Day by day

Fordi vi er faret vild, er disse sandheder igen så friske og betydningsfulde og vigtige, som havde de aldrig før været kendt af menneskeheden.
2.1.1.1311 apr 2025Det er en bevidsthed, hvor ”her” er alt omfattende og ”nu” er evigt.
14.22.3.2222 apr 2025Hvem er den spirituelt søgende? Det er ego’et. Og hvem opnår alle erfaringerne og udvikler alle tankerne på grund af dem? Det er også ego’et. Lad os derfor ikke være for hurtige med at nedvurdere ego’et; det har sin plads og udfører sin rolle.
6.8.4.4323 apr 2025Naturen er et udtryk for Den Universelle Bevidsthed. Planterne er der til medicin eller mad. Det er en fornærmelse mod Naturen at foragte disse midler.
7.10.2.64 apr 2025Han spiser ikke kød, ikke så meget fordi han tror, at det forgifter kroppen, men mere fordi han har medlidenhed med dyrene, som slagtes …
4.5.3.114, Uddrag5 apr 2025Den spirituelle filosofi er et tilbud til verdslige mennesker, men munke kan også tage den til sig, hvis de ønsker det. Den fører til inspireret handling, ikke dovent drømmeri.
13.20.2.1456 apr 2025Den simple frihed for begær, som han mærker ved mødet med fristelser, er en meget tilfredsstillende følelse, en værdifuld belønning for kampene for at nå den.
15.24.3.877 apr 2025Jo mere det lykkes ham at holde sig fri af verdslige begær og bånd, jo mere vil han kunne tjene mennesker.
15.24.3.838 apr 2025Det er et livslangt arbejde at forsøge at opnå en så dyb forbedring af personligheden, at det lavere selv kommer under under kontrol i stedet for, at det kontrollerer os. Vi vil sikkert til tider blive modløse på grund af de tilsyneladende langsomme fremskridt. Dette skyldes til dels, at vi er for tilbøjelige til kun at tænke på den aktuelle inkarnation i modsætning til dem, der ser snesevis for sig …
5.6.1.415, Uddrag9 apr 2025Når han er lejret sikkert i denne sidste fase, får hans sind en diamantlignende kvalitet – hård og uforanderlig i dets identifikation med dets dybeste lag, lysende og positiv i sin udstråling.
15.23.7.4910 apr 2025Den højere individualitet bliver bevaret, men den lavere personlighed med dens triste begrænsninger bliver det ikke.
16.25.2.21211 apr 2025Selvom det begynder stilfærdigt og beskedent, ender det dybt – med oplevelsen af at have besøgt en højere verden af væren kortvarigt og mindeværdigt.
14.22.6.13312 apr 2025Den spirituelt aspirerende må først søge ud af den sump af begær, lidenskab, egoisme og materialisme, han er sunket ned i. Det er derfor nødvendigt, at han arbejder med rensende øvelser. Nogle mennesker, som er velsignet af nåde eller karma, modtager spirituel oplysning spontant uden at have arbejdet med sådanne øvelser. Men disse er få. De fleste af os skal slide hårdt for at slippe ud af den lavere natur dyb, før vi kan se himlen skinne over os.
1.2.0.313 apr 2025I glæden over Naturens skønhed og over kunst, musik, poesi og litteratur kan den spirituelt søgende finde indre hjælp og temaer at meditere over.
9.14.3.3514 apr 2025Ernest Woods Yoga Dictionary definerer ”Overselv” som følger: ”Et udtryk skabt af Dr. P. Brunton for at påpege, at vores væsens hellige kilde og roden til vores bevidsthed stadig er i os selv, faktisk er vores sande jeg. Sanskrit-ækvivalenten er adhyatma, nævnt i Bhagavad Gita, kapitel VII og VIII.” Til Dr. Woods lærde definition vil jeg gerne tilføje Kutastha, det som står over eller hinsides illusionen, og også Gitaens billede af det højere element i mennesket, der kontrollerer det mindre jeg. Desuden kan jeg ikke udelade Buddhas transcendente atmosfære af godhed for alle levende væsener.
