Day by day

Du må tænke lige så ofte og intenst på Overselvet som en forelsket pige tænker på sit kommende møde med sin elskede. Hele dit hjerte må være opfyldt af denne længsel. Dette må ikke kun praktiseres ved fastsatte tidspunkter, men vedvarende dagen igennem, som en erindringspraksis. Denne yoga, udført uafbrudt og overalt hvor du befinder dig, vil blive en permanent del af dit liv og ikke kun en kortvarig øvning. Denne træning, i konstant påmindelse af Overselvet, rener bevidstheden som lidt efter lidt bliver mere indadvendt, koncentreret og i sidste instans oplyst.
15.23.6.2171 maj 2011Gemt bort i hvert eneste menneske, findes et væsen som på alle måder er uendeligt overlegen den ordinære person.
2.1.2.4462 maj 2011Denne stilhed er den guddommelige del af ethvert menneske. Hvis du glemmer at søge den, vil du miste muligheden for at tage del i dine bedste forudsætninger. Hvis mennesket intet finder, eksisterer et tomrum, ingenting findes! Det betyder at selv ikke tanker er til stede.
15.24.4.43 maj 2011Alle tænker, oplever, føler og identificerer sig med et ”Jeg.” Men hvem ved egentlig hvad det er? For at få kendskab må vi studere bevidstheden, ikke hvad den indeholder, som psykologer gør, men hvad den er i sig selv. Hvis vi bliver ved, er udholdende, finder vi måske et ”Jeg” bagved et ”jeg”.
6.8.1.734 maj 2011Hvad hvis målet er for fjernt eller arbejdet mod det for stort? Gør så meget eller så lidt som du kan for at opnå fremgang. Hvis du mangler styrke til at gå hele vejen, gå da blot en del af vejen. Dine spirituelle længsler og åndelige arbejder vil få en indflydelse på naturen i din næste krop og betingelserne for din næste inkarnation. Intet vil blive tabt. Større kvalifikationer og mere favorable forhold vil da tilfalde dig hvis du har gjort dig fortjent dertil. Hver evne som med fuldt overlæg er blevet udviklet leder til en behageligere genfødsel. Hver svaghed som er blevet afhjulpet leder til aflysning af en ubehagelig genfødsel.
2.1.5.1615 maj 2011Der er tre aktiviteter som du ofte behøver at gennemgå og holde under konstant disciplin--dine tanker, din tale og dine handlinger.
5.6.1.1716 maj 2011Det er nærværelsen af Overselvet i os som skaber frøet til vores længsel til en højere livsform. Det er ”den varme sol og den kolde regn” af oplevelser som nærer dette frø. Det er indflydelsen af spirituelle mennesker som bringer vækst gennem forskellige stadier.
14.22.3.1367 maj 2011Når du har opnået frigørelse af viljen fra egoets dominans, har din frihed rejst så langt at den taber sin magt og ophører med at være fri. Dit højere selv overtager føringen, og tar besiddelse af dig med en fuldkommenhed og en helhed som aldeles omfavner dig. Fra det øjeblik er dets sandhed din sandhed, dets godhed din godhed og dens vejledning for dig at adlyde.
12.18.4.1848 maj 2011Hvad er det Overselvet venter så længe og tålmodigt på? Jo, at vi skal være villige til at lade egoet dø hvorefter Overselvet har mulighed for leve i os. Så snart vi viser tegn på denne velvilje, ved at acceptere enhver lejlighed til at destruere egoismen, vil indstrømning af nyt liv begynde at bryde igennem til områder, som ikke før har været tilgængelige.
3.2.4.69 maj 2011Vedvarende erindring af stilheden, samt at automatisk gå ind i den, er midlet som anvendes på Den Korte Vej, nøglen til succes. Det vil sige at denne praksis tilhører den daglige rutine. Glemmes dette må det noteres og umiddelbart korrigeres. Det indre arbejde fortsætter indtil det udføres af sig selv.
15.23.6.21010 maj 2011Den spontane fornemmelse som opstår når man konfronteres med en genstand, en person eller en begivenhed er oftest intuitivt korrekt. Men den må noteres umiddelbart da den ellers vil forsvinde.
14.22.1.9111 maj 2011To ting må vi lære os af denne søgen. Det første er kunsten at kunne stille tankerne, at tømme bevidstheden for hver eneste tanke og form som opstår. Dette er mysticisme eller yoga....Det andet er at forstå egoet og universets egentlige natur og at komme frem til den erkendelse at begge blot er en serie af ideer som udfolder sig i vores bevidsthed. Dette er den sande metafysik. Kombinationen af disse to aktiviteter frembringer forståelse af vort sande Væsen som det for altid smukke og i al evighed velsignende Overselv. Dette er filosofi.
13.20.4.134, Uddrag12 maj 2011Når et menneske anvender sin sunde fornuft, vil det indse at der kun findes et problem:” Hvordan kan jeg blive bevidst om og forenet med min sande væsen?”...
2.1.1.130, Uddrag13 maj 2011Hvem som helst som gennem tale eller tavshed, gennem kunst eller som værende et forbillede, hjælper med at forbedre menneskeheden eller forøge kundskaben om den højere sandhed, udfører den bedste tjeneste. Ingen anden godgørenhed eller filantropi kan sammenlignes med det, at overføre begejstring til den som kæmper--bevidst eller ubevidst-- mod en ren, disciplineret og forædlet bevidsthed.
