Day by day

Et spirituelt glimt er en forbigående tilstand af mental oplysning og følelsesmæssig ophøjelse.
14.22.4.11 feb 2024I verdens litteratur er der mange beretninger fra personer, der har haft et spirituelt glimt, men hver har fortolket det på sin måde, hver har reageret inden for rammerne af sin personlige baggrund.
14.22.4.252 feb 2024… I sin entusiasme og ekstase kan den spirituelt søgende tro, at han er blevet givet den ubeskrivelige kosmiske bevidsthed og vil opleve den resten af sit liv. Men det sker yderst sjældent. Han vil i stedet indse, at han kun har fået en kort forsmag på dens vidunderlige sødme, et øjebliks berøring af dens bevidstgørende hånd …
14.22.8.107, Uddrag3 feb 2024Mens han har alle sine mentale oplevelser og følelsesmæssige problemer, bør han aldrig miste målet af syne, aldrig tillade, at skuffelse eller svækkelse får ham til at opgive den spirituelle søgen.
12.18.1.844 feb 2024Den, der har modet til prioritere det vigtigste, til at søge den indre virkelighed, som er uforanderlig og varig, finder med den en varig tilfredshed og lykke, som intet kan tage fra ham. At dette er opnået vil dog ikke forhindre ham i at søge og finde de mindre, jordiske glæder. Blot vil han se dem som underordnede og sekundære, fordi de nødvendigvis er ufuldkomne, tilbøjelige til at ændre sig og endda forsvinde helt …
12.18.4.143, Uddrag5 feb 2024Erfaringen vil før eller siden lære ham at holde sig til denne intuitive følelse, når dens dømmekraft, vejledning eller advarsel viser sig.
14.22.1.1666 feb 2024Sjælens mørke nat: Når han gennemgår denne, den største ydmygelse, han nogensinde har oplevet, og gør det accepterende, tålmodigt og uden oprør, reducerer han ego’et til et tal og ødelægger dets magt over ham.
15.23.3.677 feb 2024Der vil komme et tidspunkt, hvor værdier ændrer sig, hvor ambitioner, kræfter, besiddelser og erhvervelser alle vil blive ført tilbage til deres rette plads, hvor deres tyranni over viljen og følelserne vil ophøre.
2.1.5.3868 feb 2024Sokrates forsøgte at vække grækerne, Jesus forsøgte at vække israelitterne. Begges fiasko fik konsekvenser for deres folk, som har sat spor i historien. Hvis den højere magt gør sig den ulejlighed at sende en budbringer, er det bedre at skælve, lytte og adlyde end at håne, afvise og lide.
16.25.3.5499 feb 2024Hvis viden ikke formår at forene videnskab med religion og spirituel filosofi, så vil civilisation blive offer for en politisk styret, materialistisk videnskabelig viden og ende med at ødelægge sig selv.
5.7.6.6110 feb 2024Gautamas påstand, at ”livet er lidelse”, kan sidestilles med Sokrates’ påstand, at ”livet er forfærdeligt”. Men både den indiske og græske vismand henviste udelukkende til livet i ego’et. Er det helt rimeligt at understrege den menneskelige eksistens’ smerte uden at pege på dens mysterium? For det er fuldt så meget til stede, selvom opmærksomheden sjældent rettes mod det. For at opnå fyldestgørelse vil og skal mennesket vokse til livet i Overselvet med ego’et sat på plads, forklejnet og brudt.
15.24.1.3011 feb 2024Den kritik af livet, pessimister som Gautama og Schopenhauer udtrykker, er for negativ. Ikke fordi kritikken ikke er sand, men fordi den ikke er komplet og derfor skæv.
15.24.1.3312 feb 2024Ingen ydre omstændigheder er ideelle. Vi finder ikke ægte, varig lykke i ydre søgen, men i indadvendt fordybelse.
15.24.1.8813 feb 2024Hvor almindelig mystik kun søger at disciplinere personligheden, søger spirituel filosofisk mystik både at disciplinere og udvikle den.
