Day by day

Nåden arbejder fra hans centrum og ud, idet den ændrer ham indefra. Derfor er dens tidlige arbejde i begyndelsen skjult for hans dagsbevidsthed.
12.18.5.2651 mar 2017Glimtet er et menneskes åbenbaring af hans åndelige muligheder. Det er så betagende smukt, at det får ham til at tabe vejret. Han søger ivrigt dets gentagelse.
14.22.6.2872 mar 2017Han opnår en indre frihed, når han frigør sig fra den universelle og almindeligt udbredte tendens til at forbinde enhver oplevelse med det personlige ego. Denne frigørelse løsner ham fra egotilstanden og redder ham fra at hænge følelsesmæssigt fast i sine omgivelser.
15.24.3.1893 mar 2017De, som enten ikke kan eller ikke vil bøje deres hoveder i ærbødighed på visse tidspunkter (som under en solnedgang), på visse steder (som foran et storslået bjerglandskab), eller for visse mennesker (som de vise), vil ikke være i stand til at forstå og tilegne sig den højeste visdom.
3.2.5.424 mar 2017Bevidstheden om Overselvet må inddrages som en permanent og uophørlig del af vores daglige liv.
2.1.5.1075 mar 2017Den vise er et sådant menneske, der yder sine medmennesker flest tjenester, men modtager mindst anerkendelse for det. Det er, fordi menneskeheden ikke forstår, hvad kilden til deres eget ve og vel er, hvad deres sande mål er, og hvorfor de i det hele taget er her.
16.25.3.4936 mar 2017Vi tror, at fødslen er begyndelsen og døden enden for os alle. Teologer og metafysikere har diskuteret og været uenige om dette, så langt tilbage som den menneskelige hukommelse rækker, så hvem er vi at sige ”tja” eller ”nja” til dem? Men når larmen og spektaklet fra deres sammenstødende stemmer fortoner sig i det fjerne, når de stille aftentimer begynder at svøbe sig om os, fold for fold, så er det, at en sælsom og sublim følelse sniger sig ind på os, hvis vi ellers tillader den at gøre det, og siger: ”Mit barn, hvad de tror og tænker betyder ingenting. Jeg står ved din side og svigter dig ikke. Smil af Døden, hvis du ønsker det, eller frygt den – men jeg er altid hos dig.”
1.9.0.57 mar 2017… Hvor den metafysiske disciplin forsøger at løfte os op til det overfysiske via tænkning, hvor meditation forsøger at løfte os via intuition, hvor etik forsøger at løfte os via godhed og praktisk altruisme, forsøger kunsten at gøre det samme gennem følelse og påskønnelse af skønhed. Filosofien, der med sin vidunderlige bredde og balance omfavner og forener dem alle fire, føjer til sidst kronen på værket: Indsigt.
13.20.4.178, Uddrag8 mar 2017Den menneskelige situation, som hverken er dyrisk eller englelig, men ligger udspændt et sted mellem disse to, er unik.
9.13.2.4069 mar 2017Det er så godt som umuligt at fjerne alle tanker og billeder i sindet. Men hvad vi ikke selv er i stand til at gøre kan blive gjort for os af den højere magt.
15.23.7.25610 mar 2017Jo mere han udviser milde og venlige kvaliteter overfor andre, des mere vil deres opførsel overfor ham afspejle i det mindste nogle af disse kvaliteter. Jo mere han udvikler og forbedrer sin egen mentale og morale tilstand, des mere vil hans menneskelige relationer respondere med et ekko af denne udvikling.
9.13.2.42711 mar 2017Det er sandt, at mennesket lærer gennem skuffelser og udvikler sig gennem lidelse. Men dette behøver ikke at få os til at glemme, at de også lærer og udvikler sig gennem glæde og skønhed.
9.14.1.6212 mar 2017Edison sagde, at alle hans opfindelser voksede frem af nogle første glimt, der vældede op indefra. Resten var et spørgsmål om research.
14.22.1.16713 mar 2017Når vi føler egoets lidenhed mod Overselvets storhed, bliver vi ydmyge. Derfor er det at udvikle ydmyghed den første forskrift for dem, der ikke føler nogen af delene.
3.2.5.4114 mar 2017Mystisk oplevelse har sin begrænsning. Den forbliver i den dualistiske oplevelsessfære, da oplevelsen stadig opdeles i subjekt/objekt. Hvordan kan denne begrænsning fjernes? Svaret er, at det kun kan lade sig gøre ved at transcendere det dualistiske forhold, ved at være i Væren.
15.23.8.11915 mar 2017Det er naturligt og uundgåeligt at mennesket, efter det er modnet af erfaring, længes efter at blive forenet med dets Guddommelige Ophav.
