Day by day

Gør dig fuldstændig klart, hvad det virkelig er du ønsker dig, før du går efter det. Den bitre erfaring i livet er efter års anstrengelser at finde ud af, at det, du har opnået, slet ikke var, hvad du ønskede dig.
5.6.4.831 jul 2020Det moderne, vestlige menneskes normale rutiner af fremtrædende vaner, handlingsmønstre og skikke, viser i sig selv, i hvor høj grad han har mistet det sande formål med livet, og hvor utilpasset det værdisæt, han har tildelt de ydre ting i denne verden, er.
3.3.2.152 jul 2020Han må gøre, hvad praktisk visdom kræver i enhver livssituation, men når dette er gjort, må han overlade resultaterne til det højere selv på godt og ondt.
12.18.4.683 jul 2020Han føler, at et nyt og andet selv er ved at blive født.
15.23.4.664 jul 2020De, der alene forlader sig på den Korte Vej uden at være helt parate til den, tager for meget for givet og fordrer for meget. Dette er arrogance. I stedet for at åbne døren kan en sådan holdning kun lukke den endnu fastere i. De, der alene forlader sig på den Lange Vej, tager for meget på deres egne skuldre og belaster sig selv med et selvransagende og rensende arbejde, som ikke engang et helt livsforløb kan færdiggøre. Dette er formålsløst og forårsager, at de udvikler sig langsommere…
15.23.5.159, Uddrag5 jul 2020Først i de sidste få dage, timer eller minutter opdager de fleste mennesker den sandhed, at når en slags liv forlader dem og deres legeme, åbner et andet sig for dem.
6.9.1.1236 jul 2020Når et mantras besværgende ord ved stadig brug bliver fuldt aktiverede, bliver mantraet selvkørende og drejer rundt og rundt indeni i hovedet eller hjertet ligesom et omdrejende hjul. På dette dybe stadium er han ikke optaget af dets verbale eller oversatte betydning, men kun af den bevidsthedstilstand det skaber. For nu er det ikke længere et spørgsmål om, hvad han gør, men hvad der bliver gjort for ham. Mantraet har ført ham til et område af frigjorte kræfter, der er meget aktive i ham.
4.4.6.437 jul 2020Det sande, uforanderlige selv er hævet over enhver historisk æra og er ikke afhængigt af de ydre forandringer af skikke og former.
14.22.3.3738 jul 2020… Der er ikke noget forsøg på selvforbedring, selvransagelse eller mindtraining her; heller ingen aspiration eller længsel. Det er en rolig bevægen sig ind i det Stille Universelle Sind uden noget personligt mål.
15.23.7.231, Uddrag9 jul 2020Den aspirant, der prøver at leve et åndeligt liv i verden, skulle gifte sig for noget mere end blot og bar fysisk glæde og tryghed, endogså for mere end intellektuelt og socialt fællesskab. Han må finde en partner, hvis indre væsen er polariseret mod de samme idealer som hans egne, og som medpilgrim og dedikeret åndelig søger vil vandre sammen med ham gennem enhver af livets omskiftelser.
5.6.2.23410 jul 2020Den Korte Vej kræver ikke kun, at han skal vende sin opmærksomhed mod Overselvet, den kræver også, at han skal holde den der.
15.23.6.23511 jul 2020Det er altid hårdt at se ens nære og kære lide, men han må ikke opgive sin egen indre tro og fred, uanset hvor lille den er, fordi han må overvære denne lidelse. Den burde ikke overraske ham, hvis han husker på, at det jordiske liv som regel er en blanding af glæder og sorger, og at den vedvarende lykke kun findes i Overselvet.
15.24.1.10812 jul 2020Den idé, at menneskets egne dyder kan bringe ham til målet, hører til på den Lange Vej.
15.23.2.15313 jul 2020Evnen til at give og modtage kærlighed skal ikke ødelægges, ej heller kan den ødelægges. Naturen har plantet disse rødder alt for dybt til, at et sådant forsøg kan gennemføres med succes, og dette er heller ikke ønskværdigt ud fra et visdomssynspunkt. For det menneske, der aspirerer til det højeste, kan ikke lade kærligheden være uopdyrket og så stadig nyde godt af dens fineste frugter. Nej, han må pleje den, rense den, ophøje den og åndeliggøre den. Han må dirigere den imod sit højeste selv, sit Overselv, idet han aspirerer og længes. Og når den kommer tilbage til ham i form af Nådens velsignelse, skulle han være parat og i stand til at modtage den.
5.6.2.9414 jul 2020Der er ingen bedre måde at bringe kroppen under kontrol end den, der bruges til at bringe sindet under kontrol… Nemlig at udøve en daglig rutine af øvelser og at have et fast tidspunkt for deres gentagne udførelser.
