Day by day

I ethvert menneskes allerinderste findes hans uforgængelige sjæl, hans skytsengel.
14.22.3.2011 jul 2019Det oplyste menneske er både bevidst i den ultimative enhed og i verdens umiddelbare mangfoldighed. Dette er et paradoks. Men mens han beskæftiger sig med andre, hviler hans permanente bevidsthed på grænsen mellem dualitet og enhed, således at han i ethvert givent øjeblik er parat til at trække bevidstheden i begge retninger.
16.25.2.1152 jul 2019I det fuldt udviklede menneske vil den maskuline styrke blive forenet med den feminine blidhed.
1.5.0.453 jul 2019Et menneskeliv repræsenterer den eneste mulighed for at opnå erkendelse af Overselvet. Så det burde ikke tages fra noget menneske som straf for en forbrydelse, uanset hvor ond eller hvor fjernt fra sit mål han så er.
16.26.4.444 jul 2019Glimtet er svært at opnå, men let at miste. Det glider ham af hænde, hvis han forstyrrer det ved at blive intellektuelt analytisk eller følelsesmæssig indbildsk under dets korte herredømme.
14.22.5.1725 jul 2019… Hvis du vil søge i dit hjerte og dit sind, dybt nok og længe nok til at trænge ned under tumulten af de begær og følelser, der dagligt distraherer din opmærksomhed, vil du måske finde fred.
1.4.0.5, Uddrag6 jul 2019Filosoffen søger at opnå en fast ligevægt, der vil sætte ham i stand til at bevæge sig i verdens tumult og konflikter, iblandt egocentriske mennesker og materialistiske målsætninger og samtidig være i fortsat kontakt med Overselvets bevidsthed.
13.20.3.2997 jul 2019Så længe der er andre, der for alvor er bevidst om deres åndelige behov, så længe må han gå ud iblandt dem. Dette gør han ikke ud fra en ydre befaling, men kun fra en indre tilskyndelse – af medfølelse.
16.25.4.29, Uddrag8 jul 2019Kort sagt, lad ham kende sig selv. Så får han måske en nøgle til bedre kundskab om andre ting, og især til meningen med sit eget liv.
2.1.5.248, Uddrag9 jul 2019… Han må lade den universelle livskraft, der allerede findes i ham, helt og fuldt overtage sit hjerte og sind. Det, der modsætter sig dette, er det personlige ego, der mener at være fuldkomment og har adskilt sig fra den universelle livskraft. Den filosofiske disciplin er bestemt for at overvinde denne egoisme, eller, som Jesus sagde: ”Opgiv dig selv, hvis du vil finde dig selv”.
3.2.4.47, Uddrag10 jul 2019Nogle ting indeni ham selv blokerer for vejen til Overselvet. En modig, beslutsom og fortsat anstrengelse er nødvendig for at fjerne dem. De fremtræder som følelser og lidenskaber, men er i deres essens egoistiske.
3.2.1.18111 jul 2019Lad ikke fortiden holde dig nede. Lad ikke støvede minder bestemme over dig. Gør dagen i dag til en ny dag, en ny begyndelse.
2.1.5.26112 jul 2019Vores vanemæssige tankemønster her på jorden vil nødvendigvis være det vanemæssige tankemønster, vi starter vores åndelige efterdødsliv med, selv om det ikke er sådan, vi skal ende denne tilstand.
1.9.0.1013 jul 2019Øvelsen om erindringen af Overselvet blev, og er stadig, benyttet af sufier og muhammedanske mystikere til i stedse højere grad at trække følelserne væk fra det jordiske til det guddommelige.
15.23.6.15914 jul 2019Det er denne, den dybeste del af hans væren, hans endelige essentielle selv, der er et menneskes Overselv, som forbinder ham med Verdenssjælen. Det er dette Nærvær indeni ham, der fremkalder alle hans spirituelle kvaliteter.
14.22.3.33315 jul 2019Der er ikke noget stærkere bånd, ingen tiltrækning så dyb som den, der findes mellem Mester og elev. Følgelig fortsætter den i liv efter liv.
