Day by day

Dine gode og dårlige karakteregenskaber, udviklingen (eller manglen på samme) af dine anlæg og de spontane og overvejede beslutninger du tager, er de virkelige udslagsgivende faktorer i dit liv…
6.9.3.32, Uddrag1 jun 2016Bag ved enhver specifik tanke eksisterer det guddommelige element, som muliggør vores bevidste erkendelse af den tanke. Hvis vi derfor søger dette element, må vi gøre det ved først at udvide mellemrummet mellem tankerne for så at lade tankerne opløses, og dernæst beskue og fordybe os i det, som de opstod af.
15.23.8.1592 jun 2016Igennem gentagen kontemplation af tomheden frigør sindet sig selv for illusionerne om tid, rum og personlighed, og slutteligt opnås sandheden.
15.23.8.1143 jun 2016... Gud har sat mennesket på jorden for at opfylde og erkende de højere skjulte hensigter såvel som de indlysende lavere. Mennesket unddrager sig kun denne opfordring med fare for uvidende at kalde ødelæggende kræfter, som vil terrorisere hans civilisation, til live og gennem frygt få ham til at huske, hvad disse højere hensigter kræver af ham.
9.13.4.84, Uddrag4 jun 2016Efter et aktivt og udfordrende arbejdsliv når man til et punkt, hvor der skulle afsættes mere tid til indre udvikling. Når man når til det punkt, kan alle de ydre erhvervelser da i højeste grad blive en forstyrrelse.
3.2.7.1755 jun 2016I en omskiftelig verden, hvor lykke, helbred og relationer ændrer sig, er det en dyrebar viden, at der bagved det hele er en uset, uforanderlig væren. Endnu mere dyrebar er den indre vished og erkendelse af det’s evige nærvær.
16.28.2.1056 jun 2016Giver sanseapparatet dig nogen reel viden om en verden udenfor dit sind? Er det ikke snarere sådan, at dine sanseindtryk af en sådan verden kun er ideer inde i sindet, og at du ikke har nogen positiv forsikring om eksistensen af noget udover ideerne selv?
13.21.1.77 jun 2016Alt, der på dette kritiske stadium trænger forstyrrende ind i den mentale stilhed, må afvises, uanset hvor fortjenstfuldt og ”åndeligt” det så foregiver at være. Kun ved ophør af alle tanker, ved tabet af al tænkeevne kan han opretholde denne ubevægelige stilhed, som den skal holdes. For det er kun her, at det sidste store slag vil blive udkæmpet og den første store indfrielse vil blive opnået. Dette slag vil give egoet det sidste dødsstød; fuldførelsen af det vil blive foreningen med hans Overselv, efter egoets død…
15.23.8.153, Uddrag8 jun 2016Det er i virkeligheden ikke et mål, der skal nås, eller en tilstand, der skal opnås, eller noget nyt, der skal føjes til det, som han allerede har eller er….
14.22.3.22, Uddrag9 jun 2016... Han opdager, at den stoflige verden ultimativt er tom, og at alle materielle former blot er ideer I sindet. Han opdager også, at hans allerinderste selv er ét med denne tomhed, fordi det er formløst. Han oplever enheden af alt liv og har fundet Sandheden, hele Sandheden…
3.2.9.63, Uddrag10 jun 2016Dét, som altid forbliver det samme og aldrig forandrer sig, dét er virkeligt.
16.28.1.10311 jun 2016I deres hastværk med at påstå at sindet kun er en funktion af hjernemassen, bruger de det selvsamme sind, hvis eksistens, ubemærket og overset, gør deres påstand mulig.
13.21.1.11712 jun 2016Denne søgen er en irreversibel rejse. Når du først virkelig har begivet dig afsted på den, kan du ikke vende om. Du tror måske, at du har opgivet den i fortvivlelse eller har vendt dig fra den for at leve et mere verdsligt liv, men du snyder kun dig selv. For en dag vil der enten ske det, at et dybt, undertrykt behov gør sig gældende igen, eller også vil en kataklystisk drejning af begivenheder drive dig tilbage for at søge denne sidste og varige tilflugt for mennesket.
2.1.2.51013 jun 2016Tanker opstår og forsvinder i tid, men mellemrummet mellem to af disse tanker er udenfor tiden. Dette mellemrum observeres normalt ikke. Muligheden for indsigt er forpasset.
15.23.8.16314 jun 2016Mennesket har ingen selvstændig magt til at dirigere Nåden, men det er indenfor hans vilje at vende sig bort fra den selvbehagelige tilfredshed med sit ego og kaste sig selv for fødderne af Overselvet—ophavet til Nåden.
12.18.5.14415 jun 2016På sådanne tidspunkter, selv om glimtene er uventede og opstår uopfordret, føler han Guds nærvær, Guds kærlighed og Guds virkelighed. Hvem der end vover at kalde disse for selvbedrag er selv vildledt.
