Day by day

Med henblik på større nøjagtighed og klarhed mente vi, at det var nødvendigt at forbeholde udtrykket ”Overselv” til betydningen af menneskets ultimative virkelighed, og at introducere udtrykket ”Verdens-bevidsthed” i betydningen universets ultimative virkelighed
14.22.3.3041 nov 2010Overselvet er hverken et koldt metafysisk begreb eller en bølge af følelser, der glider forbi. Det er et Nærvær - ophøjet, helligt og velgørende - som griber fat i dit hjerte, din tanke og krop med sin egen mystiske kraft, og som får dig til at se på livet fra et mere ædelt synspunkt.
14.22.3.952 nov 2010Overalt ser vi folk, der er fanget af deres egoer. På samme måde ser de viise overalt, hvordan det altid nærværende Overselv venter på, at folk skal vende sig fra dem selv og til Det.
14.22.3.393 nov 2010Det spirituelle selv, Overselvet, har aldrig været mistet. Det, der har været tilfældet, er, at dets væsen ikke har været opdaget, fordi det har været skjult bag en mangfoldighed af tanker, begær og selvoptagethed.
14.22.3.14 nov 2010Gør det til en vane, indtil det bliver en holdning, at være venlig, mild, tilgivende og medfølende. Hvad kan du miste? Lidt her og der, nogle penge nu og da, en tilfældig time eller et argument af og til? Men se på, hvad du kan opnå! Mere frigørelse fra det personlige ego, mere adkomst til Overselvets nåde, mere skønhed i vores indre verden, og flere venner i den ydre.
3.2.5.125 nov 2010Vores kroppe er født på et eller andet tidspunkt og et eller andet sted i rummet, men deres essens, Overselvet, er uden for fødsel, tid og rum."
14.22.3.3586 nov 2010Så mange menneskelige lidelser skyldes menneskelige fejltagelser, og så mange af disse fejl opstår på grund af menneskelig uvidenhed. Den altoverskyggende uvidenhed, som fører til de største synder og lidelser, er, at mennesket ikke er klar over, at det er en individualiseret del af en større bevidsthed. Selv om denne bevidsthed lyser gennem menneskets ego, er den adskilt fra egoet, eftersom den fremstår i sin egen ret og lever som en enhed i sig selv. Det er denne bevidsthed, der gør et menneske i stand til at handle og tænke i sin fysiske krop, og den er menneskets mere guddommelige del. Fordi mennesket er blændet af materialismens fejltagelser, vil det identificere sig med kroppen selv.
16.25.1.167 nov 2010Mennesket er som en skuespiller, der er blevet så opslugt af fortolkningen af sin rolle, at det har glemt sin oprindelige identitet. Dette forhindrer det effektivt i at huske, hvem og hvad det er.
6.8.1.468 nov 2010Overselvet udvikler sig ikke og gør ingen fremskridt. Disse aktiviteter hører tiden og rummet til. Overselvet findes hverken i tid eller rum. Det er her, i denne dybe, smukke og altgennemtrængende ro, at mennesket finder sin virkelige identitet.
14.22.3.2459 nov 2010Ikke før mennesket bliver bevidst om det, vil det være klar over, at det idol, som det kontinuerligt prissætter så højt, er egoet. Hvis det var i stand til at være opmærksom på Gud i samme grad som på egoet, ville det hurtigt kunne opnå og fortsat være til stede i den tilstand af oplysning, som andre bruger hele livs anstrengelser på at opnå.
6.8.4.15310 nov 2010Det er et paradoks, at Overselvet på én gang er både universelt og individuelt. Det er det første, fordi det overskygger alle mennesker som en enestående kraft. Det er det andet, fordi hvert enkelt menneske finder det inde i sig selv. Det er både rummet og det enkelte punkt i rummet. Det er uendelig Ånd og alligevel også den hellige tilstedeværelse i hver enkelts hjerte.
14.22.3.38411 nov 2010Overselvet er det højeste sted i mennesket; det er dér, hvor det finder sig ”skabt i Guds billede”.
14.22.3.31012 nov 2010Den bedste måde at lovprise denne umådelige sandhed om den altid tilstedeværende virkelighed af Overselvet er at huske på det - så ofte, kontinuerligt og så beslutsomt som muligt. Det er ikke kun den bedste måde, men også den mest givende - fordi dets frelsende træk så vil føre til stor velsignelse.
15.23.6.17213 nov 2010Der findes ingen anden vej til med ubestridelig sikkerhed at fjerne tvivl om sjælen end ved at få personlig kendskab til den gennem et kosmisk glimt.
14.22.3.40414 nov 2010Bliv ved med at minde dig selv om at betragte dig selv, at se nøje på dig selv, at blive opmærksom på, hvad du tænker, føler siger eller gør. Det er en af de mest værdifulde øvelser i din søgen.
4.4.7.215 nov 2010Det her er sandheden, som skal bekendtgøres til vores generation, at Sjælen er med os her og nu - og ikke i en eller anden fjerntliggende verden eller langt ude i fremtiden, ikke når kroppen en gang udånder - og at det er vores glæde og styrke at finde den.