4.5.5.415 jul 2020Under sådanne meditationer kan omgivelserne synes at være fyldt med og afgive en følelse af det guddommelige nærvær.
15.23.7.2616 jul 2020Han må afvise de lavere følelser, hver gang de rører på sig. Det almindelige, ureflekterende menneske tillader uvilje, jalousi, vrede, begær, had og grådighed at dukke op på hans livs scene og agere uden indskrænkning, men det kan disciplen ikke. Renselse af det lavere selv er både et behov og en pligt for ham.
3.2.1.10717 jul 2020Disse store sandheder kræver stor ydmyghed i et menneske for at kunne modtage dem. Denne mangler det snæversynede og forudindtagede menneske.
12.18.3.5218 jul 2020Der er en vejledende samvittighed i ethvert menneske, der udvikles eller svækkes, alt efter hvordan han reagerer på de kræfter og indflydelser, der virker på og i ham, både fra tidligere liv og det nuværende. Det er denne optagethed af at vælge godt og undgå ondt, af religiøse følelser og moralsk dyd, der hæver mennesket over dyret.
5.6.1.33719 jul 2020I dét øjeblik er mennesket blevet sig selv. Før det dvælede han i fremmede ting, i sine lidenskaber, sine tanker, sine følelser og sine ønsker.
14.22.6.27620 jul 2020Nåden er ikke afhængig af Guds bevidste indgriben på en favoriserende eller vilkårlig måde. Den er ikke et resultat af Guds indfald eller luner. Den falder som solskin på alle, de gode som de onde. Enhver kan modtage den i samme mål, som han fjerner forhindringerne på dens vej.
12.18.5.2621 jul 2020Når han finder, at han ikke selv kan komme videre, er tiden kommet til at se indad for mere nåde eller udad for mere vejledning. Han har brug for den første for at undslippe sin egen selviskhed, eller den anden for at komme væk fra sit eget mørke.
2.1.3.25222 jul 2020Hvad der er sket er sket, og der er ikke noget, vi kan gøre ved det… Men hvis vi ikke kan forandre det skete, kan vi forandre vores indstilling til det. Vi kan lære af fortiden, vi kan uddrage visdom fra den, vi kan prøve at forbedre os selv og vores handlinger, vi kan skabe ny og bedre karma. Og det bedste af det hele er, at vi, når vi har gjort disse ting, fuldstændig kan lade fortiden hvile og lære at leve i det evige nu ved at hvile i den sande Væren, i den evige ”jeg er” bevidsthed, ikke i ”jeg var”.
6.9.3.551, Uddrag23 jul 2020Anskuelsen, at karma opererer som en automatisk maskine, er ikke fuldstændig sand; fordi denne betragtning ikke er helt fuldstændig. Det manglende element er nåden.
6.9.3.57024 jul 2020Det kan være gavnligt at gennemføre et mantra-meditationssystem, når de almindelige meditationssystemer, der involverer sæt af øvelser med formelle, inddelte perioder, har været prøvet og ikke har givet resultat.
4.4.6.8625 jul 2020Det er ikke nok at skabe fred mellem nationerne. Vi må også prøve at skabe fred mellem mennesker og dyr ved at holde op med at slagte dem.
5.6.7.826 jul 2020Noget af forvirringen skyldes det faktum, at egoet er foranderligt; det forandrer sig gennem tid, oplevelser og erfaring, hvorimod den Ubegrænsede Væren, det Ultimative altid er det samme.
6.8.1.190, Uddrag27 jul 2020Der er en metode, hvorigennem de skatte, der er fundet i meditationen, lidt efter lidt kan bringes ind i den aktive tilstand. Denne går ud på at erindre den sidste meditations fred og salighed, dens styrke, sandhed og eventuelle modtagne beskeder på de mest underlige og uventede tidspunkter dagen igennem. Jo oftere dette gøres, jo før vil der blive bygget bro over gabet mellem meditation og aktivitet.
15.23.6.19128 jul 2020De komplekser og tendenser, der har eksisteret før den nuværende fødsel og været dybt begravet i hans underbevidsthed, må før eller senere bryde igennem til den bevidste del af sindet.
6.9.2.3029 jul 2020For det korte øjeblik, hvor glimtet styrer i bevidstheden, er egoets herredømme udslettet.
14.22.6.27130 jul 2020Fordi han engang har oplevet lyset, kan mørket aldrig nogensinde mere blive et totalt mørke. Han vil vide, at muligheden for et lysglimt altid er tilstede.
14.22.7.8831 jul 2020
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se