Day by day

Den åndelige søgen efter Overselvet er intet mindre end den sidste etape af menneskehedens lange jagt efter lykken.
1.1.0.11 jun 2019… Hver gang han stilner de rastløse tanker i tyst meditation, opgiver han egoet; hver gang han tilsidesætter sine personlige ønsker i en vigtig beslutning, tilsidesætter han egoet; hver gang han disciplinerer legemet, lidenskaberne, aktiviteterne, tilsidesætter han egoet…
1.1.0.33, Uddrag2 jun 2019Det er gennem disse sjældne glimt og ophøjede øjeblikke, når mennesker bliver bevidste om et nærvær, der er højere og mere velsignet end deres normale sindstilstand, at de tiltrækkes af den åndelige Søgen i forsøget på at genfinde disse øjeblikke og stemninger.
14.22.7.221, Uddrag3 jun 2019Der er to bibelcitater, et fra Salomos Højsang og et fra apostlen Paulus, der præcist refererer til Overselvet. Dette Overselv er menneskets sande sjæl, og at finde det her og nu, mens vi lever på jorden, er den opgave, som livet selv giver os.
14.22.3.2964 jun 2019Et andet tegn, at tiden måske er kommet til et skift til den Korte Vej, er, når meditationen ikke længere giver tilfredsstillende resultater, men bliver trættende og svær.
15.23.4.1645 jun 2019Hvis du vil vide, hvor du skal hen efter du er død, skal jeg fortælle dig det, for jeg har været der. Du går ingen steder, intetsteds. Når bevidstheden om denne jord og det fysiske legeme svinder bort kort efter den fysiske død, vil du simpelthen gå ind i den bevidsthedstilstand, som din karakter berettiger dig til.
1.9.0.116 jun 2019… Den filosofiske betydning af egoisme er indstillingen at være adskilt, ikke fra et andet individ på det samme uperfekte niveau, men fra den ene universelle livskraft, der ligger bagved alle individer på et dybere plan. Vi er adskilte fra det uendelige sind, når vi tillader det personlige ego at styre os, når vi tillader det personlige selv at afholde det ene, universelle selv fra at komme ind i vores bevidsthedsområde…
1.5.0.38, Uddrag7 jun 2019Glimtet er hans indvielse til det åndelige liv og derfor til et liv med ofre. Det er kun det første trin i en lang proces, hvorigennem han vil blive nødt til at frigøre sig fra sine lavere tendenser, opgive sine upassende begær og give afkald på sine umoralske tendenser og egoistiske anskuelser.
14.22.8.268 jun 2019Der er megen forvirring omkring forståelsen af, hvad der sker med egoet, når det opnår det endelige mål… Den sande forening sker med ens eget højere og uforgængelige selv…
14.22.3.108, Uddrag9 jun 2019Egoet slås ikke ihjel – for hvordan skulle nogen kunne agere i verden uden legeme og intellekt, følelse og vilje? – Men centret for væren flyttes fra egoet til Overselvet.
1.8.0.2010 jun 2019Selv mange af dem, der har haft den gode skæbne at komme i kontakt med filosofien, har enten misforstået den og således forspildt deres mulighed, eller negligeret den, fordi dens discipliner syntes for svære.
13.20.2.23811 jun 2019Den Lange Vej er nødvendig, fordi den leder til et vist mål af frigørelse fra egoisme og dyriskhed. Men den leder ikke direkte til opdagelsen af Overselvet, dets sandhed og virkelighed. Dette er den Korte Vejs værk.
15.23.4.2712 jun 2019Hvor der ikke er noget forsøg på selvforbedring, er der uundgåeligt tilbagegang. Naturen lader os ikke stå stille.
2.1.5.3113 jun 2019Følelsesmæssige bekymringer, hvad end det omhandler verdslige eller personlige anliggender eller måske endda den åndelige søgen, vil forsvinde, hvis man fuldstændigt overgiver sig til Overselvet. Det er den eneste måde, hvorpå man kan nyde virkelig frihed fra bekymring; det er indre fred.
12.18.4.15014 jun 2019… Faktum er, at den Lange Vej er ufuldstændig uden den Korte.
