Der, i den dybeste tilstand af kontemplationen, forsvinder den dualistiske bevidsthed om noget andet, det være sig verdens ydre objekter eller den indre tankeverden. Men dette medfører ikke bevidstløshed. Hvad der er tilbage, er en kontinuerlig, statisk, upersonlig og uforanderlig bevidsthed. Dette er menneskets inderste væsen…
Source: The Notebooks of Paul Brunton | | | |