Når solen synker lavt på himlen og forsvinder under horisonten, når skumringen begynder at falde, og farverne bliver mørkere og flyder sammen, kan sindet sammen med Naturen bevæge sig ind i dens store pause. Et menneske, hvis egen natur er følsom, æstetisk, religiøs eller naturelskende, kan drage fordel af denne overgang fra dag til nat og komme til nærmere forståelse af sin sjæl.

Source: The Notebooks of Paul Brunton