2.1.6.56016 jul 2019Den første opvågnen til intellektuelle og kunstneriske værdier i et ungt menneske er en vigtig begivenhed, lige som den første opvågnen til sex i puberteten er en dynamisk. Men den første opvågnen, til visionen om hvad filosofien har at tilbyde, overgår dem alle.
13.20.1.20917 jul 2019Han bliver ikke kun en tilskuer til andre, men også til sig selv. Hvis en sådan objektiv frigørelse fra egoet sjældent ses, er det måske fordi, den så sjældent søges.
15.24.3.20618 jul 2019Måske skammer han sig over, hvad han har gjort i fortiden, men dengang var det den slags menneske, han var. Hvis han vedbliver med at identificere sig med ”jeg’et”, vil følelser som disse komme til ham og forårsage den type lidelse. Men hvis han skifter fokus og identificerer sig med den tidløse væren bagved ”jeg’et”, kan den slags lidelse ikke forekomme.
5.6.1.47519 jul 2019Bevidsthedsforskellene mellem en amøbe, et insekt, et dyr og et menneske repræsenterer en udviklingslinje.
16.26.4.18520 jul 2019Det vil gå imod sund fornuft at forvente, at nogen skulle opgive deres tilknytning til verden, før de har set noget bedre. Derfor er det, at hans sjæl giver ham en forsmag på dens egne højere værdier gennem Glimtets ekstatiske øjeblikke og kortvarige oplysning.
14.22.8.2521 jul 2019Når den drømmeløse søvn begynder, trækkes vi tilbage til en tidløs verden, der opsuger og indeholder al vor fortidige og vores nuværende eksistens.
13.19.3.11822 jul 2019Hvis der ikke var nogen mulighed for at finde vej ud af dette fysiske fængsel i tid og rum, ville der aldrig have været nogen, der opnåede Oplysning, og al religionsforkyndelse og alle filosofiske belæringer ville have været forgæves. Men vi ved fra historien og biografier, at denne Oplysning har fundet sted til alle tider og i alle dele af verden, så ingen skulle opgive håbet.
2.1.5.17023 jul 2019Hvor lang er ikke hele den kæde af forudgående erfaringer, som vi ubevidst arbejdede os igennem frem til vores nuværende evolutionære ståsted! Og hvor højt over dette er ikke det niveau, til hvilket vi stadigvæk må klatre…
16.26.4.109, Uddrag24 jul 2019de
5.6.1.47225 jul 2019Filosofien vil kun have ringe interesse for dem, der er begærlige efter dyriske tilfredsstillelser og mennelig egoisme. Den er for mere udviklede typer, der forstår, at et højere liv er muligt og værd at stræbe efter.
13.20.2.16526 jul 2019Paradokset er, at selvom mennesket må prøve på at overvinde sig selv, hvis han vil opnå Overselvet, kan han slet ikke gøre det uden ved hjælp af Overselvets egen kraft --- Nådens kraft…
3.2.9.67, Uddrag27 jul 2019Da Glimtet kun er et glimt og ikke en fuldbyrdet erfaring af bevidstheden, skulle han ikke forvente en fuldstændig transformation af sin personlighed og sit personlige liv.
14.22.8.94, Uddrag28 jul 2019Det er et af filosofiens principper, at det, du kan erkende, er begrænset af, hvad du er. Et dybt menneske kan måske erkende en dyb sandhed, men aldrig et overfladisk menneske. Det er en af grundene til, at filosofien anbefaler meditationsøvelser.
4.4.1.1629 jul 2019Hans åndelige bevidsthed er stadig kun på baby-niveau; den har behov for vækst, og vækst kræver næring og pleje. Dette giver han ganske enkelt ved at være opmærksom på det højere selv og ved at erindre sig det.
15.23.6.16430 jul 2019Verdensidéens afslutning er prædestineret fra begyndelsen. Dette giver, ultimativt set, ikke noget personligt valg. Men der er et mål af fri vilje på et enkelt område – hvor tidligt eller hvor sent det guddommelige mål opnås. Tidsfaktoren er ikke forudbestemt, men retningen er.
16.26.4.11531 jul 2019
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se