Day by day

En ny og højere epoke i vores historie vil komme ved guddommelig lov om cyklisk udvikling: intet og ingen kan forhindre dens fødsel. Og det vil ske gennem inkarnation af spirituelt intuitive mennesker, født til dette særlige formål …
9.13.4.245, Uddrag1 jul 2024Nåde er den skjulte kraft, der arbejder sammen med hans spirituelle stræben og hans anstrengelser for disciplineret indsats. Det betyder ikke, at nåden fortsætter med at virke, hvis han opgiver både stræben og indsats. Det kan den, men oftere vil det ikke.
12.18.5.1302 jul 2024Intuition skal modtages hurtigt, og inspiration skal følges op med det samme, hvis den skal forblive og ikke svinde bort.
14.22.1.943 jul 2024De, der gerne vil være vegetarer af følelsesmæssige årsager, men føler behov for kød for at bevare styrken, kan finde passende erstatninger i mælk og ost. Disse mejeriprodukter indeholder de samme animalske proteiner som kød og vil også tjene til at opretholde styrken, men er ikke plettet af drab.
4.5.3.124 jul 2024Erkendelsen at livet i denne verden aldrig kan være fuldt ud tilfredsstillende, får ham en dag til at overgive sig til spirituel søgen.
2.1.2.1915 jul 2024Verdens-Sindet er unikt, forskelligt fra enhver anden eksisterende eller tænkelig bevidsthed i kosmos. Faktisk kan alle disse andre kun opstå ud af og inden for det, men kan aldrig være lig med eller overskride det.
16.27.1.616 jul 2024Vi forstår vores forhold til ydre besiddelser som stole og tæpper korrekt, men ikke til besiddelser som hænder og tanker. Her bliver vores forståelse uklar. Vores sædvanlige tale røber det. Vi siger: ”jeg er såret”, når det i virkeligheden er kroppen, der er såret, eller ”jeg er glad”, når en glædesfyldt tanke opstår i os. I det første tilfælde er kroppen et objekt for vores oplevelse, på trods af dens nærhed. I det andet tilfælde er tænkning en funktion, som udføres af os. Begge skal skelnes fra vores bevidsthed, uanset hvor sammenvævet med vores aktivitet.
6.8.2.687 jul 2024... så snart vi falder til ro i håb om og tro på at opdage de dybere kræfter i os selv, begynder de at blive aktive.
2.1.5.287, Uddrag8 jul 2024Denne spirituelle vej kræver ikke afkald på verdslige aktiviteter, men kun på lidt af den tid, der hidtil i hverdagen har været brugt til sådanne aktiviteter. Den beder om, at en halv eller trekvart time hver dag bruges til meditationsøvelser. Den hævder, at den fulde erkendelse af Overselvet kan opnås uden at være en heltidsyogi.
3.2.8.159 jul 2024Når accepten af disse sandheder bliver instinktiv, vil han, også selv om han ikke kan formulere dem, begynde at få styrke fra dem og føle, at denne lille struktur i hans liv har intet mindre end kosmisk støtte under sig.
3.2.9.6010 jul 2024… spirituel filosofi bekræfter eksistensen af Nåde, at noget, som ikke kan opnås ved selv den største, personlige indsats, kan lægges i vores hænder som en guddommelig gave …
3.2.9.67, Uddrag11 jul 2024Troen blandt kristne og hinduer, at Gud inkarneres i menneskelig form gennem Kristus eller Krishna, deles ikke af muslimer eller buddhister. At Gud til tider kan bruge en menneskelig kanal er mere rationelt. Men denne Gud er Verdens-Sindet, ikke den Uopnåelige.
16.25.1.17212 jul 2024Vi elsker ikke vores næste som os selv af den simple grund, at det kan vi ikke. Han elsker sig selv tilstrækkeligt og har ikke brug for vores tilføjelse. Men når det er sagt, er vi klar til at tjene ham venligt.
9.13.2.43013 jul 2024… En rationel bisættelse ville være en helt privat bisættelse. En rationel bisættelsesceremoni ville være en, der afholdes til minde om den afdøde, og ikke i nærværet, men fraværet af liget. En rationel bortskaffelse ville være kremering, ikke begravelse. Et samfunds psykiske og spirituelle sundhed nødvendiggør afskaffelse af kirkegårde.
