Day by day

Naturen fremviser sine smukke landskaber forgæves, hvis mennesket som er vandret ind i hendes nærvær mangler den ærbødige, æstetiske følsomhed til værdsættende beskuelse af de storslåede scenerier. Filosofien kalder tilsvarende på en fintunet, stilnet og ærbødig indstilling, hvis et menneske som vandrer til dens fødder skal profitere af den.
12.18.1.121 sep 2015... Fra det ordinære synspunkt bestemmer en begivenheds natur, om den er god eller ond; fra det filosofiske synspunkt vil måden, hvorpå han tænker om begivenheden, bestemme om den er god eller ond for ham. Han bør altid bringe de to synspunkter sammen og aldrig adskille dem, altid balancere det korte sigt med det lange...
13.19.2.8, Uddrag2 sep 2015Stræben efter høj moralsk standard er umådeligt bedre end stræben efter mystiske sansninger. Dens resultater er mere holdbare, mere nødvendige og mere værdifulde.
5.6.1.523 sep 2015Vil masserne nogensinde modnes til en kulturel og spirituel alder? Kan det almindelige menneske nogensinde finde nok næring i sande filosofiske ideer? Ja, det kan ske hvis dem i toppen accepterer sandheden, for før eller senere vil deres ideer synke nedad, om end noget fortyndet i populariseringsprocessen.
13.20.2.214 sep 2015Hans relation til Overselvet er en direkte oplevelse af dets tilstedeværelse--ikke som en adskilt tilstand, men som hans egen essens.
16.25.2.3015 sep 2015... Han bør blive som et barn ved fødderne af sin guddommelige sjæl, bede ydmygt om dens nåde, vejledning og oplysning. Hvis hans ego er stærkt, vil bøn svække det. Lad ham gøre det hver dag, ikke mekanisk men oprigtigt og inderligt, indtil tårerne fylder hans øjne. Hans søgen er integral af natur og inkluderer bøn sammen med alle de andre elementer...
12.18.2.11, Uddrag6 sep 2015Hvis ikke det menneskelige ego selv var udgået fra Overselvet ville det være helt ude af stand til at identificere sig med en følelse af løsrivelse fra kroppen i den proces, vi kalder at dø.
6.8.1.1367 sep 2015Fuldt kendskab til Sandheden kan komme pludseligt eller langsomt; den første vej er gennem viden, den anden gennem hengivenhed og meditation.
13.20.5.2538 sep 2015Når vores øjne er blevet åbnet for menneskets virkelige mening, når vi ved at den ikke er at finde i vores forbigående personlighed, men i vores varige essens, vil livet besidde en kvalitet det aldrig havde før.
13.20.1.2659 sep 2015... Trods tragedien og rædslen i vores tider, kan de, som ser med deres øjne, stadig se de guddommelige arme favne os. På trods af tilstedeværelsen af monstrøsiteter i verden er der også tilstedeværelse af Overselvet--smukt, strålende, godt og umuligt at ødelægge.
2.1.5.421, Uddrag10 sep 2015Hvis disse ord vækker dybe ekkoer i et menneskes sjæl, viser han derved at det intuitive element er tilstrækkeligt levende til at sætte ham i stand til at profitere af yderligere undervisning.
2.1.2.8611 sep 2015... Filosofiens mål er at overkomme forskellen mellem lejlighedsvise intuitioner og stabil viden, mellem spasmodiske ekstaser og kontrolleret sansning, og således opnå en permanent tilstand af oplysning, varigt og urokkeligt altid til stede i Overselvet.
13.20.4.22, Uddrag12 sep 2015Hvor mange har ikke forundret spurgt, hvorfor glimtene af virkeligheden ikke kan blive hos dem, hvor mange har ikke beklaget deres korthed. Plotinius gav dem for længe siden dette svar: ”Mennesket kan ophøre at være menneske og blive guddommelig; men mennesket kan ikke være guddommelig og menneske på samme tid.”
14.22.4.12613 sep 2015Hans praksis med konstant ihukommelse af Overselvet er et værdifuldt led i aspirantens redskaber. Hver ihukommelse har en dobbelt værdi: først som en mystisk øvelse i at kultivere koncentration, og dernæst som en tilbagevendende venden sig fra verdslige tanker til spirituelle.
15.23.6.17914 sep 2015Enhver som går ind i denne realisation bliver en menneskelig sol, som spreder oplysning, udstråler styrke og udsender kærlighed til alle væsener.
16.25.3.14615 sep 2015Når han ligger for døden, vil han måske modtage bekræftelse på opfattelsen, at en døende tilhænger vil opleve, at hans guru eller frelser kommer og tager eller guider hans sjæl til den højere verden.
