Day by day

Fra denne tilsyneladende tomhed dybt i hans indre får han en fred i sindet, en følelsesmæssig frihed, en følelse af Guds levende tilstedeværelse, som verdens hårdhed ikke kan fjerne.
14.22.3.1001 sep 2022… Det er sandt, at nåde gives, men vi hjælper selv med at gøre dens velsignelse mulig ved at åbne os for at modtage den, stilne bevidstheden, så vi kan mærke den, og rense ego'et for at være rede til den …
12.18.5.38, Uddrag2 sep 2022Den første belønning er sandhed, realiseret i alle dele af hans væsen, det lavere jeg bliver Sjælens tjener. Den anden belønning er indre fred, intenst velkommen og glædesfyldt. En aktiv og konstant længsel efter Sjælens bevidsthed, en vilje til at overgive alt til den i det indre, er dog nødvendige forudsætninger.
2.1.5.3543 sep 2022Hvis han let bliver irriteret over andre menneskers kritik, skyldes det, at ego'et stadig vedligeholder hans stolthed og forfængelighed.
5.7.4.854 sep 2022Denne overgivelse af et problem eller en situation til Gud kan ske i ægte ydmyghed, men kan også være en fej vigen uden om en ubehagelig beslutning eller vanskelig handling.
12.18.4.535 sep 2022Al beskæring af ego’et er til ringe nytte, for når en fejl fjernes, dukker en ny op fra skyggen. Hvorfor? Fordi ego’et er. Den Korte Vej er den eneste ægte tilgang til sandheden, den eneste, der tilbyder virkelig mulighed for befrielse …
15.23.1.57, Uddrag6 sep 2022... Brug først dine kræfter på det grundlæggende arbejde med at forstå spirituel filosofi, forbedre din personlighed, disciplinere følelserne, og udvikle indre ro ...
2.1.5.432, Uddrag7 sep 2022Balance er nødvendig i alle led af denne spirituelle søgen. Den søgende må ikke tilskrive sine følelsesmæssige oplevelser for stor betydning, eller koncentrere sig for meget om sine metafysiske studier. Han bør til enhver tid stræbe efter balance på alle områder…
3.2.5.158, Uddrag8 sep 2022Medfølelse og uselvisk hjælp bidrager til at rense menneskets mentalitet for dens iboende egoisme og til at frigøre menneskets hjerte fra dets medfødte selviskhed. De er derfor nyttige aktiviteter for den spirituelt søgende, som betræder renselsens vej.
3.2.8.1029 sep 2022Ligesom en roman skaber adspredelse for læseren og ændrer hans verden for en tid, således flytter en vellykket meditationsperiode bevidstheden til en anden zone.
4.4.1.35610 sep 2022Bøn er en af de ældste menneskelige handlinger og et af de første menneskelige behov.
12.18.2.111 sep 2022Alt for mange mennesker beder om at blive befriet for følgerne af deres fejl eller svagheder, alt for få forsøger selv gøre sig fri af fejlene. Hvis den store gruppes bønner bliver besvaret, består svaghederne stadig, og følgerne vil nødvendigvis mødes igen. Hvis den mindre gruppes indsats lykkes, vil resultatet videreføres varigt.
6.9.3.7212 sep 2022Det er i høj grad menneskers egen adfærd, der giver dem en smertefuld karma. Men det er ingen grund til, at vi passivt overlader dem til deres skæbne.
6.9.3.6313 sep 2022Det er en højere magts vilje, at et menneske, hvis indre øje er åbent, skal medvirke til at det øje også åbnes hos andre, hvor det er lukket.
2.1.6.39914 sep 2022Fo Sho hing tsan: ”Jeg søger ikke nogen belønning, ikke engang at blive genfødt i et paradis. Jeg søger menneskets velfærd. Jeg søger at oplyse dem, der har forkerte tanker.”
