Day by day

Vi er her på jorden for at forfølge et helligt mål. Vi må finde, hvad teologerne kalder for sjælen, hvad filosofferne kalder for Overselvet…
1.1.0.5, Uddrag1 aug 2018Siden sandheden kan beskues fra flere synsvinkler, siden den har forskellige aspekter i sig, er det ønskværdigt, at der findes en varietet af doktriner og synspunkter. Hvor det forsøges at presse denne mangfoldighed sammen til en stiv trosbekendelse, der skulle være gældende til hver en tid, skabes der en sekt, og sekteriske fordomme bliver følgen.
12.17.4.872 aug 2018Når ens liv på mirakuløs vis reddes gennem en periode af stor fare, hvor man måske ser døden i øjnene, er der en mening med det.
2.1.2.1803 aug 2018Nogle, der har opnået tilstrækkelige færdigheder i meditation, har kureret sig selv for søvnløshed ved om aftenen, når de lukker øjnene i sengen, at bekræfte den åndelige Tilstedeværelse og derefter at fastholde den.
13.19.3.1714 aug 2018… Husk altid, at du er i Det, og at Det altid er i dig. Så nåden og dens kilde er også i dig. Dæmp egoet, vær stille, og indse i et glimt, at nåden svarer på den hengivenhed og tro, der går dybt nok til at nærme sig stilheden og er ægte nok til at tilsidesætte egoet. Hjælpen er ikke længere væk end i dit eget hjerte. Bevar håbet!
12.18.5.234, Uddrag5 aug 2018Den personlige udvikling og de mentale færdigheder, der er opnået i de sidste inkarnationer, behøver ikke at blive gentaget på ny på samme måde i hvert nyt liv. Det, der sker igennem den første halvdel af den nye inkarnation, er en hurtig sammenfatning af alle de forudgående inkarnationers udvikling.
1.0.9.356 aug 2018Hvis en ny fødsel er en ny mulighed for at vinde åndelig erfaring, er det også en ny mulighed for at begå fejl og tillægge sig nye uvaner.
6.9.2.1437 aug 2018Når et menneskes bevidsthed, udsyn og karakter bliver så ophøjede som dette, bliver altruistiske gøremål ikke en møjsommelig byrde for ham, men en del af hans egen selvopfyldelse, som han ikke ønsker at blive sparet for.
14.22.2.778 aug 2018Det er i evighedens fylde, her og nu, det evige nu, at et menneske virkelig kan være lykkeligt. For ved at søge Det, der gør ham bevidst om det nuværende øjeblik, ved at erindre Det som værende essensen af sin egen flygtige livsoplevelse, fuldender han denne oplevelse og opfylder dens ophøjede formål.
1.19.0.79 aug 2018Egoet formildes hurtigt af smiger og slås hurtigt ud af kritik; men det menneske, der transcenderer dets tyranni, er i stand til at vurdere og evaluere begge dele retfærdigt.
6.8.3.9610 aug 2018Der er historier om Sokrates under de græske krige, og om en navnløs yogi under det indiske oprør, som var så opslugte af deres kontemplation, at hverken larmen, tumulten eller slagenes vold og strid var nok til at afbryde den. Begge forblev mentalt fordybede i en legemlig afslappet meditationsstilling i timevis.
15.23.7.8011 aug 2018Alting har sin rette tid. Når han har nået den alder, hvor han er nødt til at varetage sine egne åndelige interesser, skulle han nedtone sine øvrige aktiviteter og spare sin energi til et højere arbejde, først med ham selv og dernæst for andre.
3.2.8.16112 aug 2018Det ville være forkert at sige, at det tilbageblik på ens liv, der sker som en levende film i dødsøjeblikket, blot er en ændring af synsvinkel fra sig selv… til de personer, man har været i kontakt med gennem det netop afsluttede liv. Det, der virkeligt sker, er en niveauændring fra det falske ego til det sande Selv, fra det personlige til det upersonlige. Det er en erkendelse af den sande mening med enhver episode i det netop forgangne liv, set ud fra et højere synspunkt.
6.9.1.11413 aug 2018Den væren, som han finder ved slutningen af den indre, åndelige vej, er anonym i sit væsen. Han vil måske spørge efter et navn på det, men vil ikke få noget svar. Han må stille sig tilfreds med det gådefulde svar: ”Jeg er, hvad Jeg er!”
