Day by day

… Denne verden synes fuld af bekymring og smerte. Jeg prøver til stadighed at huske, at der er en anden verden – ikke så fjern, som de fleste forestiller sig – hvor uudsigelig glæde holder sine indbyggere permanent fanget.
8.12.4.220, Uddrag1 jul 2023På ethvert niveau af denne spirituelle søgen, fra den tidligste begynders niveau til den meget fremskrednes, er behovet for at stække ego'et altid til stede.
6.8.1.1942 jul 2023”Jeg er vejen, Sandheden,” bekendtgjorde Jesus. Hvem er dette Jeg? I snæver og mere overfladisk betydning er det mesteren som person. I bredere og dybere forstand er det Kristus-selvet indeni, den spirituelle bevidsthed.
14.22.3.3543 jul 2023Disse dyriske begær tilhører kroppen. Hvad er vi? Er vi den eller et sind, der bruger en krop? Eller en Bevidsthed, der bruger et sind og en krop? Dette sidste er virkelig sandheden. Når vi selv finder ud af det, og holder fast i det gennem livet, hvor længe kan disse begær så bevare deres styrke? Vi kan være sikre på, at de svinder ind og forsvinder.
4.5.7.44 jul 2023Det er ikke let for begynderen at kende værdien af den intuition, han føler, eller den vejledning, han får. Hvor der er tvivl, er det bedst at vente med at godtage det ene eller adlyde det andet.
11.16.14.1505 jul 2023Overgiv på et tidspunkt under din bøn dit personlige jeg til Gud og din personlige vilje til Hans Vilje.
12.18.2.466 jul 2023Accept af vedvarende smerte eller uundgåelig lidelse, forkyndt af så mange profeter … er, indrømmet, ret svær at opnå. For den afhænger til dels af en fuldstændig koncentration om det, som lidelse ikke kan røre – den skjulte sjæl ...
9.13.2.404, Uddrag7 jul 2023Glimtet er i sandhed en magisk besværgelse kastet over et menneskes hele væsen, så han hverken føler eller reagerer, som han gjorde før. For en kort tid er han født på ny, et nyt menneske.
14.22.7.1978 jul 2023Hvis et menneske har begivet sig alvorligt ud i denne spirituelle søgen, vil han forstå, at når en ønskværdig genstand kommer i hans besiddelse eller mistes, vil hans seriøsitet fremgå af hvor upersonligt, han oplever begivenheden og udleder dens betydning.
3.2.3.819 jul 2023Det et menneske er, har brug for eller har gjort, placerer ham, hvor han er lige nu.
6.9.2.3610 jul 2023Hvor meget af glimtet, oplevelsen eller budskabet der virkelig er inspireret af en højere kilde, og hvor meget der blot er tilføjet, forestillet eller misforstået af hans eget lille ego, er et spørgsmål, som den spirituelt søgende fra starten bør have ydmygheden til at stille sig selv. Det, der er autentisk, vil let overleve en sådan omhyggelig, diskriminerende bedømmelse.
11.16.14.15711 jul 2023Han er blevet pålagt at imødekomme Overselvets krav om, at han skal bestræbe sig på at hæve sig over sit væsens dyriske niveau ... Han bør faktisk deltage i en hellig krig.
1.6.0.51, Uddrag12 jul 2023Ego’et kan finde mange undskyldninger og påskud for at forhindre ham i at foretage det første ydmygende udtryk for mental overgivelse. De skal beskytte ego’ets eget liv eller magt og, gennem stolthed, forhindre ham i at give nogen plads til Overselvets indtræden.
6.8.3.6513 jul 2023Meditation er ikke længere begrænset til nogle få kristne klostre og orientalske ashramer, men har spredt sig blandt lægfolk over hele verden.
4.4.1.6314 jul 2023Man skal være dybt taknemmelig for selv et enkelt spirituelt glimt. Det er en nådegave.
14.22.5.10715 jul 2023Når vi forstår, at sindets rene essens er virkelighed, så forstår vi også den højere yogas rationale, som er at lede opmærksomheden til selve den rene tanke og ikke til almindelige tanker. Når dette er gjort, bliver sindet tomt, stille og fuldstændig uforstyrret ...
15.23.8.130, Uddrag16 jul 2023Vi må acceptere den højere kendsgerning, at under egoernes forskelle er Overselvets enhed, og at det er vores hellige pligt at realisere dette indadtil, mens vi tolererer forskellighed udadtil.
9.13.2.41417 jul 2023Forbedring af den måde, man lever, tænker, taler og handler på, er ikke kun af positiv værdi i sig selv, men bidrager også indirekte til den spirituelle søgen …
1.6.0.54, Uddrag18 jul 2023Eugene Sandow, engang den stærkeste mand i Europa, bekræfter pointen. Han sagde: ”Det er et spørgsmål om sindet. Hvis du koncentrerer dit sind om en muskelgruppe i tre minutter om dagen og siger ’Gør sådan og sådan’, så reagerer den.”
4.5.5.11719 jul 2023Eftersom alle hans meditationsøvelser kun kan lykkes i det omfang, det lykkes ham at blive fuldstændig afspændt, skal vigtigheden af denne evne huskes.
1.3.0.1820 jul 2023Hvis de ikke begynder denne spirituelle søgen med nok ærbødighed, vil deres søgen senere fremkalde ærbødigheden.
12.18.1.3821 jul 2023… En gammel sanskrittekst, Tripura, siger: ”Af alt det nødvendige er Guddommelig Nåde vigtigst. Han, der har overgivet sig helt til sit højere selv, vil helt sikkert modtage den. Dette er den bedste metode.”
12.18.4.94, Uddrag22 jul 2023At nå dette fremskredne niveau er at opnå evnen til at gå direkte og momentant ind i meditation, ikke kun på et særligt tidspunkt eller på et bestemt sted, men altid og overalt.
16.25.2.16423 jul 2023Den spirituelle søgen begynder ofte med en stor smerte, men ender altid med en stor lykke ...
2.1.5.365, Uddrag24 jul 2023En tid som den altuelle bør ikke bruges som undskyldning for at flygte ind i fortiden, men som inspiration til at skabe fremtiden.
7.11.3.34025 jul 2023Til en given person kan måske siges: ”Jeg tror på dig – men det virkelige Dig har endnu ikke vist sig. Når det sker, vil du finde din rigtige opgave i livet.”
8.12.4.21826 jul 2023… Da han ikke længere kan tilfredsstilles gennem sit verdslige liv, vil han søge Himmeriget i sit hjerte. Det fysiske udtryk for denne søgen vil afhænge af omstændigheder, situation, familie, land og ydre eller indre vejledning.
3.2.7.16, Uddrag27 jul 2023Spirituel filosofi inddrager religion, men ikke ”en” religion. Den er universel, ikke sekterisk.
13.20.1.44528 jul 2023Hans personlige identitet er fjernet for en stund og erstattet af en højere.
14.22.6.27829 jul 2023Ethvert menneske kan opdage det guddommeliges nærvær inden i sig selv, hvis han tålmodigt arbejder sig igennem det forløb, som foreskrives af autoritative bøger eller en kompetent guide. At opdage det er ikke forbeholdt det åndelige geni.
2.1.5.39930 jul 2023… Bestræbelser på at etablere vedvarende fred kan ikke lykkes fuldt og endeligt, før den menneskelige race i højere grad adlyder de højere spirituelle love.
7.11.3.347, Uddrag31 jul 2023
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se