Day by day

Hver overvunden vanskelighed, hver modstået fristelse vil styrke hans vilje og øge hans udholdenhed. Det vil fremkalde den bedre del af hans natur og disciplinere hans lavere og således ruste ham bedre til at klare de næste udfordringer.
5.6.1.4361 jun 2020Det menneske, der har set lyset og oplevet dets varme, vil foretrække sin egen måde at leve på, hvis denne er en konsekvens af hans opvågnen.
2.1.5.1722 jun 2020Anspændthed kan afhjælpes ved en enkel øvelse af fuldstændig afslappethed. Mindst to gange om dagen skulle eleven strække sig ud og ligge helt stille. Han må bestræbe sig på bevidst at afspænde hver enkelt del af kroppen. Åndedrættet skulle gøres langsommere og fastholdes i en regelmæssig rytme, hvor ind- og udånding er ligeværdige. Øvelsen behøver kun at tage nogle få minutter – eller indtil alle tegn på spændinger er væk.
3.3.3.33 jun 2020… Så længe han identificerer sig med legemet, så længe må han reinkarnere i et legeme.
1.9.0.27, Uddrag4 jun 2020Den oplyste udøver sin indflydelse på andre spontant og ubesværet snarere end bevidst og villet. Han behøver ikke at anstrenge sig, men alligevel udstrømmer den godgørende kraft og lyset naturligt fra ham og berører dem, der kommer indenfor hans umiddelbare nærhed. Det er nok for dem, i tro og hengivenhed, at vide, at han er, og de modtager hjælp og healing. Overselvet arbejder direkte igennem ham og virker uhindret på alle, der overgiver sig selv til det.
16.25.4.2575 jun 2020I de fleste menneskelige forhold besvares den ene persons egoisme med en tilsvarende egoisme hos den anden.
5.6.2.626 jun 2020Han skaber, ikke for at udtrykke sin lille personlighed som så mange andre, men for at undslippe den. For det er i det guddommelige, der transcenderer ham, og som er så vidtstrakt upersonligt, at han søger inspiration.
9.14.2.417 jun 2020Intet er mere styrkende for viljen end det, dag efter dag, at gøre noget af det samme med en bevidst hensigt, som alle vaner og omgivelser er i modstrid til.
3.2.6.558 jun 2020I denne bog har jeg betragtet mig selv som et følsomt optagende instrument, der omhyggeligt og minutiøst har registreret de modtagne indtryk fra de højere bevidsthedslag.
1.12.0.339 jun 2020Formålet med dette korte glimt er at vække ham til mere seriøse, hyppigere og hårdere anstrengelser og at puste liv i en voksende glød i ham til at foretage moralske selvforbedringer. Det har vist ham hans fineste åndelige potentiale, nu må han arbejde på at opnå det…
14.22.8.107, Uddrag10 jun 2020At være en løgner og en hykler er lige så hindrende i efterstræbelsen af sandheden, som det er spærrende for at kunne modtage den. Enhver løgn – og til en vis grad endogså enhver ”hvid” løgn – forstyrrer lyset på hans vej og forhindrer ham i tilsvarende grad i at finde sin vej til det sted, hvor usandheden simpelthen ikke eksisterer eller kan eksistere…
5.6.5.228, Uddrag11 jun 2020Til syvende og sidst er det ikke en ydre person, men kun vores egen indre sjæl, der kan frelse os. Mesteren kan måske udpege vejen til at finde denne sjæl og kan måske endda hjælpe på andre områder, men han kan ikke gøre det, der i sidste ende er det guddommeliges sag at gøre i os.
16.25.5.18812 jun 2020Den oversete del er hans bevidsthed; det glemte selv er hans erkendende kraft. Disse eksisterer uafbrudt, selv i tilsyneladende ubevidste former som dyb søvn og besvimelse. Alligevel benægter han denne sin del af den Virkelige Væren, identificerer sig med kroppen i stedet for at betragte den som blot en del af bevidstheden.
14.22.3.4013 jun 2020Hans søgen efter Overselvet må være utrættelig. Det må være hans måde at betragte verden på, hans livsholdning.
5.6.1.43414 jun 2020For længe siden sagde Buddha, at hvis vi i vores sind giver plads til negative, bitre tanker af klagemål, vrede eller ønsker om at skade dem, der behandler os dårligt, kan vi ikke blive frie og vil ikke være i stand til at finde fred.
7.11.5.8815 jun 2020Det menneske, ungt eller gammelt, der har sin opmærksomhed fæstnet på højere ting end øjeblikkets fornøjelser, og som er villig til at ofre en del af sin tid, opmærksomhed og interesse på sådanne studier og meditationer, vil finde, at hans afvisning af at tilpasse sig andre menneskers livsmåde bliver betalt tilbage i indre vækst på den åndelige vej.
