Day by day

Med den ene del af sig selv søger han oprigtigt sandheden, med den anden del prøver han at undvige den.
6.8.4.1061 maj 2018Det indre arbejde med filosofien resulterer i en frigørelse fra dødsangst – hvad enten denne kommer naturligt af alderdom eller voldsomt igennem krig.
6.9.1.322 maj 2018Naturens skønhed, fuglenes sang og forårets farveåbenbaring genkalder de smukke stemninger i os selv, da åndelige glimt afslørede vores sjæl.
3.3.6.993 maj 2018Et menneske kan komme et langt stykke ad den åndelige vej ud fra sin egen viden og ved at betragte sine handlinger, men til syvende og sidst må han vende sig mod nåden for at opnå endelige resultater.
12.18.5.1424 maj 2018Jakob, Jesu bror og en af hans apostle, var vegetar. Men teologerne og historikerne ignorerer dette faktum, der er bevidnet af den Jødisk-kristne Hegesippus, der levede i det efterfølgende århundrede og havde kontakt med de palæstinensiske cirkler med rødder i den Apostolske tid. I øvrigt hævder Hegesippus, at Jakob fra barnsben var vokset op som vegetar. Indebærer dette, at Jesus og hele hans familie var vegetarer?
12.17.5.915 maj 2018Det menneske er sandelig uvidende, som ikke véd, at det, som Overselvet kan skænke ham, er umådeligt meget større end det, han kan hente fra andre kilder. For hvor Overselvet har uendelig magt, har alt andet kun begrænset kapacitet.
14.22.3.1126 maj 2018Læreren kan kun hjælpe eleven til selvhjælp. Til sidst vil det alene være igennem hans egne anstrengelser, at han afdækker den visdom og skønhed, som han søger – og som allerede nu findes indeni ham. For at bringe succes må anstrengelserne være modige og udholdende: Gentagne fejltagelser skulle kun tjene til at stimulere en endnu dybere beslutsomhed.
2.1.6.7177 maj 2018Ungdommen råber på romantik og kærlighed. Dette råb fortoner sig naturligt og behørigt med alderen. Alligevel synes det en skam, at al denne ungdommelige entusiasme og tumultagtige energi, der i de fleste tilfælde delvist og i nogle tilfælde endda helt kunne anvendes til den åndelige søgen, ikke bliver brugt sådan.
9.13.3.35, Uddrag8 maj 2018Der er noget i mennesket, der ikke hører denne verden til, noget mystisk, helligt og ophøjet. Det er dette, der berører og holder ham i visse uforglemmelige øjeblikke.
14.22.6.1769 maj 2018… Ingen vil i længden stille sig tilfredse med kun et enkelt glimt af virkeligheden; de vil også leve i den. Ingen skulle heller slå sig til tåls med disse forbigående inspirationer. Varig åndelig bevidsthed er det fjerne, men dog opnåelige mål, vi skulle holde os for øje…
14.22.8.107, Uddrag10 maj 2018En måde at træne på, for at opnå indre løsrivelse fra egoet, er at øve sig i ikke at se og høre andet end dét, der er absolut nødvendigt for vores forhåndenværende formål, pligt eller aktivitet.
15.24.3.5611 maj 2018Menneskehedens højeste lærere har opstillet mål for os og givet os metoder og veje til at nærme os dem.
2.1.1.5912 maj 2018Når det drejer sig om at udvikle det indre liv, er viljesevnen langt vigtigere end intellektet. For kroppens lidenskaber og begær er styret af viljen.
5.6.4.35, Uddrag13 maj 2018Jo højere udviklet et menneske er i intelligens, karakter og åndelig bevidsthed, des større er det auriske felt omkring ham.
11.16.14.2214 maj 2018I arbejdet med os selv kan konstante selv-korrektioner udtynde egoismen, men ikke udrydde den. Den endelige sejr er umulig, for egoet vil ikke frivilligt slagte sig selv. Hvad disse selv-korrektioner gør, er at de bereder vejen for en større kraft, der kan udføre processen, og således forbereder de operationen og gør dens succes mulig. Yderligere styrker de intelligensen og intuitionen og forbedrer karakteren, hvilket også forbereder individet og tiltrækker disse højere kræfter. Og de er intet mindre end Nådens tilgivelse, healing og især dens transformerende kræfter.