16.25.4.3215 sep 2022Hvis den afklarede mystiker kan tilbyde os én hemmelighed om spirituel udvikling, så er det, at ego'et skal ud af os, og vi skal ud af det!
6.8.4.23216 sep 2022Øvelsen i indre ro befrier den søgende for den urolige, nervøse anspændthed, som præger så mange; han har en behagelig atmosfære af ro om sig.
5.6.3.9817 sep 2022Hvis ego'et ikke længere kan fastholde ham via hans dyriske sider, vil det forklæde sig som hans højere selv, smigre ham for hans høje aspirationer, rykke ind i hans intuitioner og søge at bedrage ham, mens han bøjer sig i bøn eller sidder i meditation.
6.8.4.29318 sep 2022Dette Overselv er overalt et og det samme for alle mennesker. Oplevelsen af at vokse til bevidsthed om det adskiller sig ikke fra et menneske til et andet, men den renhed, hvormed han modtager det, fortolker det, forstår det, gør ...
14.22.3.383, Uddrag19 sep 2022… Philo, der selv er jøde, siger udtrykkeligt, at essenerne fik deres viden fra indiske brahminer. Alle ved, at genfødsel var et væsentligt træk ved brahminernes tro, så det er rimeligt at antage, at det også blev taget op af essenerne.
6.9.2.162, Uddrag20 sep 2022Universet har aldrig haft en begyndelse og kan ikke have en ende, men dets former og tilstande kan ændre sig og må derfor have en begyndelse og ende.
16.26.1.17621 sep 2022Hvis vi sammenligner vores tid og de forhold, der gik forud for ødelæggelsen af de græske og romerske civilisationer, og hvis vi bemærker det kaos, spliden, stridighederne og volden, som dengang herskede og nu hersker, må vi nødvendigvis se på fremtiden for vores egen civilisation med uro.
9.13.4.36422 sep 2022Det er nødvendigt at bevare denne indre stabilitet og ro i tider med kollektive katastrofer eller private problemer. Den Lange Vejs øvelser vil hjælpe ham med at opnå dette, men kun forbigående. Det er alene Den Korte Vej, som kan etablere tilstanden varigt.
15.23.5.18723 sep 2022Når han har udtømt alle muligheder for selv at finde en rigtig og rimelig løsning på sit problem, er det tid til at overdrage det til det højere selv …
12.18.4.32, Uddrag24 sep 2022Det, han ser i det pludselige, spirituelle glimt, skal langsomt udmøntes i hans karakter og adfærd i timerne og månederne de følgende år. Hvert eneste minut har han faktisk mulighed for forandre sig selv en lille smule.
14.22.7.21825 sep 2022… den dybeste spirituelle oplevelse er helt fri af tanke og følelser og især af det personlige ego. Først da kommer man i kontakt med den Uendelige livskraft, som ligger bag alt, og som er det sande mål for denne spirituelle søgen.
2.1.5.433, Uddrag26 sep 2022Når der bruges for lang tid på Den Lange Vej med for langsom fremgang, opstår trangen til at finde en anden vej. Da er det, at Den Korte Vej er den rigtige.
15.23.4.15327 sep 2022Hans meditationer og spirituelle studier øger hans følsomhed og opmærksomhed; de to kvaliteter kombineres godt, så andre bemærker, hvor venlig han er i personlige forhold.
2.1.5.38428 sep 2022Eftersom en person, en menneske, er mest interesseret i sig selv, hvorfor så ikke lære sig selv at kende, som han virkelig er, ikke blot som han ser ud til at være?
6.8.1.429 sep 2022Dette er hans næste opgave, at lade det spirituelle glimts skønhed og ro af en anden verden end den materielle befrugte hans almindelige hverdag.
14.22.8.9530 sep 2022
The notebooks are copyright © 1984-1989 The Paul Brunton Philosophic Foundation
This site is run by Paul Brunton-stiftelsen · info@paulbruntondailynote.se