14.22.3.22414 aug 2018For dem, der er kommet tilstrækkeligt langt på den åndelige vej, er døden ikke en skræmmende oplevelse. Når først forbindelsen med kroppen er blevet afbrudt, er resten fredfyldt og behageligt.
1.9.0.1915 aug 2018Oplevelsen synes måske at hænde tilfældigt, måske varer den kun lidt længere end et øjeblik - men det indtryk, den efterlader, varer måske ved hele livet.
14.22.7.15216 aug 2018Når der ikke er noget sammenstød mellem intellekt og følelse, mellem intuition og egoisme, eller mellem fantasi og vilje, kan det siges, at man fuldt ud har opnået indre harmoni.
13.20.3.33117 aug 2018… Fordi vores livsenergi hele tiden strømmer udad gennem sanserne, fordi vi fortsat identificerer os med kroppen, og fordi vores bevidsthed aldrig overvejer sig selv, er det ikke så underligt, at Overselvet helt undgår os.
1.1.0.5, Uddrag18 aug 2018Hvis et menneske lader andre trække sig ned under sit eget niveau, vil følelsen af anger og afsky eller den logiske følge af lidelse og selvopholdelsesdrift tvinge ham tilbage igen.
2.1.2.18219 aug 2018Arv kan give svar på et menneskes ansigtstræk, kropsform og temperament, men den kan ikke give svar på, hvor hans genialitet kommer fra. Her er det nødvendigt at inddrage noget ganske andet – udviklingen af hans talent igennem gentagne jordeliv.
1.9.0.2220 aug 2018Ved hver eneste vigtig beslutning vil han søge vejledning fra de intuitive lag af sin bevidsthed, såvel som fra de intellektuelle.
14.22.1.14421 aug 2018Forestillingen om den uafhængige og upartiske iagttager hjælper til med at beskytte ham, til at formindske hans dyriskhed og til at korrigere hans egoisme.
15.23.6.103, Uddrag22 aug 2018Måske kan – og må – filosofien formuleres på ny for hver ny generation, der kommer, men dens principper er uforgængelige. De er evige og uforanderlige. Kun kan måden, de formuleres på, forandre sig.
13.20.2.9423 aug 2018Den indre erkendelses endelige fase, den dybest mulige kontemplation, er én, hvor den oplevende selv forsvinder, den mediterende, der erkender, har ikke længere noget objekt – ikke engang Overselvet – for dualiteten kollapser. Fordi denne oplevelse er hinsides den højeste ”Lys”- oplevelse, hvor Overselvet afslører sin tilstedeværelse som en blændende masse, lysstribe, kugle eller stråle af ujordisk, vibrerende udstråling, der ses lige tydeligt, hvad enten øjnene er åbne eller lukkede, er den blevet kaldt for det guddommelige mørke.
1.28.0.3424 aug 2018Medfølelse er den højeste moralske dyd, den ædleste menneskelige følelse og den reneste kærlighed, man kan give et levende væsen.
1.6.0.45, Uddrag25 aug 2018Der kræves to ting af et menneske, før Nåden vil manifestere sig i ham. Den ene er evnen til at modtage den. Den anden er evnen til at samarbejde med den. For at opnå det første må egoet gøres ydmygt. For at opnå det andet må det renses.
12.18.5.20626 aug 2018Hvis han accepterer idéen om karma sammen med reinkarnation, skulle hans opvågnen til en følelse af ansvarlighed for hans liv, og den retning det tager, så igen lede frem til en forståelse af behovet for selvdisciplin.
1.9.0.5227 aug 2018Når de to strømpoler – den positive og den negative – mødes, lyser den elektriske lampe helt af sig selv. Når intellekt og følelse er ordentligt koordineret, og karakteren både er helt udviklet og renset, vil Overselvet i et menneske begynde at lyse helt af sig selv.
13.20.3.41628 aug 2018Hvis egoet ellers ville være villigt til at afgive sit herredømme for en kort tid, ville vejen til et glimt være åbnet.
14.22.5.6129 aug 2018Egoismen, begrænsningen af bevidstheden i det individuelle liv som adskilt fra den ene, store bevidsthed, er den sidste barriere mod opnåelsen af enhed med det uendelige liv.
1.8.0.1030 aug 2018Han skulle ikke blive modløs over at andre, måske hurtigere end ham selv, er nået længere frem ad vejen… Det vigtige er, at det mål, han søger, allerede er indenfor rækkevidde. Han er det Overselv, som han forsøger at forene sig med…
2.1.5.267, Uddrag31 aug 2018
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se