Day by day

Disse belæringer er udkommet i verden i deres nuværende form og på det nuværende tidspunkt, fordi de korresponderer med et ægte behov hos en bestemt del af menneskeheden.
13.20.2.11 jun 2018De, som kun bruger få minutter om dagen til at tænke over, erindre eller meditere på det højere selv, kan ikke med rette forvente en åndelig forvandling ud fra den proportionelt lille indsats, de har ydet.
3.3.1.542 jun 2018Når dette stadium er opnået, vil arbejdet med at vende sin opmærksomhed mod Overselvet ikke kun skulle foregå i de specielle meditationsøvelser, men må også opretholdes under og igennem dagens aktiviteter. Opmærksomheden må rettes mod Overselvet igen og igen…
15.23.6.204, Uddrag3 jun 2018Kan vi bygge en bro mellem denne sorgfyldte jordiske tilværelse og det fredfyldte evige liv? Er de to for evigt adskilte? Enhver seer, vismand og helgen svarer bekræftende til det første spørgsmål og benægtende til det andet.
2.1.2.314 jun 2018Når et menneske opdager, at han selv er bærer af de guddommelige kræfter, holder han op med at løbe hid og did efter andre mennesker.
14.22.7.785 jun 2018Vejen, hvor han tager sig af sine fejl og mangler én efter én, er ikke kun for langstrakt og for langsommelig, men også ufuldstændig og negativ. Den drejer sig om, hvad man ikke bør være og gøre. For så vidt er den udmærket, men den er ikke nok. Den vedrører det lille ego. Han må hertil tilføje vejen, hvor han konstant erindrer sit højere selv. Dette er en positiv ting. Hertil kommer at denne vej bringer Nåden, som afslutter det arbejde, han selv har påbegyndt. Den bringer ham fra egoets fortid ind i Overselvets Evige Nu.
15.23.5.1736 jun 2018Ikke kun alle andre menneskers, men også hans egen krop må betragtes og undersøges som objekt for Bevidstheden…
15.23.6.107, Uddrag7 jun 2018Hvis vores åndelige søgen påbyder os at opgive vores ydre liv for en tid eller for altid, er det kun, fordi vi så i stedet får noget, der er uendeligt meget bedre. Vejen beder os ikke om forsagelse af verdslige ting for at gøre os ulykkelige, men for at gøre os lykkelige.
3.2.7.298 jun 2018Der er ikke et enkelt øjeblik, hvor den usete guddommelige aktivitet ikke er tilstede i universet. Alting videreføres og drives af den guddommelige Magt og den guddommelige Visdom.
16.26.1.2189 jun 2018Glimtet har flere resultater: Det vækker sovende sind, opmuntrer søgende sind, inspirerer oprigtige sind og fremskynder voksende sind.
14.22.7.11810 jun 2018Den, der søger stilhed, skulle fortælles, at stilheden altid er tilstede. Faktisk findes den i ethvert menneske. Men først må han lære at give adgang til den, dernæst hvordan det gøres. Det første, han må gøre, er at erindre den. Det andet er at være opmærksom, når energien trækker indad. Hvad resten angår, vil stilheden guide ham og føre ham til sig selv.
15.24.4.5111 jun 2018Hvis han vil holde op med at betragte sit liv ud fra egoets personlige og indelukkede synspunkt og i stedet betragte det ud fra dets plads i reinkarnations udviklingscyklus med dens vidvinklede perspektiv, vil livet fyldes med ny mening og beriges med højere betydninger. At bringe hans personlige idé på linje med Verdens-Idéen vil da blive både hans opgave og hans lykke.
6.8.1.16912 jun 2018Dét, som er det inderste af al eksistens – verdens og din egen – må være virkeligt, om noget er. Verden er måske en illusion og dit ego blot en fiktion, men den ultimative essens kan ikke være nogen af delene. Virkeligheden må være i den eller slet ingen steder.
16.28.1.1513 jun 2018Han må ikke blot ophøre med at være en slave af følelser og lidenskaber, han må også holde med at være slave af intellektet.
