Day by day

Den bedste målestok for fremskridt er, i tidligere stadier, den grad hvormed ego’ets herredømme forsvinder og, i senere, den grad hvormed selve ego’et forsvinder.
6.8.0.21 apr 2022Når meditation uddybes til kontemplation, møder mennesket det stille centrum i sit væsen og finder der den bedste side af sig selv – Overselvet.
4.4.1.2622 apr 2022Det er det personlige ego, som driver viljen og forsøger at frembringe resultatet. Dette er helt i orden som led i Den Lange Vejs praksis. Men når opmærksomheden vendes til Den Korte Vej, er det ikke længere viljen, men den højere bevidsthed, der må søges, hvis resultatet skal nås.
15.23.5.1133 apr 2022En spirituel filosofs bøn: ”Det, som er den evigt levende tilstedeværelse i mennesket: til Det vender jeg mig, når jeg har det svært; på Det mediterer jeg, når jeg er i ro; må Det med sin nåde velsigne min overgang til den anden side af døden.”
12.18.2.344 apr 2022Hvorfra stammer disse fænomener? Ikke altid fra ham selv, men oftere udefra, fra den gådefulde og ukendte bevidsthed, som er universets sjæl og den grund, hvori alle individuelle sind er forankrede.
16.25.4.2705 apr 2022Det er utilgængeligt for intellektet; kan ikke erkendes af det almindelige, egoistiske menneske. Men det har fundet vej til nogles bevidsthed.
14.22.3.2916 apr 2022Det lille center af bevidsthed, som er mig, hviler i og lever af det uendelige ocean af bevidsthed, som er Gud …
16.25.1.31, Uddrag7 apr 2022Mantra-meditation er gentagelse af et udvalgt ord igen og igen, en synken helt ind i det. Der er tre stadier: (a) synge ordet højt; (b) hviske det; (c) gentage det mentalt. Så, når gentagelsen ophører, ophører alle tanker. Gennem denne konstante koncentration bliver mantraet en baggrund i ens dagligdag. Ligesom man kan nynne en melodi, mens man tager sig af andre anliggender, bliver mantraet et altid nærværende akkompagnement. Når man giver det fuld opmærksomhed, koncentrerer sig fuldt ud om det, og derpå stopper – stopper alle tanker. Dette er formålet med mantraet. Dette resultat kan tage uger eller måneder.
4.4.6.58 apr 2022”Bed ikke om heling, et langt liv eller velstand; bed kun om frihed! udbrød Vivekananda.
7.10.5.1399 apr 2022Lærdom fra tidligere liv, skal ikke læres igen ved oplevelser af samme art i det nuværende liv, medmindre vi ikke forstår eller mærker det tydeligt nok.
6.9.2.11110 apr 2022Fra den dag, et menneske opgiver den egoistiske holdning, søger han ingen belønning, ingen anerkendelse. Derfor siger Lao Tzu: ”De, som er nået længst i Tao, er de mindst iøjnefaldende.”
12.18.4.8911 apr 2022På Den Korte Vej må han ikke længes efter egoet, må han ikke længere fornedre sig gennem identifikation med det svigagtige jeg. Han må holde fast i sin nye forståelse med en nykonverterets iver.
15.23.1.6112 apr 2022Mystikeren, der ved mere om den indre verden end videnskabsmanden, bør ikke lyttes mindre respektfuldt til end videnskabsmanden, der ved mere om den ydre verden.
5.7.6.7313 apr 2022… Indsats med udgangspunkt i selvet og Nåde med udgangspunkt hinsides det, er begge afgørende for fremgang i den spirituelle søgen. Det første kan vi alle præstere, men det andet kan kun Overselvet give …
3.2.9.67, Uddrag14 apr 2022Jesus: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed! Så skal alt det andet gives jer i tilgift. og Den, der har [oplysning], skal gives [hvad han personligt har brug for].”
2.1.1.130, Uddrag15 apr 2022Buddha fandt sin vej til Oplysning i løbet af seks år og uden guru. Det må tilføjes, at hans koncentration nåede en sådan dybde, at han ikke kunne træde ud af den, før han holdt sin ed og nåede Nirvana. Dette var ikke alene udtryk for beslutsomhed, men også for tro på, at der var sådan en sandhed som Nirvana.