12.18.5.13515 maj 2018Hans karma er en del af ham selv, som han ikke kan slippe væk fra. Men hvis han frembringer nogle forandringer i sig selv, kan det hænde, at der vil komme et tilsvarende ekko i karmaen.
6.9.3.51616 maj 2018Han må lære sig selv at genkende de første, svage antydninger af ”den intuitive sindsstemning” og træne sig i at lægge alt andet til side, når han mærker dens kommen.
14.22.1.6117 maj 2018Hvis der er tegn på muligheden af et forestående glimt, er det en fejl at ignorere det, blot fordi han er optaget af noget andet. Bedre er det at lægge den nuværende aktivitet til side og vente, afslappet og modtageligt, for at velkomme det sandsynlige besøg.
14.22.5.15818 maj 2018Ved at opretholde elevens ydmyge holdning og søgerens udforskende ånd forbedrer han sin brugbarhed som kanal for at kunne hjælpe andre mennesker.
12.18.3.6119 maj 2018Døden er en stor afsløring. I den levende, men drømmeagtige, tilstand der følger dens indtræden, vises ethvert menneske, hvad han virkelig har gjort med sit liv, hvad han skulle have gjort med det, og hvad han manglede at gøre med det.
6.9.1.9220 maj 2018Idealet vil sikkert virke tiltrækkende, da det jo kommer fra Overselvet, men egoet vil opsætte forhindringer og modstand imod dets realisering.
2.1.2.41921 maj 2018Først når dine anstrengelser har bragt dig til et vist punkt, først da bliver de skubbet til side eller langsomt trukket væk af en anden kraft. – dit højere Selv – Det føles stærkt, denne oplevelse af den højere kraft eller det højere Selv.
12.18.5.141, Uddrag22 maj 2018Den type åndelige oplevelse, et menneske får, afhænger af den udviklingsgrad, han har opnået karaktermæssigt, intelligensmæssigt og aspirationsmæssigt.
11.16.15.8223 maj 2018Først efter at egoets fysiske, intellektuelle, æstetiske og åndelige egenskaber er udviklede, er det tid til at give afkald på egoet. Men dets egoisme og mangel på disciplin må og skal opgives til enhver tid.
6.8.1.17224 maj 2018Skæbnen rækker ham mulighederne og udfordringerne: Hvad han gør med dem, er hans egne valg, for hvilke han er ansvarlig.
6.9.4.9225 maj 2018Alt, der hører til egoet og dets ønsker og ængstelser, må afgives. For nogle mennesker er stoltheden svær at opgive, for andre er det sværere at sætte skammen til side, men begge følelser må væk.
5.6.1.45526 maj 2018Sheikh Al-Alawi: ”Bønnen og tilbedelsen blev foreskrevet for at etablere en erindring om Gud.” Her beskriver en Sufi lærer i én kort, fyndig sætning hovedformålet med de fleste religioner.
12.17.5.13527 maj 2018… En elev spurgte: ”Men hvordan kan man identificere sig med noget, man ikke ved, hvad er?” En anden svarede: ”Her er det, at troen på noget udover intellektet spiller ind!” P.B. sagde: ”Ja, og hvis troen er stærk nok, vil det være tilstrækkeligt til at nå det ønskede resultat. Hvis ikke man har troen på Overselvet, er en lærer nødvendig. Det er igennem troen på Læreren, at eleven hjælpes til kundskab om Overselvet, som han har så svært ved at nå af sig selv.”…
5.6.3.87, Uddrag28 maj 2018… Hvis hans egen arbejdsindsats gøres fuldt ud og trofast, vil tiden komme, hvor magten til at forlænge glimtet står til disciplens disposition…
14.22.8.72, Uddrag29 maj 2018Vi gennemgår en nedslående periode af voldsomme uvejr og storme uden fortilfælde, men hvis vi har lært lektionen om at håbe og holde fast, skal vi igen komme i smult vande.
9.13.4.20330 maj 2018Egoet lyver for sig selv, lyver overfor mennesket, der identificerer sig med det, og overfor andre mennesker.
6.8.3.8331 maj 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se