Day by day

Den alsidige udvikling af menneskets psyke, der tilbydes af filosofien, er som følger: Den afbalancerer mystisk intuition med logisk tænkning, religiøs tro med kritisk eftertanke, idealistisk hengivenhed med praktisk tjeneste.
13.20.3.4301 aug 2017Til syvende og sidst vil denne lære, hvis blot den hjælper nogle læsere til at gennemtrænge den højere magts mysterium en lille smule, hjælpe dem rigtigt meget.
8.12.3.1882 aug 2017Disse belæringer er ikke resultatet af gætværk eller afspejlinger af personlige holdninger. De er indsigter modtaget igennem en åbning af de indre øjne. Dette faktum må, i al beskedenhed, påpeges, hvis de skal bringe nogen læser den åbenbarende indsigt, som de allerede har bibragt deres forfatter.
8.12.3.583 aug 2017Efter nådens nedstigning føler han sig løftet af en højere magt end sin egen, over de stormfulde følelser, den ubehagelige grådighed, den ynkelige egoisme og det hæslige had, som oprører størstedelen af menneskeheden.
12.18.5.3194 aug 2017Når afslutningen på livet kommer, forlader mennesket det som et lys, der blæses ud af vinden. Hvad der herefter sker, beror på hans karakter, hans fremherskende bevidsthedstilstand, hans forberedthed og hans sidste tanker.
6.9.1.835 aug 2017Der, i den dybeste tilstand af kontemplationen, forsvinder den dualistiske bevidsthed om noget andet, det være sig verdens ydre objekter eller den indre tankeverden. Men dette medfører ikke bevidstløshed. Hvad der er tilbage, er en kontinuerlig, statisk, upersonlig og uforanderlig bevidsthed. Dette er menneskets inderste væsen…
15.23.7.293, Uddrag6 aug 2017Jesu brug af metaforen Fader og Søn blev brugt til at indikere, at mennesket i sit indre selv blev født af og stadig står i relation til den Højere magt, Gud.
16.25.1.57 aug 2017Vi forstår ikke det dybeste i vores eget væsen, mysteriet i hvilket det er grundlagt. Jeg taler her om menneskeheden generelt, og ikke om de få store, som har overvundet illusion og uvidenhed.
2.1.1.938 aug 2017Først når han indser, at han selv er den primære årsag til sine egne problemer, og at andre mennesker ikke har været andet end sekundære årsager, forstår han det rigtigt.
6.9.3.1789 aug 2017Den lykkelige oplevelse af Overselvet kommer måske kortvarigt under meditationen. Den kommer pludseligt. Det ene øjeblik er eleven sit gamle, egoistiske selv, der kæmper med sine rastløse tanker og urolige følelser; i det næste stilner egoet pludseligt af, og alle åndsevner bliver passive. Det eneste, disciplen skal gøre, er ikke at gøre modstand imod det guddommelige, der tager ham i sin varetægt, men at tage imod i kærlighed og holde op med at kæmpe møjsommeligt.
14.22.8.107, Uddrag10 aug 2017Et menneske kan kun rumme én tanke ad gangen… Heraf følger logisk, at det alene er hans opretholdelse af tanker i det personlige, isolerede ego, der adskiller ham fra at opnå identifikation med Overselvet.
6.8.4.31, Uddrag11 aug 2017De nødvendige kvalifikationer er kærlighed til det højeste, ønsket om sandhed, at leve i overensstemmelse med de guddommelige love og en afbalanceret personlighed.
2.1.2.6012 aug 2017Når nogen gør os uret, kan vi generelt være sikre på, at oplevelsen repræsenterer afsoningen af en uret, vi selv har påført en anden i et tidligere liv. Det er nyttesløst at protestere højlydt over skadens uretfærdighed, når årsagen dertil ligger dybt gemt i vores egen historie. Det bedste er at skubbe den naturlige følelse af at være forurettet til side, idet vi, så godt vi kan, forsøger at forstå, hvad det er, vi skal sone, og tage lektionen til dyb efterretning i hjertet.
9.13.2.42013 aug 2017Indeni er mesterskab, indeni ligger en kolossal kraft og styrke – men du er endnu ikke nået dertil. Hvor lidt du end hidtil har opnået, kan du stadig udrette store ting.
2.1.5.2314 aug 2017Der er forskellige stadier i folks udvikling. Nogle befinder sig på de lavere trin, nogle på de højere – og andre igen midt imellem disse. Der er ingen lighed blandt mennesker i karakter eller manerer, i intelligens eller i intuition…
16.26.4.201, Uddrag15 aug 2017Vi forlader legemet ved den første død, og egoet ved den anden. Men det er ikke afslutningen, for i Overselvet finder vi vores endelige væsen.