11.16.2.8114 feb 2024Forbedring og endog forvandling af personligheden er lige så meget en side af den spirituelle filosofi som koncentrationsøvelser og studiet af sindet. De fremskridt, der opnås ved at disciplinere tanker og kontrollere jeg’et, fjerner forhindringer og giver kraft til søgen efter sandheden.
5.6.1.1515 feb 2024Vi er gået i stå og forestiller os, at eksistens i intellektet og kroppen er nok; det er ikke. Vi skal prioritere det levende princip i vores væsen, det centrale selv, som skaber både krop og intellekt.
2.1.1.15716 feb 2024Hvis han er tilstrækkeligt engageret i sin spirituelle søgen og forstår nok om kostens betydning, vil han før eller siden lære at vælge sin føde med større modstand mod gamle vaner.
4.5.3.3517 feb 2024Hvis han søger tilstrækkeligt dybt stilheden, vil han få erfaring med de forhindringer, der vanskeliggør adgangen og lære, hvordan de kan passeres.
15.24.4.3318 feb 2024Det, han møder dybt i sig selv, forstår han intuitivt, er en reflekteret stråle, og kun er en stråle, fra det, der eksisterer bag hele universet.
16.25.1.12919 feb 2024Det alene er den endelige forandring af bevidstheden, som kan forblive hos ham gennem alle de tre tilstande – vågen, drøm og dyb søvn – og gennem alle dagens aktiviteter.
16.25.2.17920 feb 2024Medfører denne overgang til Overselvets styre at han mister sin identitet? Er han ikke længere klar over, at han er den navngivne person, han var før? Hvis det var sådan, kunne han ikke eksistere i det menneskelige samfund eller varetage sine pligter. Nej! – udadtil er han mere eller mindre den samme, selvom hans adfærdsmønster viser klare tegn på forbedring sammenholdt med den, han tidligere var. Indadtil er der total omvæltning.
16.25.2.18621 feb 2024Hvis hele hans indsats er koncentreret om forbedring af personligheden, vil hans tankeverden være lille og begrænset. Det, som er småt, vil blive meget vigtigt i hans egne øjne, og det ubetydelige vil blive fuld af mening. Det er nødvendigt at balancere denne tilgang med en anden – overgivelse til og tro på nådens kraft..
12.18.5.13422 feb 2024Ego’et mærker den fare, der truer det, og tyr til tricks, bedrag og intriger for at redde sig selv.
6.8.3.13023 feb 2024Det er faktisk sådan, at det, folk prøver at finde i mange bøger, venter på dem inden i dem selv, hvor det kan opdages ved at praktisere meditationens kunst regelmæssigt..
4.4.1.624 feb 2024Alle problemer forsvinder fra hans sind, som havde de aldrig eksisteret. Han behøver ikke at bekymre sig om noget eller nogen. ”Gud er i sin himmel, og verden er god nok.” Der er ingen smertefulde forhold, der skal håndteres, ingen svær beslutning, der skal træffes, ingen spirituel søgen med langtrukne kampe og personlig selvdisciplinering og uundgåelige skuffelser. Han er nu i hemmeligheden bag det hele, den lykkelige tilstand af oplysning.
16.25.2.1325 feb 2024Selvom Overselvet ikke tænker, gør dets tilstedeværelse tænkning mulig, og selvom det ikke bruger vores fem sanser, gør det alle sanseindtryk mulige.
14.22.3.24126 feb 2024Fra et spirituelt filosofisk synspunkt er det ikke tilstrækkeligt at sige, at en person er blevet oplyst, og lade det være ved det. Dybden og varigheden af hans oplysning skal også overvejes.
11.16.2.8327 feb 2024Hvis det guddommelige nærvær bor i kernen af hans væsen, så er den guddommelige lykke, fred og styrke også i kernen af hans væsen. Hvorfor så lade ydre problemer stjæle muligheden for at opleve dem? …
15.24.1.106, Uddrag28 feb 2024… Disse spirituelle glimt er personlige oplevelser, som bidrager til erkendelse af sandheden om det upersonlige grundlag under dem, og som opmuntrer os til at fortsætte ad samme vej.
14.22.3.414, Uddrag29 feb 2024
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se