14.22.3.5116 nov 2010Overselvets evne til at forandre omstændighederne, til at skabe muligheder og støtte os mennesker er tilgængelig for enhver, som opfylder de fornødne betingelser. Disse indbefatter en vis grad af mental forberedelse og moralsk renselse, en klar erkendelse af den kendsgerning, at Overselvet er til stede her og nu, en indstændig og vedvarende genfremkaldelse af denne kendsgerning, og endelig en villighed til at have fuldstændig tillid til dets guddommelige hjælp, tilførsel og støtte, uanset hvor uønsket og uudholdelig en situation ser ud til at være.
14.22.3.6117 nov 2010Det er ikke godt at leve med usunde tanker om fortiden, om hvad vi ikke burde have gjort, men alligevel gjorde, og som vi aldrig bragte til en ende. Et sådant gentagent selvpineri holder egoet fast i sin egen lille kreds. Det er bedre at lægge disse tanker bag os og leve i Overselvets solskin.
15.23.1.5518 nov 2010Der er tale om fuldstændig sikkerhed for og videnskabelig observation af visdommen om, at Gud eksisterer, at mennesket har en sjæl, at det er her på denne jord for at blive forenet med denne sjæl, og at det kan opnå sand lykke alene ved at følge det gode og undgå det onde.
16.25.3.15519 nov 2010Hvis vi vil høre Overselvets stemme, må vi skabe stilhed omkring os og inde i os, og vi må lytte og blive ved med at lytte med tålmodighed.
14.22.5.5420 nov 2010Det, der ser ud som den spirituelt søgende optaget af sin søgen, er i sig selv det spirituelle selv, som søges efter.
2.1.5.1621 nov 2010Med hvert års tiltagende erfaring og fortsat handling, vil mennesket i stigende grad finde frem til sandheden om disse belæringer. Det vil følgelig være ude af stand til ikke at elske den mere og mere.
2.1.5.35922 nov 2010Intuitiv vejledning kommer ikke nødvendigvis, når vi søger den, men når tilfældet kalder på den. Den viser sig sædvanligvis ikke, før der rent faktisk er brug for den. Intellektet, som en del af egoet, vil ofte søge den forud for anledningen, fremskyndet af angst, frygt, begær eller forventning. En sådan utidig søgen er frugtesløs.
14.22.1.7123 nov 2010Den, som har opdaget, hvordan man kan leve med sit højere selv, har fundet frem til en klarhed, som trodser omstændigheder og omgivelser, en godhed, som er for dyb for den almindelige forståelse, en visdom, som transcenderer tanken.
14.22.3.11524 nov 2010Dette Glimt fremkalder en overvældende styrkelse af troen på et guddommeligt princip, en udtalt vished for, at det styrer verden og en fornyet forvisning om, at på et eller andet tidspunkt vil alle mennesker følge dets gunstige tilskyndelse mod godhed og visdom.
14.22.6.33425 nov 2010Den søgende, hvis bestræbelser gennem livet på at opnå indre frihed og forening med Overselvet synes at være blevet modarbejdet af skæbnen eller omstændighederne, kan alligevel se sine anstrengelser kronet med succes i dødsøjeblikket. Netop i det øjeblik, hvor bevidstheden forlader kroppen, vil den gå over i Overselvet.
6.9.1.8626 nov 2010Overselvet er i sandhed vores skytsengel, som altid er hos os uden at svigte. Det er vores usynlige frelser. Men vi må se i øjnene, at det først og fremmest søger at befri os ikke for lidelser, men for uvidenhed, som er årsagen til vores lidelser.
14.22.3.30127 nov 2010I de tidlige stadier af oplysning overvældes den søgende af sin opdagelse af, at Gud befinder sig inde i ham selv. Det sætter hans mest intense følelser i bevægelse og vækker hans dybeste tanker. Men selv om han ikke er klar over det, vil disse følelser og tanker stadig udgøre en del af hans ego, omend den højeste del. Han adskiller således stadig sit væsen i to dele: selvet og Overselvet. Først i de senere stadier opdager han, at Gud ikke alene er inde i ham selv, men er ham selv.
15.23.7.30028 nov 2010Denne forestilling om, at vi må vente og vente, mens vi langsomt gør fremskridt ud af trældom til befrielse, ud af uvidenhed til indsigt, ud af de nuværende begrænsninger og ind i en fremtidig enhed med det Guddommelige, er kun sand, hvis vi lader det være sådan. Men det behøver vi ikke. Vi kan skifte vores identifikation med egoet ud med Overselvet i vores sædvanlige tænkemåde, i vores daglige reaktioner og holdninger, i vores svar på begivenheder og omgivelserne. Vi har tænkt os ind i denne utilfredsstillende tilstand; og vi kan aflære denne måde at tænke på igen. Ved uophørligt at huske på, hvad vi i virkeligheden er, her og nu i dette øjeblik, kan vi sætte os selv fri. Hvorfor vente på det, som allerede er?
15.23.1.129 nov 2010Dette at identificere os med Overselvet er vores egentlige arbejde, det egentlige formål som menneskelivet i denne verden tjener. Alt andet er kun en bekvem måde at flygte på, et middel til at holde os beskæftiget, så at samvittigheden ikke behøver at have besvær med hovedopgaven, som vi er blevet pålagt.
15.23.1.3630 nov 2010
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se