6.9.1.8216 aug 2017I det store regnskab er livet en proces, hvor igennem individerne bliver bevidste om deres egen sande identitet. Menneskets åndelige natur eksisterer ikke potentielt, men aktuelt…
13.19.4.75, Uddrag17 aug 2017Alle livserfaringerne er i sidste ende beregnet på at få os til at søge helhjertet efter Overselvet. Det vil sige at lede os frem til porten for den åndelige søgen…
2.1.2.47518 aug 2017Den filosofiske lære siger, at enhver profets tilbagevenden er en indre begivenhed og ikke en fysisk. Almindelige mennesker, med deres mere materialistiske og mindre forfinede fatteevne, forventer at se hans legeme igen. De initierede forventer kun at finde hans mentale nærvær i sig selv.
12.17.1.7619 aug 2017Det, der opretholder ethvert individ, er et universelt. Derfor må det, som er bedst for ham i social og etisk sammenhæng, også opfylde helhedens behov og bidrage til, hvad der er bedst for alle. Ellers er det ufuldstændigt.
13.20.4.23520 aug 2017Det er fra en fuldkommen balance mellem den yderste ydmyghed og en ædel selvtillid, at filosoffen henter sin visdom og styrke. Han knæler altid, i metaforisk forstand, foran det Guddommelige i selvovergivende forsagelse, og faktisk også ofte i selvudslettende bøn. Og alligevel, samtidigt med dette, søger han altid at udvikle og anvende sit eget intellekt og sin intuition, sin egen vilje og sine livserfaringer…
13.20.5.16, Uddrag21 aug 2017Det samme Overselv er bag os alle, indeholder os alle.
14.22.3.8122 aug 2017Den Korte Vej vil bære mange dyders frugter, der vil vokse frem af sig selv uden anstrengelse fra hans side. På denne måde vil den hjælpe ham til at berolige sine lidenskaber og disciplinere sit ego, selv om hans tanker og meditationer slet ikke beskæftiger sig med disse.
15.23.1.15223 aug 2017… Hvorfor ikke prøve den modsatte kurs, den Korte Vej? Den stilner egoet, ikke ved at stræbe bevidst efter det, men ved at ignorere det og fæstne sin opmærksomhed på Overselvet.
15.23.2.131, Uddrag24 aug 2017Paradokset ved den Korte Vej er, at han på den ene side praktiserer øvelsen i at forestille sig, at han er fuldt Oplyst, og på den anden side frit vedkender sig sine fejl, begrænsninger og svagheder, alt imens han lige så frit accepterer disse. Således vokser der naturligt en mærkværdig fred frem i ham og ind i hans bevidsthed. Men det er ikke en uægte fred. Den afviser bekymring og anspændthed og udelukker frygt.
15.23.1.16925 aug 2017Hvor sand er ikke Bibelens metaforiske udsagn, at intet menneske kan se Guds ansigt og leve. Ja, han, egoet, må dø, hvis Gud skal være nærværende.
6.8.4.5226 aug 2017Når et menneske kommer til større erkendelse af sit Sande Selv, opdager han på samme tid sin sande opgave i livet sammen med evnen til at udføre den…
13.20.1.321, Uddrag27 aug 2017Påmindelsen om, at jeg er for gammel til at spilde tiden, kommer periodisk tilbage, men bliver altid imødegået og overvundet ved erkendelsen af, at jeg vil blive født igen, og at jeg i disse fremtidige legemer vil have al den tid, der er nødvendig.
8.12.6.11728 aug 2017Der er håb for alle, fordi der er Nåde for alle. Intet menneske er så syndefuldt, at han ikke kan finde tilgivelse, renselse og fornyelse.
12.18.5.9329 aug 2017Alle mennesker vil fødes i et legeme igen, hvis de efterlader uafsluttet karma. Karma, der stadig ligger under for sindets trældom i ego-tanken, gør det umuligt at undslippe reinkarnation.
6.9.2.1730 aug 2017Jeg har været vidne til nogle fremskredne sjæle, der gennemlevede processen med at gå fra en bevidsthedssfære til en anden, det vi kalder dødsprocessen, som spredte så meget mentalt solskin omkring sig, at de sørgende efterladte, der var forsamlede omkring sengen, følte det som en trøstende modvægt til deres naturlige menneskelige sorg. Sandheden, at denne universelle begivenhed i Naturen faktisk kan være et skift til en lysere, lykkeligere og friere eksistens, gjorde indtryk på dem.
6.9.1.8431 aug 2017
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se