15.23.5.156, Uddrag15 jun 2019Ego-selvet er den skabning, der er skabt af et menneskes gøren og tænken, langsomt voksende og forandrende sig. Overselvet er Guds billede, perfekt, fuldstændigt og uforanderligt. Hvis han gerne vil virkeliggøre og fuldende sig selv, er det, han må gøre, at lade den ene skinne igennem det andet.
1.8.0.3516 jun 2019Enhver af os er blevet udstyret med intelligens, beslutsomhed og evner, så vi kan bruge disse til at vokse åndeligt og lære, hvordan vi bedst kan tage os af os selv og andre.
9.13.2.64817 jun 2019For at udrydde vrede skulle han dyrke dens modsætning – tilgivelse.
5.6.3.7518 jun 2019Det er en illusion, at nogle mennesker ikke har formåen til at forstå og modtage den åndelige lære. Fejlen ligger i virkeligheden hos dem, der præsenterer den – for ikke at præsentere den klart nok, levende nok, logisk nok, kort sagt at gøre den forståelig.
13.20.2.267, Uddrag19 jun 2019Vi finder måske trøst i det faktum, at Overselvet aldrig nogensinde forlader eller udsletter den menneskelige personlighed, uanset hvor dybt den så måtte synke. Ej heller kunne det gøre det, for gennem dette medium finder det udtryk i tid og rum.
14.22.3.39220 jun 2019At vente på solnedgangen eller morgengryet, med kroppen ubevægelig og et absorberet sind, er det rette tidspunkt for denne øvelse, der allierer sig med naturens hjælpsomme rytme.
3.3.7.1721 jun 2019Hensyn, hengivenhed og venlighed, sympati, fællesskabsfølelse og kærlighed er ikke følelser, der skal kastes væk, fordi han har begivet sig ind på den åndelige vej. Tværtimod bliver disse måske værdifulde trædesten på hans vej frem, hvis han forholder sig rigtigt til dem og vurderer dem korrekt, renser deres følelser og højner dem moralsk.
1.6.0.4222 jun 2019Ja, egoet er der og må være der, hvis vi skal leve på dette plan. Men det kan undergå en åndelig genfødsel og ikke længere være en tyran, der nægter os vores åndelige fødselsret og vores åndelige bevidsthed, men snarere fungerer som en kanal, der tjener denne bevidsthed.
6.8.1.22223 jun 2019… Når en følelse af stilhed sænker sig, opfordres eleven til at droppe alt, han er i gang med, og holde sig i stilheden, så længe han kan, eller så længe den er der…
15.23.6.200, Uddrag24 jun 2019Den intelligens, der nogle gange løser vores problemer for os i drømme, er af en højere kvalitet end den, vi normalt løser dem med i vores vågne tilstand. For den er af samme slags som det, vi kalder intuition.
13.19.3.5425 jun 2019Dét at skrive, der for nogle er en intellektuel øvelse, er for mig en handling af tilbedelse. Jeg rejser mig fra mit skrivebord i den samme stemning som den, jeg efter en times bøn forlader en gammel kirke med, eller den jeg har efter en meditation i naturen.
8.12.5.30126 jun 2019Vi må fjerne hver eneste svækkende impuls fra vores sind ved straks at tænke på Overselvets styrke, enhver ond tanke ved straks at påkalde Overselvets uendelige godhed. På denne måde ophøjes og forædles vores karakter.
5.6.1.14627 jun 2019Den, der ønsker at tiltrække folk til filosofien, må starte med at følge dens budskab gennem sit eget personlige eksempel i hverdagslivet. Han må herefter udøve kærlighed mod alle og stole på sandhedens kraft. Endelig må han i al hemmelighed bede for andre og gennem selvopofrelse til det Guddommelige fungere som en ren kanal for uselvisk tjeneste.
13.20.4.26028 jun 2019Opbyggelsen af en god karakter er begyndelsen, midten og afslutningen på dette arbejde.
1.6.0.3629 jun 2019… Jo mere han søger lykke i ydre ting og mennesker, des mindre sandsynligt er det, at han finder den. Jo mere han søger i Sindet efter den, des mere sandsynligt er det, at det lykkes. Men da et menneske er afhængigt af ting og andre mennesker for at gøre sin tilværelse tålelig, er det store under, at de, når han har fundet lykken i Sindet, begge på forunderlig vis har deres egen måde at komme til ham på for at fuldende behovet.
12.18.4.143, Uddrag30 jun 2019
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se