Day by day

Når det erklæres, at egoet er en fiktiv enhed og ikke eksisterer, menes der, at det ikke eksisterer som en selvstændig og uafhængig enhed. Men alligevel eksisterer det som en tanke.
6.8.2.321 apr 2018Det, som forsinker et menneskes dynamiske tanker om at forbedre sine omgivelser eller ændre sin karakter, er tyngden af hans egen karma. Men den kan kun forsinke; hvis han fortsætter med usvækket koncentration og målrettethed, vil hans anstrengelser til sidst bære frugt.
6.9.3.5442 apr 2018Den firsidede enhed af religiøs hengivenhed, metafysiske studier, mystisk meditation og inspireret, uselvisk tjeneste udgør det filosofiske arbejdes værktøj.
13.20.3.1743 apr 2018Hvis den stærke længsel efter sandheden mangler, kan et menneske møde tusind åndelige mestre, men han vil ikke genkende dem, for hvad de er, eller opleve nogen ophøjelse i deres nærvær. Denne længsel efter sandheden må være så stærk som sulten i et udsultet menneske, eller som desperationen hos en vildfaren rejsende i ørkenen.
2.1.6.1214 apr 2018Det egocentriske synspunkt hos almindelige mennesker er ikke det endelige. En dag vil de udvikle sig til det kosmiske synspunkt.
6.8.1.1205 apr 2018Problemet har to aspekter. Det første er, hvordan man forhindrer selv et nok så forkrøblet indre liv i at forsvinde i det ydre livs pulserende strøm, når denne optager al vores tid, tanker, energier og følelser. Det andet er, hvordan man skal skabe et sådant indre liv i dem, der aldrig har kendt til det.
8.12.4.1516 apr 2018Et andet selv end hans sædvanlige vil rejse sig indeni ham, en kraft der – forædlende, mesterlig og guddommelig – vil kontrollere ham.
14.22.2.767 apr 2018En vegetar, der lader alle moralske principper fare i den første og bedste prøvesituation af frygt for at være underlig, excentrisk og anderledes, er mere ivrig efter at tilfredsstille andre mennesker end i at følge Overselvet, mere interesseret i deres mening end i at gøre åndelige fremskridt.
4.5.3.83, Uddrag8 apr 2018Et kunstværk, der vækker en dyb følelse af ærbødig tilbedelse i sin beskuer, tilhører eller læser, giver ham derved en velsignelse. Det sætter ham i stand til at dele kunstnerens inspiration.
9.14.1.399 apr 2018De, der prøver at gribe efter Tao, mister den, erklærede Lao Tsu. Hvorfor? Fordi de bruger viljen, den personlige vilje, i stedet for at blive viljesløse og passive og lade Tao bruge dem, deres sjæle og legemer, som var de instrumenter. Denne eliminering af vilje-selvet er, hvad Jesus henviste til, da han rådgav sine følgere om at miste deres liv for at finde det.
15.24.3.19910 apr 2018Egoets undertvingelse er en Nåde, der vil blive skænket ham, ikke en akt han selv kan udføre.
6.8.4.41311 apr 2018Når et menneskes anstrengelser modnes, vil indsigten komme af sig selv. Men han kan ikke forudsige hvilken dag, den vil komme, kan ikke fremskynde denne vidunderlige begivenhed med sin egen vilje. For den afhænger af nåden.
12.18.5.12512 apr 2018Menneskets erfaringer er så begrænsede og dets mentale evner så små og ubetydelige, at dets forsøg på at forstå universet næsten synes uartigt, hvis ikke det var for de store profeter og seeres forsikringer om, at hvad der fejler for intellektet og sanserne kan lykkes for intuitionen.
16.26.4.8413 apr 2018Så længe at de, der leder nationerne og hersker over mennesker, har en helt eller delvis utilstrækkelig forståelse for den dybtgående betydning af menneskelig eksistens, så længe vil disse nationer og mennesker blive ledt fra den ene smertefulde fejltagelse til den næste.
7.11.3.31914 apr 2018Det er ikke let for et menneske at forstå, at hans sind kan modtage en større visdom, hvis han holder det i ro, end hvis han kaster det ud i aktivitet.
