Day by day

... Han vil pludselig indse, at det ikke er en ren mental abstraktion men noget virkeligt, ikke en drøm men den mest konkrete ting i hans erfaring. Da og først da kan han erklære positivt, Det er Dette. For han har fundet Overselvet.
15.23.8.118, Uddrag1 aug 2015Bogens ord kan bringe dig til et vist punkt bevidsthedsmæssigt. Når det er nået, kan du kun gå længere og højere ved at lukke bogen! Den har tjent dig godt, men du må nu vende dig til en ny kilde. Lad tankerne stilne; intuition vil tage deres plads: a hellig tilstedeværelse vil mærkes: overgiv dig til den.
5.7.3.2712 aug 2015Det værste resultat af alt dette hastværk og tumult og optagetheden af ydre forhold er, at det ikke efterlader tid til at leve intuitivt.
15.24.2.563 aug 2015Nogle Søgende bliver triste og modløse, når de forstår at nåde er den sidste essentielle forudsætning for succes i denne søgen. Dette synes at tage sagen ud af deres hænder og gøre den til et spørgsmål om held. De antager en alt for negativ holdning. Det er rigtigt, at nåde ikke er underlagt deres kommando, men atmosfæren som tiltrækker den, omstændighederne hvorunder den lettest kan indtræde, kan påvirkes af dem.
12.18.5.1654 aug 2015Hvis han ønsker nåden, må han gøre noget for at opnå den, så som at være opmærksom på spildet af tid på ligegyldig eller ligefrem skadelig (fordi negativ) sladder og aktivitet; rense sin karakter; studere helgeners åbenbaringer; reflektere over forløbet af sit liv; praktisere beroligelse af sindet og emotionel disciplin.
12.18.5.1745 aug 2015Når de maskuline og feminine temperamenter i os er forenede, fuldstændige og balancerede, når maskulin kraft og feminin passivitet er bragt sammen inden i personen, og viden og ærbødighed omgiver dem, så begynder visdom at vågne i sjælen...
16.25.2.120, Uddrag6 aug 2015Karma udtrykker sig gennem begivenheder, der kan fremtræde som ulykker. Men det er de kun på overfladen.
6.9.3.2317 aug 2015... Det er naturligt for egoet at hævde sig, og det vil fortsætte med at gøre det, selv om han trækker sig tilbage fra verden. Først når egoet mister magten til at styre et menneskes forhold, træder Overselvet ind og styrer dem for ham, men denne position kan ikke nås blot ved at sige eller ønske, at den skal nås. Den repræsenterer kulminationen af en livslang indsats...
3.2.9.66, Uddrag8 aug 2015Det var en syg og lidende Händel, en gammel og forarmet mand, som gav verden dens største oratorium. Hvorledes gjorde han det? Han sad ubevægelig, så tomt ud i rummet indtil de inspirerende korstemmer brød ud i hans indre ører, og så skrev han som i feber timer i træk. Det stod på i tre uger. Således blev Messias født.
9.14.4.3299 aug 2015Uanset hvor de befinder sig, i vidt spredte lande, vidt forskellige klimaer og vidt adskilte århundreder har mennesker erfaret denne guddommelige tilstedeværelse. Hvad viser det? At det ikke er afhængigt af sted og tid, ikke underkastet rum-tidens love.
14.22.3.23010 aug 2015Når andres handlinger eller ord provokerer os, er det let at blive irriteret, fortørnet eller indigneret; det er svært at praktisere en stilfærdig tålmodighed og udøve en filosofisk tolerance. Men det er netop hvad en aspirant må gøre.
5.6.5.14411 aug 2015Hvis vi søger ind i den inderste del af vores selv, kommer vi til slut til et fuldstændig tomt rum, hvori intet fra den ydre verden kan spejle sig, til en guddommelig stilhed hvor intet billede og ingen form kan være aktiv. Dette er essensen af vores væren. Dette er den sande ånd.
15.23.7.14912 aug 2015Søgeren, som har en stærk længsel efter Sandheden og som allerede har en sans for korrekte værdier, besidder en af de uundværlige kvalifikationer for at gå ad denne vej, og vil komme langt på den. Viljen til at fortsætte trods alle vanskeligheder sammen med en særlig form for tålmodighed er imidlertid også essentiel--især i de tidlige stadier.
2.1.2.6113 aug 2015... Tanke og handling spejles tilbage gennem karma...
2.1.2.439, Uddrag14 aug 2015Filosofi vil vise et menneske, hvordan han kan finde sit bedre selv, vil lede ham til at kultivere intuition, vil guide ham til at opnå sundere værdier og stærkere vilje, vil træne ham i ret tænkning og vis refleksion, og sidst, vil give ham korrekte standarder for etisk rigtigt og forkert...
13.20.1.337, Uddrag15 aug 2015Selv om Det er i menneskers inderste kerne, er Overselvet meget langt fra deres nuværende bevidsthedsniveau. Intet kunne være nærmere, og dog er dette det største paradoks i vores eksistens og den forunderligste gåde, vores tanke møder.
14.22.3.616 aug 2015Uanset hvilket navn denne øvelse får, hvad enten det er Som Om eller et andet, er dens essens at betragte målet som allerede nået, at vende slutningen på den spirituelle søgen til begyndelsen...