15.23.5.12516 apr 2022Vores tids største onder ligger ikke i dens ydre materialisme, men i dens indre uvidenhed, ikke i dens praktiske opfindsomhed, men i dens mentale ubalance.
13.20.1.325, Uddrag17 apr 2022En menneske har mange byrder at bære på forskellige tidspunkter gennem sit liv, men den tungeste af dem alle er byrden af dets eget ego.
6.8.3.15518 apr 2022At sætte sig for at meditere med den hemmelige forventning, det halvt skjulte håb eller det fuldt bevidste ønske om et dramatisk, spirituelt glimt, en pludselig forvandling eller et hurtigt resultat er at introducere ego’et og dermed blokere vejen til Overselvets egoløse niveau.
1.4.0.2819 apr 2022Med hver eneste tanke bryder vi den hellige stilhed. Men bag alle tanker er den højere bevidsthed. Bag alt, der giver anledning til tanker, er den højere bevidsthed.
16.28.1.1020 apr 2022De tanker, han lader træde ind i sin bevidsthed, burde være af en art, der fører ham videre på hans søgen efter Det Perfekte.
3.2.4.10521 apr 2022Hinduistisk religion tilbeder lys i dets mest intense form – solen. De hinduistiske hellige mænd siger, at solbadet er godt for kroppen; hvis det tages, når dens stråler er milde – det vil sige ved daggry og i skumringen – kan det helbrede kroppen for mange sygdomme. De hævder endvidere, at denne praksis vil re-absorbere sæden i blodstrømmen og dermed styrke den fysiske krop.
7.10.2.6822 apr 2022Vi må acceptere det faktum, at de fleste mennesker har en enorm evne til at være ganske tilfredse inden for ego’ets grænser og ikke har noget ønske om at komme væk derfra til et højere niveau.
6.8.4.13023 apr 2022Han vil nå punktet, hvor han opgiver byrden ved altid at forsøge at gøre noget for sin spirituelle udvikling, byrden ved at tro, at den udelukkende hviler på hans egne skuldre.
12.18.4.1224 apr 2022Ego’et udtrykker ønsker og holdninger, intellektet tænker og husker, kroppens sanseorganer oplever og sanser den ydre verden. Ingen af disse tre er et menneskes virkelige jeg.
6.8.1.6225 apr 2022Effekten af hans studier og meditationer vil langsomt men sikkert vise sig i hans liv. Hans syn på verden vil gnistre af vitalitet, hans ord vil af sig selv blive præcise, hans gerninger vil være kloge og mere retskafne. For spirituel filosofi er, i modsætning til metafysik, ikke kun en teori, der skal læres fra bøger, men i højere grad en integreret måde at leve på i samfundet.
13.20.1.33526 apr 2022Vi fødes forskellige – selv babyer begynder at vise deres individuelle forskelle med karaktertræk, der allerede er dannet i tidligere eksistenser. Dette er en af grundene til at en vis tolerance, en vis accept af hinanden, som vi er, er nødvendig, hvis vi skal leve fredeligt sammen.
6.9.2.6227 apr 2022Det forfængelige menneske, det tankeløse menneske, eller mennesket i sansernes vold kan ikke træde ind i Himlens rige. Han skal først være så ydmyg, at ego’et dæmpes, intuitiv nok til at afsløre dets bedrag og stærk nok til at overvinde dets begær.
3.2.4.1928 apr 2022At sætte en stopper for sindets konstante arbejde, denne tilsyneladende endeløse produktion af tanker, er formålet med yoga. Men ved praktiseringen af spirituel filosofi, ved den fuldstændige ro, ophører tankerne sig selv.
15.23.7.18629 apr 2022Livet forbliver, som det er – uden død og uden grænse. Vi skal alle mødes igen. Vid, hvad du er, og vær fri. Det bedste råd i dag er, vær rolig, opmærksom. Lad ikke presset fra omgivelserne bryde ind i, hvad du ved, og hvad der er ægte og i sidste ende sandt. Dette er din magiske talisman, som beskytter dig; hold dig til den. Det sidste ord er – Tålmodighed! Natten er mørkest før daggry. Men daggry kommer.
1.12.0.4430 apr 2022
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se