2.1.3.6616 jun 2020… Hvor gamle kulturers mennesker ofrede dyret udenfor sig selv, på et alter af Gudsdyrkelse, forstår det moderne menneske, at han er nødt til at ofre dyret indeni sig selv…
12.17.3.70, Uddrag17 jun 2020Der er en indisk formel, der dækker tre progressive stadier af den åndelige søgen: Lytning, refleksion, Oplysning. Det betyder: At modtage instruktion (fra en guru eller en tekst), at tænke konstant over belæringerne indtil de er fuldstændigt assimilerede, at opleve Glimt af en mystisk art. Mod slutningen af den tredje fase må aspiranten ikke kun gentage og forlænge glimtene, indtil hele hans liv er gennemtrængt af den visdom og fred, der er deres frugt, men også modtage og anvende den højeste og endelige filosofiske doktrin. Med denne bliver hans oplysning ”naturlig”, ubesværet, ubrudt. Den er forenet med hans aktivitet, grundlagt, hvad enten han er travlt beskæftiget i verden eller udøver meditation.
2.1.5.30018 jun 2020Epiktet (gr. Epiktetos): ”Der er kun én grund til, at Gud har sendt mig her til verden, og det er for at fuldende min natur på alle måder i alle former for dyder og styrker; og der er intet, jeg ikke kan bruge til det formål”.
13.20.1.175, Uddrag19 jun 2020Tanken om de store verdener, der bevæger sig så fantastisk og rytmisk ovenover vores himmel, må dog efterlade de mere tænksomme sind med en følelse af undren over den ophøjede intelligens, der har skabt og formet universet.
16.26.1.1220 jun 2020Det er til Overselvet, han må give sin ultimative troskab og hengivenhed.
2.1.3.7121 jun 2020Det er en af filosofiens sidegevinster, at den renser menneskelig kærlighed, tager småligheden og svaghederne ud af den og løfter den til et højere og rummeligere plan. Dette kan bringe nogen lidelse, eller det kan bringe en delt glæde, afhængigt af hvem, der er involveret i denne oplevelse.
5.6.2.5822 jun 2020Visdommen er latent tilstede i såvel det dårlige som i det gode menneske. Enhver moralsk tilstand er nok som udgangspunkt. Jesus talte lige så frit til syndere som til dem med bedre karakter. Og som fortsættelsen viser, var hans ord ikke spildte. Krishna lovede frelse selv til dem, der havde begået store forbrydelser.
2.1.2.47123 jun 2020På dette stadium ophører den tankeskabende aktivitet, intellektet bliver absorberet i centret af den stille væren, og en lysende fred omslutter mennesket.
15.23.7.11224 jun 2020Kunstneren, tænkeren eller mystikeren må ikke negligere kroppens muskulære vigør og helbred, der kan opnås gennem fysisk yoga. Dette inkluderer dyb vejrtrækning, strækøvelser og en kost af lette og nemt fordøjelige fødevarer, der ikke vil afmatte og nedsætte inspirationen.
4.5.5.7925 jun 2020Han ville ikke kunne fortælle andre, hvordan de skal kæmpe sig ud af dybderne, hvis han ikke selv havde gjort det, hvordan de kan erkende sjælen i sig selv, hvis han ikke selv havde erkendt den. Men dette er kun hans første kvalifikation. Den anden er, at han gennem hele forløbet af sit åndelige liv har opdyrket den særlige dyd, der er medfølelse for andre.
16.25.5.10, Uddrag26 jun 2020Fordi de oplyste vise forsøgte at hjælpe mængden, der var grunden til at de kom til verden, og ikke kun eliten, anvendte de det mest talte sprog til deres belæringer. Derfor talte Buddha Prakrit i stedet for Sanskrit, og Jesus aramæisk og ikke hebræisk.
13.20.2.31027 jun 2020Sindet kaldes rent, ikke kun når lidenskaber og begær er stoppet med at strømme igennem det, men også når tanker og billeder er hørt op med at stige op, især den personlige jeg-tanke.
15.23.7.15228 jun 2020For at blive et mere helt menneske må han erhverve sig uddannelse og kultur. Dette vil berige både hans liv og ham selv. Men med mindre han bevarer sin ydmyghed, kan det hænde, at også hans egoisme vokser.
5.6.5.1129 jun 2020Vi lever i et univers, der blot er et ud af en uendelighed af andre universer, hvis mønstre, ligesom vi finder det i vores eget, viser en uendelig detaljerigdom, mens de samtidig deler visse generelle, basale former.
16.26.1.23130 jun 2020
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se