15.23.6.120, Uddrag17 aug 2015Behovet for at træffe en hurtig beslutning kan skabe panik i et usikkert sind. Også her er det bedste råd at gå ind i den rolige Stilhed, skubbe de insisterende, presserende tanker til side og vente i tålmodighed på at mental ro viser sig. Først da kan intuitiv vejledning træde frem.
9.13.2.27918 aug 2015Der er et lærende princip i ethvert menneske, som kan give ham al spirituel viden, han har behov for. Men først må han tage passende skridt for at kalde det frem. Disse inkluderer rensning af krop og sind, stræben i følelse og tanke, stilne intellekt og ego.
2.1.3.7319 aug 2015... Intet for intet er Naturens lov. De må give, hvis de ønsker at få--opgive nogle af de forhindringer for oplysning, der findes i deres eget ego og som de klynger sig til.
15.23.2.79, Uddrag20 aug 2015... Når et menneske begynder sin spirituelle søgen, er det alene ved hans egne bestræbelser, at han gør sit første fremskridt. Men den tid kommer, da dette fremskridt synes at stoppe, og da han ser ud til at stagnere. Har er kommet til enden af et stadium, som reelt var forberedende. Stagnationen indicerer, at vejen med egen-indsats ikke længere er fyldestgørende, og at han nu må betræde vejen med tro på Nåden...
2.1.3.314, Uddrag21 aug 2015Det er kun ved vedvarende brug, at intuitionen kan modnes til mystisk oplysning.
14.22.1.29222 aug 2015De som beder Overselvet om at give sig dets største velsignelse, dets nåde, burde spørge sig selv, hvad de har været villige til at give Overselvet--hvor meget tid, kærlighed, selvopofrelse og selvdisciplin.
12.18.5.18323 aug 2015Når han fuldt ud har gennemført denne overgivelse, da vil alle elementerne i hans lavere natur være helt eliminerede. Egoet vil være destrueret. I stedet for at være slave af dets egne sanser og passioner, forblindet af dets egne tanker og ignorans, vil hans sind blive inspireret, oplyst og befriet af Overselvet. Alligevel vil livet i det menneskelige selv ikke blive destrueret, fordi han er trådt ind i livet i det guddommelige Overselv. Men det vil heller ikke fortsætte på den gamle og lavere måde. Det selv vil fremover fungere som et aldeles lydigt instrument for sjælen og ikke længere for den dyriske krop eller intellektuelle natur. Ingen ond tanke eller dyrisk passion kan nogensinde igen gribe hans sind. Det der resterer af hans karakter er derfor den ubestikkelige del og den udødelige del. Døden kan berøve ham mindre ting, men ikke den ting han værdsætter mest. Da han allerede i hjertet har sluppet det, som er forgængeligt, kan han afvente den uden uro og med sublim accept.
16.25.3.16824 aug 2015Alle mennesker får på et eller andet tidspunkt intuitive forslag indefra, mens nogle få mennesker får dem konstant. Det skyldes ikke, at intuition er sådan en sjælden og ekstraordinær udtryksform. Det som er sjældent og ekstraordinært, er dens klare modtagelse, dens korrekte forståelse...
14.22.1.194, Uddrag25 aug 2015En hjerteløs egoisme er en dårlig investering. For den medfører, at der ikke vil være nogen til at hjælpe i nødens stund, ingen til at give omsorg i smertens time. Hvad vi giver ud, får vi tilbage.
6.9.3.22826 aug 2015Når kontrollen er så gennemført, at han aldrig igen kan hæve sin stemme i raseri, skal han vende sin opmærksomhed mod endnu en passion--den seksuelle.
5.6.4.3827 aug 2015I det omfang et menneske bevarer indvendig stilhed, i det omfang udfolder han sig og lader det evigt-perfekte Overselv lyse.
15.24.4.9328 aug 2015Den studerendes første kontakt med Tomheden vil formentlig skræmme. Følelsen af at være alene--en ånd frigjort fra kroppen--i en umådelig afgrund af grænseløst rum giver ham en slags chok med mindre han kommer godt forberedt med metafysisk forståelse og godt styrket af en fast beslutning om at nå den højeste virkelighed. Hans rædsel er imidlertid ubegrundet...
15.23.8.35, Uddrag29 aug 2015... I det tidligere stadium var Egoet den, der tog sig af alle hans spirituelle aktiviteter, samtidig med at det fremskaffede motiverne, som drev ham ind i disse aktiviteter. Men Egoet kan aldrig være virkeligt ærlig i at ønske sin egen destruktion, og kan heller aldrig fra dets egne ressourcer fremdrage kraften til at løfte sig over sig selv. Så det må nå dette punkt, hvor det ophører med egne anstrengelser og overgiver sig til den højere kraft, som varierende kan kaldes Gud eller det Højere Selv, og stoler på den kraft til videre fremskridt...
2.1.3.314, Uddrag30 aug 2015... Gud er bogstavelig talt i mig. Hans Jeg gør mit jeg muligt...
16.25.1.3, Uddrag31 aug 2015
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se