13.20.4.27714 maj 2011...Kun gennem sand intuition,befriet for følelsesladet egoisme og overskridende intellektuelle illusioner, kan man opnå virkelig kontakt med Overselvet. Dette vil ske i en tilstand af total og fuldendt stilhed; der vil ikke findes den emotionelle ophidselse som markerede den succesrige praksis af tidligere etapers meditationsøvelser.
14.22.1.222, Uddrag15 maj 2011Det personlige ego opnår sin egen oplysning af bevidstheden og kraft til at handle fra Overselvet.
6.8.1.2316 maj 2011…De som forstår principerne i karma ret, som ikke misforstår det som værende en ydre uafhængig skæbne, men ser den som en kraft, oprindelig started udefra vores egne handlinger, forstår også den betydning, som lidelser blandt mennesker, får. Karma er belærende, ikke en gengældelse...
6.9.3.1, Uddrag17 maj 2011I dag har filosofien en verdensomspændende opgave, da sandhed behøves overalt og for første gang kan spredes overalt...
7.11.3.364, Uddrag18 maj 2011Den spirituelle opvågning kan kun opstå i menneskeheden som den opstår i det individuelle menneske-- som den individuelles inderligste ønske; og den vil først blive et begær når alle andre begær er blevet afprøvet og fundet mangelfulde.
9.13.4.4719 maj 2011Overselvet er en realitet. Ingen ville bortkaste sine år, sine anstrengelser, sin energi på sin søgen efter det, hvis det blot var et intellektuelt begreb eller en følelsesladet indbildning.
14.22.3.41520 maj 2011Forsøget på at blive af med ens fejl og dårligdomme ved at anvende styrken fra koncentration og meditation tilhører Den lange vej. Men egoet tar stadig op plads. For dem som har vendt sig til Den korte vej er meditationens opgave fuldstændigt ændret. Den er ikke længere optaget med at rene og forbedre egoet-- men derimod kun optaget af det højere selv. Som følge deraf er egoets tanker, mindet deraf, fuldstændigt glemt.
15.23.5.10221 maj 2011Overgangen fra håb til overbevisning kommer i et lysglimt.
14.22.6.38722 maj 2011Der findes til syvende og sidst intet valg i denne sag, selvom der umiddelbart er. Hele den menneskelige race må gå den udlagte vej, må udvikle følelseslivet, det konkrete og abstrakte intellekt, må opnå balance mellem alle sine karakterer. Hvis mennesket ikke frivilligt begynder med dette arbejde er det kun et spørgsmål om tid før de bliver tvunget dertil.
16.26.4.21423 maj 2011Du føler nu at du befinder dig i det inderste af dit væsen, at du der har byttet identitet. Egoet overskygger ikke længere. Snarere er der nu gennemsigtighed for det lys som centeret udstråler. Denne gennemsigtighed er fred.
15.24.4.4124 maj 2011...En serie usædvanlige oplevelser vil bekræfte det faktum at en godgørende magt har invaderet din personlighed og er i gang med at forædle, opløfte, inspirere og vejlede den. En jublende frihedsfølelse opfylder dig. Den fjerner alle dine bange anelser og personlige problem...
3.2.9.67, Uddrag25 maj 2011...Summeringen af hele processen, Den lange vej fører til den Korte vej og denne leder til Nåden at få en for altid egobefriet bevidsthed.
15.23.5.206, Uddrag26 maj 2011Fordi Overselvet ikke befinder sig uden for mennesket, men er menneskets egen inderste natur, er det afgørende at have fuld tillid til dets nærvær og kraft for at kunne modtage dets healing og hjælp.
7.10.5.10127 maj 2011Han ønsker ikke at fremhæve sit ego, foregiver ikke spirituel overlegenhed, alligevel ønsker han at andre får øjnene op for at ideen om oplysning er mulig, er værd at søge og er ledsaget af en lykkefølelse uden sidestykke.
16.25.4.3728 maj 2011Når tiden er inde tas kroppen fra os, men bevidstheden består. Den passerer gennem forskellige oplevelser for til slut at gå ind i den dybe søvn. Med tid vågner den med fornyet livsmod. Gamle tilbøjeligheder kommer langsomt tilbage og den vil derefter vende tilbage til et nyt liv på jorden iført en ny krop.
6.9.1.5129 maj 2011Lysglimtene er ikke direkte resultat af ens egne anstrengelser. De er oplevelser som er gives os af Nåd, gaver fra Overselvet, ekkoer fra tidligere liv på jorden eller forsinkede svar på ens store spørgsmål.
14.22.5.10130 maj 2011Stræberens beslutning at sigte mod det højeste mål er en afgørende faktor; hvis du holder fast ved denne beslutning vil det før eller senere give resultat. Spørgsmålet rejser sig nu; Hvilket er Målet? Det er at fuldføre livets virkelige mening, bortset fra den lavere mening med at tjene til livets ophold, opfostre en familie etc. Du vil blive fuldt selvbevidst og blive ligeså opmærksom på det guddommelige Overselv som du nu er på din fysiske krop. Bevidsthedstilstanden vil forblive permanent, ikke kun lejlighedsvise lysglimter og passerende intuition...
2.1.5.84, Uddrag31 maj 2011
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se