6.9.1.12516 sep 2015De psykologiske love, som regulerer den indre udvikling hos spirituelt søgende synes ofte at arbejde på særdeles besynderlige måder. Netop den kraft, hvis nærvær han måske tænker er nægtet ham--Nåden--har omsorg for ham, selv når han ikke er bevidst om denne kendsgerning. Jo større fortvivlelse i en sådan situation, jo mere presser det Højere Selv egoet. Jo mere han synes at være alene og forladt, jo nærmere kan Overselvet drage ham til sig.
12.18.5.26917 sep 2015Mennesker begiver sig på pilgrimsrejser til dette eller hint hellige sted, by, menneske eller kloster. Men i sidste ende, efter alle disse ydre rejser, må de foretage den indre rejse til den guddommelige repræsentant, som bor i deres egne hjerter.
12.17.3.7918 sep 2015Helt logisk læres, at der rammes en slags balance mellem de to typer af et menneskes karma, så den dårlige kan mindskes eller endog fjernes, men tilsvarende så den gode kan begrænses eller endog udlignes.
6.9.3.1919 sep 2015Den Korte Vej frembyder en hurtigere udfoldelse af den intuitive bevidsthed. Den er ikke så bundet til begrænsningen af tid, som den Lange vej er. Den søger at identificere mennesket nu med hans højere selv.
15.23.5.6720 sep 2015Intuitive følelser drukner så let og derfor så ofte i kroppens ydre aktivitet, passionerne, emotionerne eller intellektet, at kun en bevidst kultivering kan sikre og styrke den.
14.22.1.6221 sep 2015Det er ikke muligt for en studerende at kende de forandringer, der finder sted i hans ubevidste sind og til sidst på et tidspunkt vil bryde ind i hans bevidsthed. Hvis han føler, at han på en måde fejler som følge af sin binding til materielle ting, så er selve erkendelsen heraf i sig selv et tegn på, at han er kommet halvt ud af den tilstand og ikke er tilfreds med at forblive i disse bindinger. Selvfølgelig er kampen for at frigøre sig fra dem sværest, når han ikke har følelsen af det Guddommelige Nærvær. Men når den følelse kommer, vil kampen automatisk begynde at dø ud.
3.2.9.4422 sep 2015Ro og balance er de mest beundrede dyder i den filosofiske kodeks. Den første er udviklet i en grad så den bliver til superb sindsligevægt, den anden indtil den integrerer direkte modsætninger.
13.20.1.10823 sep 2015Han har haft glimtet. Efter-perioden er vigtig. For idet han returnerer til sit almindelige selv og til de almindelige personer omkring ham, får han muligheden for at foretage en justering, en frisk start i lyset af, hvad oplevelsen har vist.
14.22.7.324 sep 2015Den personlige kontakt med en mester forudsætter ikke nødvendigvis et møde ansigt-til-ansigt. Det kan også effektueres gennem et brev skrevet af ham--ja i nogen grad også gennem en bog, skrevet af ham. For hans sind inkarnerer sig i disse produktioner. De, som omstændigheder forhindrer i at møde ham fysisk, kan således møde ham mentalt og opnå samme resultat.
2.1.6.8625 sep 2015I udviklingen af vores fremtid skabes et blandet resultat af den blandede og modsigelsesfulde karakter af de tanker, følelser og begær, vi sædvanligvis har. Derfor kan vores ængstelser i sig selv give deres bidrag til at frembringe det, vi ikke ønsker. Her ligger en fordel ved positive bekræftelser og klare beslutninger i vores holdning til fremtiden.
6.9.3.16526 sep 2015Bevidsthed har virkelig eksistens, mens de ting, den gør kendt, kun er til stede, når de opfattes, føles, høres eller på anden måde sanses med en eller flere af de fem rapporterende agenter. Denne bevidsthed i sig selv er altid den samme, uforanderlig, den eneste ting i os i hvilken tanker og kroppe træder frem, og fra hvilken de også forsvinder..
13.21.1.7827 sep 2015De handlinger, som udføres af en person der har nået denne grad, er inspireret direkte af hans Overselv og er følgelig ikke dikteret af personlige ønsker, formål, passioner eller begær. De er ikke initieret af hans ego's vilje, men af en vilje højere end hans egen...
16.25.2.88, Uddrag28 sep 2015Hvis folk vidste, at loven om kompensation ikke er mindre i kraft end deres lands lov, ville de utvivlsomt blive mere forsigtige.
6.9.3.8429 sep 2015Sandhed eksisterede før kirkerne begyndte at sende deres spir opad i himlen, og den vil fortsætte med at eksistere, efter at det sidste filosofi-akademi er blevet nedkæmpet. Intet kan eliminere menneskets grundlæggende behov for den. Præstedømmer kan blive udraderet indtil ikke en eneste rest er tilbage i et land; mystiker hytter kan nedbrydes til de kun er støv; filosofibøger kan brændes ud af eksistensen af kultur-hadende tyranner, alligevel vil denne underjordiske sans i mennesket, som kræver forståelse af sin egen eksistens, en dag rejse sig igen med et insisterende krav og skabe et nyt udtryk for sig selv.
13.20.5.26230 sep 2015
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se