6.9.1.145, Uddrag14 jul 2024Disse lysende øjeblikke, så fyldt med glimt af skønhed og godhed, så storslåede i betydning og perspektivering, er som kig ind i Paradiset.
14.22.6.7415 jul 2024Vi ser i dag meget større interesse for mystik, meditation og orientalsk religion, ikke kun i den brede offentlighed, men også blandt studerende og endog blandt forskere.
10.15.1.1816 jul 2024Han får som regel ikke intuitiv vejledning, før en handling, en beslutning eller et andet træk er nært forestående. Så han må vente tålmodigt og ikke lade intellektet eller fantasien konstruere fantasifulde planer, som kan blive annulleret, når intuitionen er der.
14.22.1.7717 jul 2024Hvis det kan lykkes ham at undgå at identificere sig med den lidende krop, vil han ikke lide med den.
7.10.1.6218 jul 2024Disse gentagne bønner og den konstante stræben, disse daglige meditationer og hyppige studier, vil med tiden skabe en atmosfære af modtagelighed for det lys, som Nåden kaster på ham. Lyset kan komme udefra gennem en person eller en bog, eller det kan komme indefra gennem en intuition eller en oplevelse.
12.18.5.18419 jul 2024Når et menneske siger, at han har talt med Gud, det være en stor profet i trance eller en ydmyg lægmand i bøn, er sandheden, at han i realiteten har talt med noget i sig selv, som er så nær Gud, at han måske kan tilgives for at tage fejl. Men stadig, det er ikke Gud. Det er hans sjæl, Overselvet.
16.25.1.10120 jul 2024Det er naturligt for ego’et at reagere negativt på sine oplevelser, når disse rummer tab eller modstand. Men sådan er det kun, når mennesket, som hyppigst, stadig er spirituelt sovende og uvidende, emotionelt ukontrolleret og ude af stand til at gå ind i højere bevidsthedstilstande.
6.8.3.4221 jul 2024Overselvet er ikke kun et nødvendigt begreb, skabt af logisk tænkning. Det er også en smuk, personligt erfaret kendsgerning.
14.22.3.41622 jul 2024Skønhed er en side af virkeligheden, som drager vores søgen og vores kærlighed. Men fordi den er så subtil og vores sansning så grov, finder vi den først i kunstens og naturens former, og til sidst i den immaterielle virkeligheds rene, uhåndgribelige væsen.
9.14.1.4523 jul 2024At tro, at en så stor opgave kan gennemføres uden personlig indsats og selvkontrol, er blot at bedrage sig selv. Det er at benægte den bibelske erklæring, at kun det, man sår, kan man høste.
3.2.6.6124 jul 2024Han begyndte i første omgang med denne øvelse, fordi han håbede at få nytte af den. Men efter en tids erfaringer fortsætter han også på grund af glæden, den giver ham.
4.4.1.38625 jul 2024Det er et nærvær, der kan mærkes direkte i det daglige, aktive liv, omend ikke er så levende, som når det sker fokuseret i ensom meditation fjernt fra verden.
14.22.3.9226 jul 2024Hvordan ”skaber” Gud universet? Da Gud alene er i begyndelsen, er der ikke noget andet stof, der kan bruges til en sådan skabelse. Gud er tvunget til at bruge sit eget stof til formålet. Gud er Uendelig Bevidsthed, så han bruger mental kraft – fantasi – arb
16.27.3.127 jul 2024For Overselvet er hans bevidsthed, krop, nervesystem og sanseorganer kun objekter, der bruges som medier og kanaler.
6.8.2.7128 jul 2024Mystikeren opnår viden og erfaring om sin egen sjæl. Dette er ikke det samme som viden om den ultimative Virkelighed. De to er naturligvis beslægtede – meget tættere end det lille ego og den ultimative Virkelighed. Men Guddommen er den Flamme, som Sjælen kun er en Gnist af; at hævde fuldstændig forening virker blasfemisk.
16.25.1.10029 jul 2024Det spirituelle glimt efterlader i det mindste en smukt erindring, i bedste fald en guddommelig inspiration.
14.22.7.15030 jul 2024Den første tids blinde famlen giver efter mange år plads til de senere, klarsynede skridt. Fuldførelsen af den spirituelle søgen er nu nært forestående; kvintessensen af al hans erfaring udtrykker sig nu i en fylde af væren og viden, som er ganske nær.
3.2.9.5131 jul 2024
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se