14.22.3.43116 jun 2016Sjælens tilstedeværelse er der altid og venter blot på at blive genkendt og følt, men indre stilhed er nødvendig, for at det kan lade sig gøre. Og kun få personer besidder eller søger denne.
15.24.4.5217 jun 2016Husk at skik og brug og vaner er de store tyranner, der trælbinder hovedparten af menneskeheden. Virkelig frihed er kun mulig, når man er tro overfor sig selv. Så tillad dig ikke at blive hypnotiseret af den almindelige ligegyldighed overfor disse høje spørgsmål, men vær loyal overfor sjælens stemme.
2.1.3.5718 jun 2016Den, som er besat af denne kærlighed til sandheden, og som er så oprigtig, at han er villig til at underordne alle andre ønsker til den, vil blive belønnet af sandheden selv.
12.18.1.8619 jun 2016… Ethvert sted har sin egen mentale atmosfære, skabt af tusinder af tanker, der er tænkt der; det er derfor jeg foreslår, at det ind imellem er gavnligt for aspiranten at trække sig tilbage til åndelig selvudvikling på et afsondret sted.
3.3.1.186, Uddrag20 jun 2016...Solnedgangens fred, solopgangens løfte om håb og nydelsen skænket af skønhedens nærvær er altid værdifulde og skulle fylde os med taknemmelighed.
3.3.6.4, Uddrag21 jun 2016På et tidspunkt er det nødvendigt, at kærlighed bliver til en del af hans åndelige søgen – kærligheden til Overselvet. For det er gennem denne forenende kraft, at hans transformation til sidst vil ske.
12.18.1.9122 jun 2016Fordi intuitionen kommer indefra, kommer den med sin egen autoritet. Når den er ”the real thing”, behøver søgeren ikke at undersøge, stille spørgsmålstegn ved eller skulle verificere dens ægthed og vil ikke være nødt til at løbe til andre for at få deres accept af den eller deres forkastelse af den som en pseudo- intuition. Han vil med overvældende sikkerhed vide hvad den er, på samme måde som han ved hvem han selv er.
14.22.1.23623 jun 2016Hvis han skal beholde denne vidunderlige indre fred, må han være årvågen og ikke acceptere det pres, som andre ville pålægge ham. Det vil sige, at han må være tro mod sig selv, sit eget højere selv.
15.24.3.5524 jun 2016I den nihilistiske erfaring af tomheden finder mystikeren hukommelse, følelse og tanke fuldstændigt lukkede… det er simpelthen bevidsthed befriet for både de behagelige og de ubehagelige belastninger af jordisk eksistens.
15.23.8.36, Uddrag25 jun 2016Hvis han vil finde ud af, hvad der er virkeligt i eksistensen, må han gennemgå noget besvær. Han må blive ved at være udholdende og læse og genlæse disse sider, indtil meningen af det hele pludselig går op for ham, som det vil ske, hvis han gør det...
13.21.4.7, Uddrag26 jun 2016Det er helt naturligt for et menneske at betragte oplevelserne, som på den stærkeste måde presser deres indtryk ind over ham som den højeste virkelighed, det vil sige de indtryk, der modtages udefra gennem sanserne, og at betragte de indtryk, som ikke påvirker ham i samme grad, det vil sige de indtryk som skabes af hans egne tanker og fantasier som halv-virkelige. Men hvis han, som metafysikken kan få ham til, med intellektuel skarpsindighed kan bringes til at forstå, at når han ser og oplever ting, ser og oplever han i virkeligheden kun tanker, og at hele kosmos er et billede, der sameksisterer i det kosmiske og de individuelle sind, vil han ikke længere ubevidst sætte alle disse kunstige modstande op mod de mystiske intuitioner og de ultramystiske forklaringer som venter ham i fremtiden.
13.21.4.7, Uddrag27 jun 2016… Menneskene i denne æra er nødt til at blive ledt nærmere hen mod friheden i deres højere selv.
12.17.1.219, Uddrag28 jun 2016Overselvet er altid til at kontakte, for dets gemmested er ikke længere væk end i menneskets hjerte. Men hvis forsøget på kontakt ikke foretages, eller foretages uden tro, eller hvis det ikke opretholdes med tålmodighed, vil svaret ikke komme.
14.22.3.2729 jun 2016Ligesom det er drømmeren selv, der ubevidst skaber personerne og handlingen i drømmen, på samme måde oplever og erfarer det vågne menneske kun sine egne tanker om verden. Når disse tanker ikke er der, er han der ikke. Og hans verden er der ikke: Han selv og hans oplevelser er sindets indhold. Det er ikke, som det normalt er antaget, at han har et sind, men at han --ego-tanken—er i sindet og aldrig er adskilt fra det.
13.21.3.29, Uddrag30 jun 2016
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se