for meget mere vækst. Med den anerkendelse vil naturen selv blive mere venlig, og andre former for menneskelig lidelse vil mindskes mærkbart.
16.26.4.2311 okt 2024Mennesket bliver nødt til at vokse ind i denne højere bevidsthed. Der er ingen anden vej.
5.6.1.422 okt 2024Den spirituelt søgende behøver ikke at ændre sin livsstil, før han både er intellektuelt overbevist om behovet, og inderst inde føler, at det rigtige tidspunkt, det psykologiske øjeblik, er kommet. På den måde vil den være utvungen og naturlig, og dens forløb og resultater vil være varige.
4.5.7.1373 okt 2024Sådan er menneskets uberørte dybde, at når et menneske beder til Gud, beder han i realiteten til sit iboende Overselv.
12.18.2.1994 okt 2024De ydre omstændigheder, et menneske befinder sig i, og de begivenheder, han oplever, har kun den betydning for ham, som han selv tillægger dem. Hans holdning er oftere inden for hans kontrol, end omstændighederne og begivenhederne måske er.
6.9.4.305 okt 2024Det punkt, ego’et nu er nået til i menneskets udvikling, giver os nøglen til en korrekt forståelse af verdenskrisen.
9.13.4.1966 okt 2024Symeon, en byzantinsk mystiker, teolog og helgen, der blomstrede nær Konstantinopel for ni hundrede år siden, forklarer meditationens grundprincip således: ”Siddende alene, mentalt tilbagetrukket fra den ydre verden, søg ind i dit inderste hjerte.”
4.4.1.1717 okt 2024Ingen enkelt menneskelig evne er alene tilstrækkelig til spirituel søgen efter sandhed. Alle evner skal bruges, herunder intuition, og indsatsen krones til sidst med en ny evne – indsigt.
5.7.1.2148 okt 2024Ego’et er bag al den modstand i et menneske, som forhindrer ham i at komme længere i den spirituelle søgen.
7.11.2.179 okt 2024… Når hans sind har vænnet sig til denne form for præcis, abstrakt tænkning og i nogen grad har udviklet evnen til at være og hvile i sit eget rolige centrum, og når følelserne er blevet renset for personligt og dyrisk snavs, er han forberedt til den højeste form for viden...
3.2.9.1, Uddrag10 okt 2024… Hvis noget kan muliggøre sund fornuft, så er det den spirituelle filosofis ro og balance …
11.16.3.116, Uddrag11 okt 2024Det er nemt at opfatte sit eget synspunkt som vigtigere, end den er. Men ingen, der virkelig får en intuition, en åbenbaring eller en erkendelse fra Overselvet, kan fejlagtigt opfatte den som noget mindre, end den er. For den præsenteres og opleves som noget unikt.
11.16.14.15312 okt 2024Vi fremmer intuitionen bedre ved at fjerne forhindringerne for den end ved at styrke den lidt efter lidt.
11.16.14.13313 okt 2024Det er forkert at tro, at en spirituel filosof er en menneske uden følelser, men han har bragt dem under kontrol. Ikke at det fuldt ud er hans fortjeneste, at han har været i stand til det, for nåden har sin del af æren. Der er desuden masser af følelse i hans fællesskab med Det Højere Selv.
12.18.1.2114 okt 2024Det er fra denne kilde, han vil hente både styrke til at frigøre sig fra sine egne negative tilbøjeligheder og kærlighed at frigøre sig fra andre menneskers had.
14.22.3.13415 okt 2024Ingen ved, hvordan den spirituelle oplysning først gryr i ham. Det ene øjeblik var den der ikke, det næste øjeblik var han på en eller anden måde i den.
16.25.2.8216 okt 2024Ligbrænding er en intellektuel og følelsesmæssig udfordring. Hvis man oprigtigt tror, at menneskets sjæl er dets virkelige selv, eller hvis man tror, at menneskets tænkeevne er dets virkelige selv, så kan der ikke være nogen indvending mod det, men tværtimod fuldstændig accept af det. Begravelse af døde kroppe er kun for den, der tror, tænkeevnen er et produkt af kroppens hjerne, det vil sige for en materialist.
