Day by day

… Karma og Nådens udøvende og medvirkende kraft er altid tilstede, men deres virkemåde i forskellige livssituationer er altid forskellig og kan ikke forudses.
12.18.5.253, Uddrag1 mar 2018Ud af et synligt lysskær, der hurtigt tiltog i styrke og kom nærmere, viste Jesus sig i det tyvende århundrede for to mystikere, Sundar Singh i Indien og Martinus i Danmark. De så ham helt tydeligt og hørte klart hans tale. I begge tilfælde kendte de hans navn og historie. Ud af et lignende lys manifesterede Jesus sig for Saul (den senere apostel Paulus) på vejen til Damaskus… Hvad er hemmeligheden? Den er kontakten med Overselvet, Nåden.
14.22.5.96, Uddrag2 mar 2018Hvis skønheden i hans oplevelse trænger dybt nok ind i hans hjerte, vil den medføre en forandring i hans liv. Den vil også udpege, i hvilken retning forandringen skal ske.
14.22.7.733 mar 2018… Angerens første værdi er, at den bryder med en udslidt fortid. Dens anden værdi er, at den åbner vejen til en ny begyndelse. Fortidens fejl kan ikke udviskes, men fremtidige kan undgås…
3.2.9.67, Uddrag4 mar 2018Nu, hvor han er trådt ind i den tomme stilhed, må han være beredt på tålmodigt at afvente, hvad der vil udfolde sig af sig selv. Denne næste udvikling kan ikke fremtvinges eller fremskyndes; for forsøger man det, vil det effektivt blokere udfoldelsen.
15.23.7.2615 mar 2018Denne sans, kraft eller følelse, som kalder sig ”jeg” i ham, har sin inderste væren i det, der betragter det, i Overselvet.
6.8.1.706 mar 2018Døden er indgangen til en ny slags væren, en fornyet livsform og en anden periode, i hvilken de opsamlede livserfaringer assimileres, og den næste reinkarnation forberedes.
1.9.0.157 mar 2018… Egoet vil gøre alt, der står i dets magt, for at opretholde sin egen eksistens og udarbejde alle mulige kneb for at sikre sin egen fremtid…
6.8.4.342, Uddrag8 mar 2018… Den, der ønsker at stimulere andre til at starte på den åndelige vej, at hjælpe dem, der allerede er startet til at finde deres rigtige retning, og at gøre den almindelige offentlighed bekendt med de vigtigste åndelige sandheder, føler, at det er det mest givende, han kan foretage sig. Den effektive og varige forberedelse til at gøre dette er først at åndeliggøre sig selv, og derfor må han udføre sin åndelige vej med endnu større og passionerede anstrengelser, end han hidtil har gjort.
3.2.8.64, Uddrag9 mar 2018Verden eksisterer som træning for dens sig for altid udviklende levende væsener — fra deres tidlige start som protoplasmiske celler til deres senere udvikling som mennesker.
16.26.4.18210 mar 2018Al søgen indebærer nogen forandring, den periodiske flytten sig fra ét punkt til et andet. Den åndelige søgen involverer en konstant intellektuel forandring, men kun et enkelt vigtigt flytteskift – fra egoets synsvinkel til Overselvets.
3.2.4.511 mar 2018Hvis det er nødvendigt, må egoet måske slås i stykker, så passivitet erstatter dets tidligere arrogance, for derigennem at åbne en vej, hvor Nåden kan træde ind.
6.8.4.42512 mar 2018Jævnligt at udføre øvelsen om erindringen af Overselvet er at træde indenfor i de åndelige sandheders livgivende varme.
15.23.6.17413 mar 2018I en bred, generel opdeling finder filosofien tre årsager til sygdom. De er forkert tænkning, forkert levevis og dårlig karma. Men fordi karma kun bringer resultaterne fra de to andre tilbage, kan vi nedskære årsagen af sygdom til disse. Ligeledes, fordi forkert handlemåde og levevis i sidste ende blot er et udtryk for tanken, kan vi begrænse årsagen til sygdom endeligt til forkert tænkning --- Men den tænkning, der forårsagede sygdommen, kan ligge langt tilbage i en fjern fortid, i en tidligere inkarnation og findes ikke nødvendigvis i det nuværende liv…
7.10.3.7, Uddrag14 mar 2018Mennesker gives altid mere end én chance for at rette op på deres fejl og redde sig selv. Sådan er den højere magts nåde.