15.24.4.7914 jun 2018Hans jeg, der er indesluttet i dets uvidenhed og begrænsninger, er en lille sag sammenlignet med det ”Jeg”, der trækker ham fremad og opad gennem hans åndelige søgen, og som han en dag må forenes med og blive til. Hans personlige selv, kontrolleret og renset, holdt på sin rette plads, ydmygt bøjende sig for Overselvet, kan selv nu taknemmeligt modtage glimt om den dag, midlertidige åbenbaringer, der velsigner sindet og fylder hjertet med en intens fred…
14.22.5.104, Uddrag15 jun 2018… Elimineringen af tanker afslører det indre selv…
15.23.6.88, Uddrag16 jun 2018Når dette indre arbejde er tilstrækkeligt fremskredent, vil visse karaktertræk enten forstærkes eller vise sig for første gang. Iblandt dem er tålmodighed, god vilje, stabilitet, selvkontrol, fredfyldthed og sindsligevægt.
2.1.5.38917 jun 2018Den dybeste meditation tager den mediterende til et fuldstændigt andet bevidsthedstrin. Det får ham til at slippe alle tanker om verden, og især om ham selv.
15.23.7.6818 jun 2018Egoet opfinder konstant nye veje og metoder til at bekæmpe den åndelige vejs mål. Og det gøres med endnu større utrættelighed og list end nogensinde, når det foregiver at samarbejde med det åndelige mål og dele dets oplevelser.
6.8.4.31719 jun 2018Alting opløses til sidst, men som det eneste opløses mennesket bevidst ind i en højere Bevidsthed.
16.26.4.42, Uddrag20 jun 2018Når solen synker lavt på himlen og forsvinder under horisonten, når skumringen begynder at falde, og farverne bliver mørkere og flyder sammen, kan sindet sammen med Naturen bevæge sig ind i dens store pause. Et menneske, hvis egen natur er følsom, æstetisk, religiøs eller naturelskende, kan drage fordel af denne overgang fra dag til nat og komme til nærmere forståelse af sin sjæl.
3.3.7.10721 jun 2018Hvad er den bedste velgørenhed, man kan yde, den sandeste filantropi? Det er at oplyse et menneske således, at han derefter i sig selv vil finde alle de ressourcer, han har brug for til at bestyre sit liv således, at det bringer ham den største lykke.
3.2.8.10022 jun 2018Han begynder at se verden på ny som for første gang. Men det er de smukke ting, det harmoniske, de indre betydninger og de højere formål, han nu ser. Han bliver mere opmærksom på Naturens skønhed og betragter dens farver og former med ny glæde.
14.22.7.8123 jun 2018Den højeste mulighed, der adskiller mennesket fra dyret, er opnåelsen af indsigt i sandheden, erfaring af hans åndelige kilde.
16.26.4.40, Uddrag24 jun 2018Hvis den guddommelige aktivitet aftager i et univers, fortsætter den samtidigt i et andet. Hvis vores Verdens-Sjæl til sidst trækker sig tilbage til sin egen kilde, er der andre Verdens-Sjæle og andre verdener, der fortsætter. Skabelse er en evig ting uden begyndelse og ende, men der er pauser og perioder af hvile, ligesom i individets eget indre og fysiske liv.
16.27.2.5125 jun 2018Forestillingen om, at livets lykke og ulykke kun er af ringe betydning for en filosof, er ikke korrekt. At udøve en rolig indre frigørelse fra personlige følelser desangående er ikke det samme som at ignorere verdens anliggender.
15.24.3.2926 jun 2018Lektionen, at mennesket ikke er sit legeme, vil i moderne tider blive lært igennem intelligent tænkning, hvor det i tidligere tider blev lært gennem følelsesmæssig tro.
6.9.1.17927 jun 2018I sit praktiske liv vil han udvise et medfølende hjerte, men en klar forstand, en stærk vilje, men en følsom intuition.
13.20.5.3828 jun 2018… Den mediterende, der centrerer sit sind på det tekniske element i sit meditationsarbejde, er som en karateelev, der vil dele en mursten med et enkelt slag af håndryggen og fokuserer på selve murstenen. Dette er en fejl. Men den mediterende, som fokuserer sit sind på Overselvet, er som en elev, der koncentrerer sin tanke på målet under murstenen, og dette er, hvad der fører til succes. Naturligvis er et sådant råd ikke for begynderen eller for de grundlæggende meditationstrin, hvor koncentrationen er nødvendig. Tværtimod hører det til på de mere avancerede stadier, hvor succesen ikke kommer ved at forsøge, men ved at lade gå, ved at give slip.
15.23.7.33, Uddrag29 jun 2018En dybtfølt længsel efter frigørelse fra ens nuværende tilstand er en forudsætning for den filosofiske søgen.
2.1.2.6330 jun 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se