På dette stadium er han hævet over at lytte til eller bekymre sig om divergerende meninger fra konkurrerende religiøse sekter og kulter; han er uinteresseret i at opnå specielle, åndelige belæringer. Han har kun ét ønske: Direkte fællesskab med det indre guddommelige, som et følt, nådegivende samvær.

Source: The Notebooks of Paul Brunton