Day by day

… ”Jeg’et” differentierede sig ud af det uendelige hav af Bevidsthed til en distinkt individualitet efter en lang udvikling gennem naturens forskellige riger. Efter at være nået frem til bevidstheden om sig selv, efter at have gennemgået vækstspiralen fra kim til menneske, er resultatet af al denne indsats bestemt ikke opnået kun for at blive smidt væk...
16.26.4.257, Uddrag1 feb 2023Det er kun begynderen, der har behov for at tænke på den spirituelle søgen som adskilt fra det almindelige liv, noget specielt, fjernt, isoleret. De mere erfarne ved, at denne søgen skal blive selve vejen til netop det liv.
2.1.1.752 feb 2023At arbejde effektivt i livets hverdag uden at fornægte eller glemme den spirituelle verden – det er hans pligt.
9.13.2.1593 feb 2023Wang Yang-ming fastholdt, at visdom og dyder ikke kunne opnås ved meditation alene. Han hævdede, at hverdagens almindelige, praktiske erfaringer også var nødvendige forudsat oprigtig, samvittighedsfuld, fornuftspræget og intuitiv refleksion over erfaringerne.
9.13.2.1664 feb 2023Jo mere han øver sig i at identificere sig selv med Det Tidløse Nu (ikke det forbigående ”nu”), jo mere arbejder han på at opnå virkelig frihed fra besættende lidenskaber og tilknytninger. Dette er Den Korte Vej, måske mere heroisk, men i sidste ende meget mere behagelig end Den Lange Vej.
15.23.5.2175 feb 2023Graden af selvoptagethed, du finder i centrum af et menneskes bevidsthed, er en ret pålideligt målestok for graden af hans spirituelle udvikling.
6.8.4.4526 feb 2023Evolutionen arbejder på tre niveauer i mennesket: det intellektuelle, mystikken og det moralsk-fysiske. Alle skal have opmærksomhed … Denne trefoldige vej er, hvad den spirituelle filosofi forventer, uanset at religion, videnskab eller mystik normalt er tilfreds med en enkelt vej. Meditation er det vigtigste af alt, for uden den kan man ikke transcendere intellektet, men den er ikke nok i sig selv...
3.2.5.195, Uddrag7 feb 2023Intet menneske har fri vilje, hvis det er en slave af ting eller bliver følelsesmæssigt revet med af ydre begivenheder. Han er kun fri, når han er følelsesmæssigt ubunden i sit indre.
6.9.4.588 feb 2023Uden den religiøse tro på en højere magt, uden de religiøse organisationer, bygninger og bibler, som støtter og kanaliserer denne tro, kunne de fleste mennesker være sunket ned i en dyb materialisme uden noget moralsk indhold.
12.17.1.1809 feb 2023Der vil komme en tid i dette liv eller en senere fødsel, hvor ego’et må opgive kampen, som på samme tid både er med sig selv og Den Højere Magt.
6.8.4.26110 feb 2023Evnen til balance er hverken let eller hurtigt opnået, men prisen opvejes af de værdier, den giver – større sikkerhed, mere udholdenhed, færre fejl og bedre fremskridt.
3.2.5.14811 feb 2023… Han er stadig et menneske, han er ikke en gud. Alligevel er der noget gudelignende i ham, og dette må han finde og knytte sig til for at opnå sand frelse, den eneste, mulige forløsning. Hvis han gør dette, vil han opfylde sit formål på jorden og først da finde ægte fred i sindet og en ende på al denne rastløse, urolige, usikre mentale tilstand ...
16.26.4.170, Uddrag12 feb 2023Det er på et sådant tidspunkt, at han har brug for at gå direkte til den guddommelige nådes kilde for at bryde sin mentale alliance med ego'et og udvikle en glædesfyldt tillid til Overselvet.
15.23.1.5213 feb 2023Dem, der udvikler veje og metoder, som andre kan følge i deres søgen efter spirituel glæde og fylde, vejlederne og de vågne, fortjener vores største respekt.
16.25.3.54314 feb 2023Det guddommelige er til stede i alle mennesker, fra de mindst til de mest kultiverede.
14.22.3.5615 feb 2023Konsekvensen af karma fra tidligere liv er som regel mest synlig ved fødslen og i spædbarnsalderen, barndommen og ungdommen. Konsekvensen af karma dannet i det aktuelle liv er som regel mest synlig efter at menneskets modne alder er nået.
6.9.3.21316 feb 2023Vi blev ikke født til at udføre magiske stunts, og vi blev heller ikke født til at kunne huske tidligere liv eller forudsige fremtiden. Vi blev kun født til én ting, og det er at opdage, hvad vi virkelig er i vores dybeste, inderste væsen, ikke kun på overfladen.
11.16.3.8917 feb 2023At eliminere ego’et er den eneste vej til at opfatte og erkende et vores virkelige væren.
6.8.4.46118 feb 2023Den individuelle bevidsthed er ikke alene. Den har ophav i en universel bevidsthed. Mellem de to er der denne forbindelse. At vågne en dag og opdage (i flere tilfælde, genfinde) dette vil være et menneskes mest tilfredsstillende oplevelse.
16.25.1.2919 feb 2023Den eneste, du har brug for til dette store arbejde, er dig selv. Hold op med at se udad, se indad, for der er ikke kun materialet, der skal arbejdes på, men også det guddommelige, som guider dig.
2.1.5.6520 feb 2023Når ind- eller udånding bevidst foretages blidt og roligt som indledning til meditation, bringes sindet langsomt ind i en rolig og koncentreret tilstand.
4.5.6.4121 feb 2023Tendenser, vaner og begær, nedarvet fra tidligere liv, kan være værd at følge. Men de kan også være skadelige eller negative og ikke lette at slippe af med.
6.9.2.5522 feb 2023Når et menneske forlader dette liv, drages hans bevidsthed dybt ind centrum af hans væsen, hvis hans karma eller hans aspiration, hans udviklingstrin, ikke forhindrer det.
6.9.1.9923 feb 2023Behovet for være ydmyg over for Overselvet (hvilket ikke er det samme som ydmyghed over for andre mennesker) er vigtigst af alt hos den søgende med intellektuel personlighedstype...
12.18.3.2, Uddrag24 feb 2023Okkulte eller spiritistiske praksisser, som har tjent deres formål, at overbevise deres studerende om, at materialisme er falsk, bør opgives, hvis den søgende ønsker at bruge sin begrænsede periode på jorden bedst muligt. Når et sådant punkt er nået, bør han udelukkende vende sine tanker i retning af at søge Overselvet, ellers vil hans liv være spildt.
11.16.3.10525 feb 2023I grove træk og efter modning i tilstrækkelige tid vil et menneskes ydre situation svare til hans indre udvikling.
6.9.3.38726 feb 2023Ethvert problem skal løses ved ganske simpelt at overgive det til Overselvet og derefter bortvise det fra tankerne. Ego’et er mangelfuldt og blindt; hvad det ikke kan løse eller klare, kan Overselvet. Men denne metode kræver tid og tålmodighed.
9.13.2.22027 feb 2023Når den store kamp er forbi, vil Overselvet give ham hans ego tilbage, men uden dets dominans.
6.8.4.39228 feb 2023
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se