2.1.2.25216 mar 2017Ægteskabet, der enten er utilfredsstillende for den ene part eller også ulykkeligt for begge, tager altid en anden drejning, hvis det betragtes fra et andet perspektiv -- et højere.
9.13.2.48717 mar 2017Hvad indeholder dit hjerte? Rama Krishnas hjerte var fuldt af den Guddommelige Moder, som han benævnte Gud. Inden længe havde han fundet hende. Helgenen Frans af Assisi satte ydmygheden højest i sit hjerte og blev den ydmygeste mand i sin tid. Sæt dit ideal ind i dit hjerte, det er det første skridt mod at virkeliggøre idealet.
6.8.4.18018 mar 2017Når den akkumulerede visdomserfaring kombineres med ungdommelig handlekraft, idet den modificerer, men ikke paralyserer denne; når ens drømme bliver realiseret i handling og ens idealer afspejles i følelserne; når intuitionen behersker intellektet og styrer viljen, da har mennesket opnået en værdig balance.
13.20.3.44419 mar 2017Ved at tilgive dem, der har gjort os ondt, sætter vi os i en position til selv at fortjene tilgivelse for vores egne onde handlinger.
12.18.5.18120 mar 2017… ”Gud betragter pligten til at forkynde hans budskab som den mest fortjenstfulde af alle handlinger”, skrev den persiske profet Baha’u’llah. Når vi først er fuldt engageret i denne bestræbelse, vil vi mere og mere føle, at vi er en del af en bevægelse, der er i tiltagende i fremtiden.
13.20.4.275, Uddrag21 mar 2017Kræfter skabt i hans egne tidligere inkarnationer dukker op og påvirker ham til bestemte livsvalg, handlinger og holdninger.
6.9.3.18422 mar 2017Han kan kun blive i denne egofrie tilstand en kort tid. Egoet dukker hurtigt op igen, og det vidunderlige nærvær forsvinder, for de to sindstilstande er uforenelige.
14.22.4.12723 mar 2017Kast ikke så meget som et enkelt blik tilbage på den fortid, der var fyldt med fejl. For den udvikling den har bragt med sig, og de lidelser den medførte, har afstedkommet den styrke og visdom, du nu er i besiddelse af.
15.24.3.22824 mar 2017Da jeg i Visdommens Bog nedskrev øvelsen om at koncentrere sin opmærksomhed på mellemrummet mellem to tanker, vidste jeg ikke, at Buddha havde erklæret, at Nirvana eksisterer ”mellem to øjeblikke i sindet”. Jeg tager denne erklæring som en bekræftelse på øvelsens nyttighed – selv om det indrømmes, at det er en svær øvelse.
15.23.8.16925 mar 2017Ja, det er en vidunderlig følelse, der ledsager glimtet af det højere selv; men når den også forenes med viden og en klar forståelse af oplevelsen, der ikke har behov for at diskutere, fortolke, formulere eller dømme, giver oplevelsen den filosofiske søgende en sikkerhed, der virker som en velsignelse.
14.22.6.30126 mar 2017Intuitionen er måske længe om at vise sig, men når den kommer, vil den indre sikkerhed, den giver, og den stærke fornemmelse af at gøre det rette sætte ham i stand til at handle beslutsomt og hurtigt.
9.13.2.24427 mar 2017Titlen “leder” indebærer den logiske følgeslutning at have “følgere”. Men den åndelige leder, som her beskrives, ønsker ikke at have en hale af følgere på slæb efter sig i bedste partisanstil. Det er ham nok at give andre lidt inspiration, nogle idéer, formidle noget indsigt, og så stadig efterlade andre frie til at bearbejde materialet, som de ønsker det, uden at føle sig forpligtede til at slutte sig til nogen organisation.
2.1.6.49728 mar 2017Så længe egoets herredømme opretholdes, så længe vil de karmiske tendenser, som følger det, også opretholdes. Men når dets herskerskab svækkes, vil de også automatisk udsultes og svækkes. For at starte denne proces, prøv da at udvikle et upersonligt og objektivt syn på dig selv.
6.8.3.8429 mar 2017At give slip på anspændthed er begyndelsen til at frigøre sig fra egoet. At afspænde krop, følelse og sind er derfor at forberede vejen for en sådan ønskværdig opnåelse.
3.3.3.26, Uddrag30 mar 2017… Her er meditationens første hemmelighed… Vær stille! Den anden hemmelighed er… Vid, at jeg er Gud! Stilheden vil have en afslappende og helende effekt, men ikke mere end det, medmindre han har tro og bevidst søger samhørighed med Gud.
15.23.7.167, Uddrag31 mar 2017
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se