2.1.2.42715 mar 2018Mange, der beder om Nåde, ville blive chokerede, hvis de hørte, at de besværligheder, der måske efterfulgte deres anmodning, i virkeligheden var den måde, den højere magt tildelte dem Nåden på.
12.18.5.26216 mar 2018Med dets ynkelige indbildskhed og egoistiske ønsker lukker egoet ham inde i sig selv og afskærer ham fra det universelle liv med dets sandhed, virkelighed og styrke.
6.8.4.11917 mar 2018Antallet af skabninger, objekter, stjerner og sole er som en naturlig nødvendighed uendeligt. For uendelig væren kan kun udtrykke sig selv uendeligt. Verdenerne kan ikke tælles; rummet, der indeholder dem, kan ikke måles.
16.26.1.23018 mar 2018Når hans forhold til Gud bliver til hans vigtigste aktivitet, og erindringen om Gud bliver rent vanemæssig for ham, vil behovet for at være alene vokse sig stort. Hans behov for venner vil formindskes.
3.3.5.619 mar 2018De, der ikke vil lære af deres fejltagelser igennem korrekt refleksion, vil blive nødt til at lære fra spark, afleveret af den nye karma, de skaber.
6.9.3.5420 mar 2018… Mystikeren, der sidder i timelang meditation, spilder ikke sin tid, selv om han for de skeptiske hengiver sig til noget, de finder meningsløst. Tværtimod, hans meditation er af vital betydning…
2.1.2.1, Uddrag21 mar 2018Det er et privilegium at få lov til at mødes med en stor sjæl, men at få et intuitivt tilhørsforhold til ham er langt vigtigere end den geografiske og fysiske nærhed. For når dette sker, vil forbindelsen med ham ikke blive afbrudt ved den fysiske død, men hans usynlige tilstedeværelse vil da fortsætte som en vital ting.
16.25.5.21222 mar 2018Det guddommelige er der, indeni dig; tro på, at det er sådan og betro dig i dets varetægt.
15.23.6.138, Uddrag23 mar 2018Det kan ikke siges, at disse sandheder er blevet holdt væk fra masserne, snarere at massernes egne begrænsninger har holdt dem væk fra disse sandheder.
12.17.1.26624 mar 2018De samme rigdomme, der trællebinder et menneske, sætter måske en anden fri. For hvor den første bruger dem til at øge begæret, nære passionerne, forøge selviskheden og udbytte menneskeheden, bruger den anden dem måske til opbyggelse af sin karakter, udvikling af intelligensen, udøvelse af meditation og til at tjene menneskeheden.
3.2.7.125, Uddrag25 mar 2018Egoets begær, ønsker og tænkemåde er blevet til gennem mange jordeliv.
1.9.0.3226 mar 2018Det mindste encellede væsen er i live med en energi, der stammer fra den universelle energi, der er verdensbevidsthedens udtryk.
16.26.1.21627 mar 2018Hvis nogen ønsker at se en bedre verden, må han selv give sit bidrag hertil. Og det kræver ubønhørligt, at han begynder med sig selv og forbedrer sin karakter og handlemåde.
7.11.3.49028 mar 2018Når han indser, hvordan det lille, personlige ego har bragt ham så megen smerte, sorg, skuffelse og spild af leveår, at selv succeserne senere viste sig at være både illusoriske og vildledende, vil han væmmes ved det. Han vil ikke længere ønske at leve med egoet og vil længes efter helt at slippe væk fra det.
2.1.2.28329 mar 2018Det er et gammelt, velkendt faktum, at sandheden er ilde hørt og kan være meget forstyrrende, og derfor er den mere æret end praktiseret. Lad os spørge, ”Hvem er den forstyrrende for?”, og vi vil finde, at svaret henviser til det personlige ego.
6.8.4.12330 mar 2018Han føler oprigtigt, at han er blevet betroet med en åbenbaring, at han har et budskab at viderebringe, som er vigtigt og vil have værdi for tusinder af mennesker, og at opgaven med at levere det er en ophøjet tjeneste, et helligt privilegium, der ikke behøver nogen anden belønning end den moralske tilfredshed, det bringer ham.
12.17.1.117, Uddrag31 mar 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se