14.22.3.17715 apr 2025Åbn døren og lad lyset komme ind. Så enkelt – og så svært – er det.
4.4.1.13716 apr 2025… Vi må lave vores daglige liv om, så der kan findes tid til afslappet kultivering af sjælen gennem studier, refleksion og meditation. Sådanne perioder med tilbagetrækning fra den evindelige optagethed af ydre anliggender er en spirituel nødvendighed …
1.3.0.15, Uddrag17 apr 2025For at opnå virkeliggørelse af drømmen – en varig indre fred, som også medfører, at nagende bekymring og negative følelser forsvinder – må mennesket opnå kontrol over tankerne.
4.4.1.4818 apr 2025… Næsten halvdelen af et almindeligt liv bruges på at gentage forløbet af den forudgående inkarnation, så en ny inkarnations udvikling begynder ikke rigtigt før da.
6.9.2.141, Uddrag19 apr 2025Hvis ego’et binder din energi til egoistiske formål, eller bruger din tid på at udvikle okkulte kræfter, undgår det, at du bruger energien og tiden på at søge Overselvet, og derved sikrer det sig selv.
6.8.3.4420 apr 2025… Vi skal finde en sund balance mellem arbejdsliv og tilbagetrækning, aktivitet og fordybelse, fornøjelse og refleksion og ikke forblive ofre for gældende konventioner. Et par minutters daglig meditation vil mere end betale sig. Vi skal introducere dette som et fast og vigtigt led i dagligdagen …
1.3.0.15, Uddrag21 apr 2025Under det spirituelle Glimt føler han, at han er kommet nær sin rejses afslutning, nær sine højeste mål. Den spirituelle søgen er pludselig blevet let og behagelig. Men ak! efter at regnbuen er falmet og forsvundet, må han erkende, at han har langt endnu, at det, han oplevede, kun var et forbigående glimt og ikke det endelige mål.
14.22.8.1822 apr 2025Fra det almindelige menneskelige synspunkt er Overselvet den evige stilhed: men det er vores egen konceptualisering af det, for det er en kendsgerning, at al universets enorme aktivitet er udtryk for dets tilstedeværelse.
14.22.3.19223 apr 2025Et menneske, der har lært at leve i sit centrum og ikke forvilde sig væk fra det, oplever ofte, at han ikke behøver at gøre noget for at tilfredsstille et behov. Det vil ofte ske af sig selv i det rigtige øjeblik tiltrukket af den centrale, magnetiske kraft.
15.24.3.9624 apr 2025Hvis et menneske først er etableret i dette vitale, kreative center, vil alt andet kommer af sig selv, det er uundgåeligt.
15.24.3.8925 apr 2025Den spirituelt søgende når et punkt, hvor han må holde op med at tænke på Overselvet, ellers vil han ikke kunne møde Overselvet hinsides intellektet. Ved dette punkt skal han gå ind i Stilheden.
15.23.7.23326 apr 2025For mere end fire hundrede år siden sagde en dominikansk munk, Ludvig af Granada: ”Kontemplation – er den fuldendte bøn.”
12.18.2.18727 apr 2025Den betydning og vægt, som i begyndelsen ganske rigtigt knyttes til spørgsmålet Hvad er jeg? vil gradvist blive flyttet til det mere omfattende Hvad er meningen med mit møde med verden? og Hvad er formålet med al eksistens?
3.2.4.11328 apr 2025Dette er den store bevidsthed bag vores små personlige bevidstheder, den ene bag de mange.
14.22.3.40329 apr 2025Hvilke blokeringer forhindrer sjælens lys, nåde, fred, kærlighed og helbredelse i at nå os? Der er mange forskellige slags, men de kan udskilles i følgende: for det første alle negative; for det andet alle egoistiske; og for det tredje alle aggressive. Med ”aggressiv” mener jeg, at vi hele tiden trænger ind i vores egen personlighed med vores ideer. Hvis vi ville stoppe denne endeløse aggression og være stille et stykke tid i vores indre, ville vi være i stand til at høre og modtage, hvad Sjælen har at sige og give os.
7.11.2.2430 apr 2025
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se