6.9.1.14317 okt 2024Den ultimative værdi af alle den spirituelt søgendes aktiviteter inden for forretning, erhverv, politik, familie og så videre er ikke at bringe dem til succes, men at højne ens egen bevidsthed.
9.13.2.31718 okt 2024Det spirituelle glimt er en slags forudsigelse, hvori den søgende ser Det forjættede land, han rejser mod, ligesom Moses så Kanaans land.
14.22.8.2119 okt 2024… langvarige og stærke tanker fyldt med bitterhed, harme, kritik og fordømmelse mod andre personer, kan og vil meget ofte give leverproblemer. Så længe den slags tanker og følelser fortsætter, så længe vil leverproblemerne fortsætte. Den rigtige måde at stoppe det på er derfor at finde de psykologiske årsager til problemerne – det vil sige at skabe en indre forandring ...
7.10.5.4, Uddrag20 okt 2024I denne vidunderlige mentale stilhed opgives den personlige vilje; det upersonlige Overselv tager over.
14.22.6.27721 okt 2024… Det menneske, som er begyndt på den spirituelle vej, bør huske, at der forventes mere af ham end af almindelige mennesker. Han forventes at have god kontrol over sine følelser og tilbøjeligheder og må ikke miste fodfæstet og havne i ekstremer, hvor han taber balancen. Det er ikke muligt at gøre gode fremskridt på den spirituelle vej, før der er kommet nogenlunde ro på hans impulsive væsen.
5.6.3.85, Uddrag22 okt 2024… Det er fordi vi lever i urolige dage uden fortilfælde, at der er så megen brug for den spirituelle filosofis lys. Jo mere foruroligende en tid, vi lever i, jo mere nødvendig er spirituel søgen efter det, der vil hæve os over al nød …
9.13.4.273, Uddrag23 okt 2024Mens du tænker på et problem og leder efter et svar på det, kan du ikke modtage den intuition, som er dets sande og endelige løsning. Men når du ikke længere tænker på det, dukker svaret op. Dette sker for geniet i intervallet mellem to tanker, og hos det almindelige menneske under søvn.
9.13.2.25824 okt 2024Hvem hører den stille hvisken fra intuitionen? Hvem af dem, som hører den, adlyder? Ikke alene er intuitionen oftest ubemærket, men dens vejledning er også uønsket; mennesker foretrækker, og følger, ego’ets vej
14.22.1.8725 okt 2024Vi er så bundet af fortiden, af dens tvangsprægede minder, tendenser og drifter, at vi har en tendens til at gentage og videreføre dens fejl og dumheder.
13.19.4.21026 okt 2024Den bedste form for bøn, vi kan bede for en anden person, er ordløs – at vise ham vej til indre stilhed; den mindre gode er den talte bøn for ham.
12.18.2.15627 okt 2024… På det tidspunkt, hvor meditation bliver til kontemplation, ophører tænkningen af sig selv og fremkalder sin egen midlertidige død!
4.4.1.140, Uddrag28 okt 2024Spirituel filosofi vækker i den søgende en afsky for det onde, en afvisning af det, der er uværdigt, en smag for det, der er raffineret og smukt, en længsel efter det, der er sandt og virkeligt.
5.6.2.2229 okt 2024Eftersom bevidsthed er den basale virkelighed, er hele denne vældige udvikling intet andet end en udvikling fra lavere til højere former for intelligens og bevidsthed.
16.26.4.17730 okt 2024Da sådanne muligheder for fejl og bedrag eksisterer på den spirituelt søgendes vej, er det nødvendigt for ham at opstille en sikker regel til selvbeskyttelse. Og det er at betragte alle åbenbaringer som projektioner af ego’ets ubevidste sider, med alle ego’ets begrænsninger og defekter, indtil de med tiden viser sig at være noget andet.
11.16.14.16131 okt 2024
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se