4.4.7.3815 apr 2018… Efter alt er personligheden kun en serie af fortsatte tanker, der er sammenholdt og centreret om et specielt legeme. Den, der kan vinde styrke til at frigøre sig fra alle tanker, vinder hermed også styrken til at frigøre sig fra alle ”jeg”-tanker. Kun et sådant menneske har virkelig adlydt Jesu påbud om at miste sit liv…
6.8.4.483, Uddrag16 apr 2018Når et menneskes bevidsthed vendes op og ned i et glimt, når dét, han fandt mest virkeligt og væsentligt, viser sig at være det mindst væsentlige, når hans værdier således vendes på hovedet, og det Gode får en ny definition, da noterer han sig dagen som sin åndelige fødselsdag.
14.22.4.8817 apr 2018De fleste mennesker formindsker sig selv, selv om de ikke er klar over det. For en del af dem er guddommelig, men den ignoreres og forsømmes.
2.1.2.35718 apr 2018Kun når egoet, modarbejdet og skuffet, såret og lidende, erfarer, at det ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at ændre dets egen karakter, er det ud af dets hjælpeløshed parat til ydmygt at bede om Nåde. Så længe det troede, at det ved dets egen kraft var i stand hertil, fejlede det. Så måden at bede om Nåde på er at sidde fuldstændig stille, ikke at gøre noget som helst, eftersom alle tidligere anstrengelser har fejlet.
12.18.5.12119 apr 2018At tilsidesætte alle ens indre og personlige tryk er en forudsætning, der før eller senere vil lade Overselvets fred strømme ind.
15.24.4.10020 apr 2018Han har overført objektet for sin interesse fra den verdslige til den åndelige sfære, men egoet er stadig lige aktivt. Når hans meditation nærmer sig Sandhedens tærskel, stopper han, rædselsslagen over følelsen af at miste sit eget selv. Hans lille, personlige verden er det emne, der virkelig interesserer ham.
6.8.4.271, Uddrag21 apr 2018Når den indre stemme fortæller os, hvad vi ikke bryder os om at høre, er vi dygtige til at ignorere den.
14.22.1.15422 apr 2018Således er sjælens vidunderlige grænseløshed, at det menneske, for hvem det er lykkedes at forene sin daglige bevidsthed med den, også er i stand til at gøre sin indflydelse og inspiration gældende overalt i verden, hvor der er nogen, der tror på og har tillid til ham. Han fysiske nærvær eller samværet med ham er ikke vigtigt. Sjælen er hans virkelige selv og opererer på de ubevidste planer. Hvem der end erkender denne sandhed, og ydmygt og harmonisk sætter sig i en passiv og modtagende tilstand overfor den åndelige adept, finder en kilde til velsignelsesrig hjælp udenfor sine egne begrænsede kræfter.
16.25.4.24923 apr 2018Når egoet er svundet ind til ingenting i tomheden, overtager Overselvet.
6.8.4.44624 apr 2018Der er kun én Bevidsthed uden begyndelse og ende, for evigt den selvsamme, bagved og hinsides hvilken der intet andet er.
16.28.1.12525 apr 2018Det moderne menneske lider af visse fysiske skavanker og nogle mentale dårligdomme, som han selv har forårsaget. Det er, fordi hans tanker altid er centreret i hans personlige ego, og hans følelser altid drejer sig om hans lille selv. Han kan hjælpe til med at frigøre sig fra den ene og heale den anden, hvis han dagligt vil skabe sig en oase i denne ørken og bevidst trække sig tilbage til den højere naturs upersonlige atmosfære.
7.10.2.3226 apr 2018Overselvet overtager hans identitet, ikke ved at tilintetgøre den, men ved at integrere den gennem hans overgivelse.
14.22.6.3027 apr 2018Bøn og meditation leder til udvikling af intuition og aspiration efter det åndelige – og samtidigt må disse ledsages af en styrkelse af viljen plus metafysiske studier og personlig refleksion over disse. Alle anstrengelser skulle udføres side om side, så at sige, for at lede til en afbalanceret psyke – det filosofiske ideal.
13.20.3.180, Uddrag28 apr 2018Hvis han kommer til den åndelige søgen med hele sit væsen, idet han overlader ethvert aspekt af det til vejens lys og disciplin, kan han trygt forvente sig den fulde indsigt, hele transformationen…
2.1.5.353, Uddrag29 apr 2018Vi befinder os i slutningen af en epoke. Den gamle verden dør for vores øjne. Men døden er kun en overgang – Det glædelige forår med sin vitale fornyelse efterfølger altid vinterens frost med de døende, udlevede former. Og den nye tidsalder er sandelig nær, med nye friske ideer for at lede os til friske idealer, der kan støtte og nære os. Kun den mentalt blinde er ikke i stand til at se det.
9.13.4.133, Uddrag30 apr 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se